Jeg indrømmer gerne, at jeg er en af de forældre, der ikke gør i at deltage i alt og melde mig til ting..
Jeg er på sidelinjen, når min søn grundet udfordringer, har brug for jeg guider, skærmer og give tryghed.. Når jeg er det, kan jeg ikke være praktisk gris.
Men må sige at det er her jeg bruger alle kræfter..
Samtidig med skiftende arbejdstider, og til tider virkelig lidt overskud til hverdagen, så kan jeg ikke, på trods af jeg synes det er vigtigt, være en del af forældreråd, planlægning osv.
Kan godt mærke at jeg bliver ramt, når der snakkes ressource svage i denne kontekst..
For det er en ting, jeg ved jeg ikke er, men jeg har mange andre ting, som tager den tid, som kunne bruges her.. Men når der i hverdagen ikke er plads til jeg selv kan noget i fritiden, så er det svært at se sig ud af diverse forventninger, som man konstant skal konfronteres med, af forældre som mener at det kan man da bare...
Du har et par muligheder, selv være frontløber (sammen med de forældre der ønsker det) hvor i angerer det i mener er givende.
Lade dig selv bruge energi og kræfter på at være frustreret.
Flytte dine børns skole, til en friskole, hvis du mener det vil løse ikke deltagende forældre