Manglende forældre opbakning i klassen

Altså jeg er en smule i tvivl om, hvad du egentlig mener, at forældrene skal gøre? Du skriver hele tiden "bakke op om lærerne", men hvordan? 

Anonym skriver:

Jeg hører det der bliver skrevet, men jeg kan mærke jeg ikke bare kan slå det hen. Hvis det bare handlede om at det var mig der skulle arrangere fester, bage kage, ordne praktiske ting på skolen så havde det ikke betydet det store, det der er svært at acceptere er at stemning i klassen blandt børnene jo ikke ændrer sig, hvis forældrene ikke bakker op omkring de lærer der knokler for at få det til at lykkedes. 
Jeg har selv gået på privatskole fra 0-9., og selvom det er svært at indrømme så burde vi måske have valgt den løsning til vores børn. 

Jeg er ikke enig i, at skolen/lærerne er magtesløse og stemningen blandt børnene umulig at påvirke, hvis ikke alle forældre engagerer sig. Det er positivt og hjælpsomt for lærerne, når forældregruppen er aktive medspillere, men det er ikke rimeligt at lægge ansvaret for klassens trivsel på forældrene i en grad, så det kan forstås, som om det ikke kan lykkes uden deres aktive indsats. Vi “har” eleverne langt størstedelen af den tid, de tilbringer sammen - vi har de professionelle redskaber og ansvaret for klassen som helhed - og forældrenes støtte er en ekstra bonus, men ikke selve redningskransen. 
Forældrene skal selvfølgelig ikke direkte modarbejde skolen og dens indsats, men at være passiv er ikke at modarbejde. 

Ydermere sker der jo også ting i kulissen, som I som forældre ikke kender til. Er der tale om store problemer relateret til en eller tre af eleverne og deres opførsel, kan disses forældre jo i høj grad være involveret og forpligtet i tiltag vedrørende deres egne børn - og så har de muligvis fuldt ud nok at gøre på dén front. 

Man kan desuden med god grund overveje, om det er godt for stemning og trivsel i klassen, hvis forældrene danner fronter mellem “os, der engagerer os og gør det rigtige” og “dem, der ikke bakker op”. 

Og hvad angår privatskoler, så er der altså ikke garanti for velfungerende klasser med høj trivsel og topengagerede forældre dér. 

Hanspige skriver:

Jeg er en af de forældre der ikke giver det ekstra tid til skolen. 

Jeg har to børn med særlige behov, min lille kan ikke passes af andre end mig uden reaktioner i flere dage efter, han kan ikke rumme forandringer eller fremmede mennesker/steder uden høje skrig og destruktiv adfærd. 

Så jeg er nød til at prioterer, skal jeg vælge  min søns velfærd eller male hegn med skolen. Det bliver min søn. 

 

Men hvis vi ser bort fra "at male hegn" hvad så med forældremøder osv. Altså en ret vigtig ting hvis det er problemer i klasse hvilket jeg tænker alle kommer til at gå i løbet af en skoletid?

Hvordan kan man som forældre liiiige pege på og vide at hov det er lige præcis kun de 4 børn der er grundlag for udfordringerne....?

Soonmom skriver:

Men hvis vi ser bort fra "at male hegn" hvad så med forældremøder osv. Altså en ret vigtig ting hvis det er problemer i klasse hvilket jeg tænker alle kommer til at gå i løbet af en skoletid?

Hvad er der med forældre møder?

Anonym skriver:

Jeg hører det der bliver skrevet, men jeg kan mærke jeg ikke bare kan slå det hen. Hvis det bare handlede om at det var mig der skulle arrangere fester, bage kage, ordne praktiske ting på skolen så havde det ikke betydet det store, det der er svært at acceptere er at stemning i klassen blandt børnene jo ikke ændrer sig, hvis forældrene ikke bakker op omkring de lærer der knokler for at få det til at lykkedes. 
Jeg har selv gået på privatskole fra 0-9., og selvom det er svært at indrømme så burde vi måske have valgt den løsning til vores børn. 

Hvad for opbakningen menes der? 

Hanspige skriver:

Hvad er der med forældre møder?

Deltager du heller ikke der ?

Soonmom skriver:

Deltager du heller ikke der ?

Hvorfor spørger du? 

Jeg er lærer, og har stået i en indskolingsklasse med massive problemer med det sociale miljø. Der var nogle enkelte forældre som virkelig gerne ville, og så var der andre der af forskellige årsager trak sig. Jeg snakkede med en mor, hvis barn var ét af dem der havde det rigtig svært i klassen, og som virkelig trængte til at blive "grebet" af de voksne hvis ikke det skulle ende helt galt. Hun sagde at hun simpelthen ikke turde at engagere sig, fordi hun skammede sig over at hendes barn udgjorde så "stor en mundfuld" i klassen. Og hun følte at de andre forældre dømte hende på hendes forældreevner. Det gjorde mig virkelig led af det, men jeg kan sagtens forstå hende; det er virkelig en ubehagelig situation at stå i. Vi fandt ikke en løsning på problemet, det var for sårbart for hende.

Min erfaring blev også, at det fungerede virkelig godt når forældre tog initiativ til at lave noget uden for skolen; uformelle ting som en tur på legepladsen om søndagen, en fodboldkamp eller andet. Så gik fx to forældrepar sammen og skrev til alle i klassen at de søndag formiddag ville være på legepladsen, evt. Med termokander og kaffe. Enten kunne man sende sit barn afsted til hygge et par timer med kammeraterne, eller man kunne som forældre selv gå med og få en snak med de andre forældre og børn. Det skete et par gange i min klasse, og det var så fedt - en af gangene kiggede jeg selv forbi med min egen søn, og det var simpelthen så hyggeligt. Her vil der selvfølgelig altid være nogen der vælger det fra, men det kræver ikke særligt meget.

Min erfaring er at man skal huske at tale pænt om lærerne, børn og deres forældre, man kan tale en klasse op, men man utrolig nemt også tale en kasse ned.