Hjælp til dynamikken mellem 3 veninder

Vi bor et dejligt sted hvor der heldigvis er flere børn. Min datter på 6 leger meget med en pige der bor ved siden af os næsten hveranden dag hvilket er dejligt. De har fundet en pige mere på deres alder som de også leger med. MEN jeg er begyndt at blive lidt urolig for dynamikken og hvordan jeg som forældre griber det an. Hvis nu min pige ser de to andre leger og banker på og spørg om de kan lege og de siger nej, kan jeg så som mor forvente de andre forældre skal inkluderer hende eller er det bedst at de accepterer pigernes nej? Rent pædagogisk er jeg i tvivl om hvad det rigtige er at gøre i sådan en situation. Jeg er faktisk i tvivl.... hvis nu 2 af dem legede her og hende ved siden af bankede på og de så siger nej til hende skal jeg så presse på for at de tager hende med i legen, eller accepterer at de to lige nu har gang i en god leg? Synes det er svært for jeg vil rigtig gerne undgå der kommer fnidder og nogen af dem ender med at blive kede af det. Har lige brug for jeres input. Skal der presses på hver gang fra forældrenes side for at den 3 bliver taget med i legen eller ? Det ville jeg selv gøre, men kan godt fornemme det nok ikke går den anden vej fra de andre forældre. Det er jo ikke sjovt at være den pige der banker på fordi hun ser de 2 andre lege og kan høre dem grine udenfor og så blive afvist. 

Det er der vist mange forskellige meninger om.

Min personlige og faglige holdning er at man gerne må sige nej til at få flere ind i en leg , men selvfølgelig hvis de har aftalt tre piger at de skal lege så inkluderer man alle, men hvis to piger leger må de gerne sige nej til den sidste. Her er læringen så at gøre det på en ordentlig måde og med en forståelse af at det kan gå den anden vej også 

Soonmom skriver:

Det er der vist mange forskellige meninger om.

Min personlige og faglige holdning er at man gerne må sige nej til at få flere ind i en leg , men selvfølgelig hvis de har aftalt tre piger at de skal lege så inkluderer man alle, men hvis to piger leger må de gerne sige nej til den sidste. Her er læringen så at gøre det på en ordentlig måde og med en forståelse af at det kan gå den anden vej også 

Jeg støynes nemlig også det er rigtig svært og havde brug for lige at høre nogle forskellige synspunkter. For som jeg ser det kan man ikke altid som forældre bare presse på men er nødt til at accepterer de siger nej hvis de har gang i en god leg. Det gør bare så ondt i hjertet når jeg kan se en af dem være ret ulykkelig over at se de 2 andre lege og så blive afvist. Så jeg ville ønske der var et hurtigt fix. Jeg vil jo bare gerne tage det i opløbet så jeg får dem igennem det bedst muligt men 3 piger i den alder er også et lidt dumt tal, kan godt mærke det bliver en udfordring. 

Jeg er voldsomt imod at nogen holdes udenfor. Husker selv fra min barndom hvor ubehageligt det var. Vi har haft det i min piges klasse, og vi er nogle forældre der har kæmpet indædt for at få det lukket ned - det er efter min mening forkert at børn får lov til at opføre sig sådan - især da med undskyldningen om at de leger godt. De 2 kan da bare lege godt en anden gang, når der ikke lige står en tredje og er ulykkelig udenfor.

Min pige går nu i 3.klasse. Hun er populær, og er forsøgt hevet ind i denne tosomhed, og havde svært ved at få sagt fra. Det tog over et år med mange snakke med både børn og forældre førend især 1 barn forstod at hun skal inkludere alle, og at min datter forstod at hun skal få sagt fra når pigen forsøgte at holde de andre udenfor. Jeg har personligt haft fat i både moren (det hjalp ikke) og faren (så skete der noget).

Der er så stadig 2 piger i klassen, som KUN vil lege med hinanden, og decideret har holdt en tredje udenfor. Forsøg på snakke med forældrene har ikke hjulpet. Når min pige har haft spurgt om legeaftale, fik hun at vide “måske i 9.klasse”. Nu skal den ene af de 2 piger så flytte skole - så må vi jo håbe resten af pigerne i klassen er tilgivende overfor den tilbageblevne pige, for ellers får hun da nogle hårde 6 år i folkeskolen uden venner.

Den er svær. Men synes også der er forskel på om det er en leg i f.eks. Skolen eller om man har en med hjemme på legeaftale og en tredje så dukker op uanmeldt.

for i den første situation tænker jeg man skal inkludere og lærer at alle skal være med, men det skal også være ok at sige nej til naboen, hvis man har en med hjem fra skole også selvom naboen også kender begge børn.

hvis det tilgengæld handler om hvem der lige først får banket på hos hvem om eftermiddagen, så er jeg nok mere på at alle skal være velkomne.

men det er en svær balancegang og ville nok se tiden lidt an og se om der kom uheldige mønstre i forhold til om det altid er den samme, der holdes udenfor eller kun kan bruges hvis en af de andre ikke kan. Det er selvfølgelig ekstra svært, når det er naboen, men altså både naboen og din datter har jo lov til at have legeaftaler hjemme uden den anden nødvendigvis skal være med hver gang.

Jeg synes det er fair at der kan blive sagt nej engang imellem, for som du siger hvis de nu har gang i en god leg. Man skal jo ikke tvinge børn til at lege med hinanden hvis de ikke vil. Jeg ser det ikke som at de holder en udenfor  

Der er dage hvor mit barn ikke kan rumme at lege med mere end en ad gangen, og dage hvor hun kan magte en hel flok. Det er ikke udelukkelse at 2 børn får lov til at fastholde en legeaftale de har lavet sammen, man blir også nød til at understøtte de enkelte relationer. Så længe det ikke handler om at nogen ikke blir indraget, eller altid blir afvist så skal der også være plads til at lære at mærke efter og sige fra på en ordentlig måde. Man er ikke et skidt barn fordi man ikke lige har lyst i dag, men måske i morgen. Forældreopgaven er altid at hjælpe med indragelse når det er muligt, men uden at gøre det til en pligt

Tak for svarene der er ikke tale om piger der går I skole sammen, vi bor blot lige klods op og ned og der er ingen formelle legeaftaler. De render bare hen og banker på. Min og den anden pige har brugt meget tid sammen og så ændrede dynamikken sig da de begyndte og lege med den nye. Det gør da ondt i hjertet når hun er den der bliver sagt nej til og står selv lige pludselig. Har forsøgt at italesætte det med forældrene men synes ikke rigtig jeg får noget respons. Kan godt se hvilken vej det går og har sådan på fornemmelsen det kun bliver værre. Jeg forsøger altid at se det fra alle synspunkter men jeg føler jeg kæmper forgæves. Hun kan høre de griner og leger men hun må ikke være med, og det er svært at se sin bedste ven grine og lege og så blive afvist. AV. Kan godt forstå hun er ked af det. At de sommetider kun kan rumme at lege 2 sammen er helt okay, det kan jeg sagtens forstå. Det er bare så hårdt at se hende så ulykkelig. Jeg ville så gerne have taget det i opløbet men hvis jeg ingen respons får på mine beskeder så ved jeg ærlig talt ikke hvad jeg skal gøre. Pigerne er jo ikke dumme piger der bevidst vil holde udenfor, og når min datter gør noget så får hun også at vide det ikke er okay, det er bare svært at se på sidelinjen at de andre forældre ikke umiddelbart ser ud til at ville gøre en indsats eller anerkende når det er dem der måske lige skulle træde lidt til også og fortælle når det er en af deres der ikke lige handler så hensigtsmæssigt. Er stadig lidt i vildrede hvad jeg lige skal gøre for at det ikke eskalerer yderligere. Øv 

Anonym skriver:

Tak for svarene der er ikke tale om piger der går I skole sammen, vi bor blot lige klods op og ned og der er ingen formelle legeaftaler. De render bare hen og banker på. Min og den anden pige har brugt meget tid sammen og så ændrede dynamikken sig da de begyndte og lege med den nye. Det gør da ondt i hjertet når hun er den der bliver sagt nej til og står selv lige pludselig. Har forsøgt at italesætte det med forældrene men synes ikke rigtig jeg får noget respons. Kan godt se hvilken vej det går og har sådan på fornemmelsen det kun bliver værre. Jeg forsøger altid at se det fra alle synspunkter men jeg føler jeg kæmper forgæves. Hun kan høre de griner og leger men hun må ikke være med, og det er svært at se sin bedste ven grine og lege og så blive afvist. AV. Kan godt forstå hun er ked af det. At de sommetider kun kan rumme at lege 2 sammen er helt okay, det kan jeg sagtens forstå. Det er bare så hårdt at se hende så ulykkelig. Jeg ville så gerne have taget det i opløbet men hvis jeg ingen respons får på mine beskeder så ved jeg ærlig talt ikke hvad jeg skal gøre. Pigerne er jo ikke dumme piger der bevidst vil holde udenfor, og når min datter gør noget så får hun også at vide det ikke er okay, det er bare svært at se på sidelinjen at de andre forældre ikke umiddelbart ser ud til at ville gøre en indsats eller anerkende når det er dem der måske lige skulle træde lidt til også og fortælle når det er en af deres der ikke lige handler så hensigtsmæssigt. Er stadig lidt i vildrede hvad jeg lige skal gøre for at det ikke eskalerer yderligere. Øv 

Det er mig der har skrevet indlægget om 3.klasse

Jeg kan ikke se forskellen på om de går i skole sammen eller ej. Din datter bliver holdt udenfor og føler sig ulykkelig. Er fuldt ud klar over pigerne er “uskyldige” og ikke ved hvad de gør. Det er forældrenes ansvar. 

Fordi jeg har prøvet det på egen krop, er min holdning omkring det her ret skarp - jeg vil ALDRIG tillade at mit barn holder bliver holdt udenfor eller mobbet, og ej heller at hun er den der gør det mod andre. Der findes ærlig talt ikke noget værre eller mere modbydeligt. Hvordan tror de forældre deres børn opfører sig senere hen i livet når de som 6-årige lærer at man ikke behøver tage hensyn eller tænke på andre. Man må selv bestemme og gøre liiige hvad man har lyst til, og det uanset at man træder på andre. Men det er jo noget fis, for 3 kan lege ligeså godt som 2.

Der kommer klart nok et tidspunkt hvor man ikke længere kan tvinge dem til at lege med nogen bestemt, det er dog ikke allerede ved 6 år - her har forældrene stadig fuld mulighed for at bestemme og påvirke. Så at nogen forældre lærer deres små børn at det er ok at holde udenfor (ved fx at undlade at blande sig) - jeg fatter det ikke - er vi ude i at man ikke ser hvad de laver, eller er det at man ikke tør sige nej til ens barn?

Jeg ville ikke nøjes med SMS - jeg ville gå derover igen og igen indtil det siver ind hos forældrene. Det er dit barns selvværd der er på spil her.

Anonym skriver:

Det er mig der har skrevet indlægget om 3.klasse

Jeg kan ikke se forskellen på om de går i skole sammen eller ej. Din datter bliver holdt udenfor og føler sig ulykkelig. Er fuldt ud klar over pigerne er “uskyldige” og ikke ved hvad de gør. Det er forældrenes ansvar. 

Fordi jeg har prøvet det på egen krop, er min holdning omkring det her ret skarp - jeg vil ALDRIG tillade at mit barn holder bliver holdt udenfor eller mobbet, og ej heller at hun er den der gør det mod andre. Der findes ærlig talt ikke noget værre eller mere modbydeligt. Hvordan tror de forældre deres børn opfører sig senere hen i livet når de som 6-årige lærer at man ikke behøver tage hensyn eller tænke på andre. Man må selv bestemme og gøre liiige hvad man har lyst til, og det uanset at man træder på andre. Men det er jo noget fis, for 3 kan lege ligeså godt som 2.

Der kommer klart nok et tidspunkt hvor man ikke længere kan tvinge dem til at lege med nogen bestemt, det er dog ikke allerede ved 6 år - her har forældrene stadig fuld mulighed for at bestemme og påvirke. Så at nogen forældre lærer deres små børn at det er ok at holde udenfor (ved fx at undlade at blande sig) - jeg fatter det ikke - er vi ude i at man ikke ser hvad de laver, eller er det at man ikke tør sige nej til ens barn?

Jeg ville ikke nøjes med SMS - jeg ville gå derover igen og igen indtil det siver ind hos forældrene. Det er dit barns selvværd der er på spil her.

Når du skriver det på den måde er jeg faktisk fuldstændig enig med dig. Jeg har bare haft brug for flere øjne på sagen. Kan godt stirre mig lidt blind på situationen og har brug for nye øjne. Så tak. Jeg prøver altid at tænke så pædagogisk som overhovedet muligt og se det fra alle vinkler, men det påvirker mig meget kan jeg mærke. Det er sket 2 gange men som sagt kan jeg allerede mærke det ikke stopper her. Jeg ved også bare af bitter erfaring nogle bare er mere smålige og sværere at nå ind til. Børnene fortæller jo hvad deres forældre har sagt jeg ville ALDRIG sige noget dårligt om et andet barn foran min datter da det ubevidst vil påvirke hendes opfattelse af det andet barn på sigt. Så hvis det sker en 3 gang så det bare at vandre over og tage en snak? 

Gruer for det da jeg kender dem ret godt, så jeg ved også hvordan de generelt tænker og agerer. Jeg er en der tænker dybt og vender og drejer ting hvor de er mere ligeglade og bedre i stand til at være afvisende end jeg er.