Respekt for andre sover

Hvor tidligt er tidligt, for jeg tænker ikke de er så store og at være oppe alene er måske ikke så trygt. Den ældste især skal selvsagt kunne respektere at har hun far så behøver hun ikke vække mor - mine har godt nok også mange gange kommet ind især når der var mig der fik lov at sove, for så skulle de lige kysse mig, putte dynen om mig og måske synge en godnatsang.

Vi var altid en voksen der stod op med den første også for at de andre børn kunne få ro. Og ja nogen gange var det tidligt og man følte man stod op midt om natten, men så kunne man få lov at få en middagslur så måske frem for at lave det til et kobfliktpunkt, så se det som en god hyggelig og især sørg for at vil det ene barn sove længere så få givet roen til det  

Anonym skriver:

Tak for svarene. 

hvordan de ellers håndtere regler kommer meget an på hvad det drejer sig om. Med nogle ting går det meget nemt og andet skal siges 1000 gange. Men det er vel meget normalt, at noget er lettere at overholde end andet. 

vi har prøvet med både konsekvens og gulerod og intet af det virker i længere tid… jer der foreslår noget i denne retning, vil i uddybe med konkrete bud på konsekvenser eller incitamenter? 

Vi har ikke kanaler på vores TV, så det foregår sådan at vi sætter ramasjang på tv’et via vores telefoner. De ser derfor ikke noget der er decideret uhyggeligt. Men de kan f.eks godt synes at bamselægen eller lignende er lidt uhyggeligt og komme rendende. 

mvh 

.. men hvad med Netflix for børn..?

eller iTunes indkøbte tegnefilm…

Jeg har en datter som er 5,5 år og hun vågner 5 ud af 7 dage om natten og kalder og vi skal ind til hende. Hun vågner altid omkring kl. 6. Det er pisse hårdt men må indrømme jeg bare bider det i mig, det er sådan at være forældre. Hun bliver så placeret med iPad og juice men en af os står op og ja den anden kan ikke sove igen. 

Synes “respekt for andre sover” er noget hårdt at kræve af en 4 og 6 årig, må indrømme den sætning stritter på mig

Ja, overskriften var nok skrevet lidt i desperation. Jeg var vågen med den ældste fra 4.30-7 (så hun ikke vækkede far og den yngste) kl 7 tager far så over for at jeg kan sove lidt. Som i kan se er mit indlæg skrevet kl 8 hvor jeg måtte opgive at sove fordi hun var kommet ind 4 gange på en time, selvom far gjorde alt hvad han kunne og fik fortalt at jeg skulle have ro. 
så ja - “respekt” er nok for stærkt et ord. Men det er hårdt på 7. år ikke at kunne forklare, at man altså godt kan trække sig tilbage og tage en lur, når nu der er en voksen sammen med hende. 

Vi låste døren. Men det blev aldrig rigtig godt.

Bare rolig, når de rammer 10-14 år så bliver de ikke til at drive ud af sengen. En teenager sover ofte utrolig meget. Jeg har ikke sovet til længere en 7 i 4 år og har ikke nogen til at aflaste med mindre jeg tager på weekend alene, og regner ikke med at det hører op før barnet blir stor. Så har fundet fred med det. Små børn er pain in the ass

Anonym skriver:

Hvordan reagerer I, når jeres børn bryder de regler I opstiller? Så store børn mener jeg uden problemer kognitivt kan forstå beskeden om, at de skal lade andre sove i fred! Og at stå og hive i en dør, når man har fået af vide at det skal man ikke, må jo føre til (kærlige men) fuldkommen tydelige konsekvenser?  

Min datter havde det med at gå i stuen, hvilket vi var trætte af, så vi lavede en regel om at stuen er forbudt område når døren er lukket. Sådan har det været i mere end 6 måneder nu og hun har kun brudt reglen en gang, og det var d.25 december for alle hendes julegaver stod i stuen Så det var lidt vores egen skyld, hun havde så pakket et spil ud og var kommet til at ødelægge det. I ren afmagt smed jeg det helt ud, som i ud i skraldespanden udenfor efter jeg var dampet af og vi havde fået styr på alle julegaverne hentede jeg det igen og gemte det i et par dagen hun blev så glad for at se det og vi lavede det som kunne laves. Men hun har siden da sagt, "mor jeg pakker aldrig mine gaver op uden dig igen" så tænker hun forstod budskabet selvom det nok langt fra var den rigtige måde at håndtere tingene på, for selvfølgelig var hun spændt på at få åbnet alle gaverne osv.

Altså jeg vil mene at en på 4 og en på 6 er for små til at lad dem være vågne alene uden en voksen. 
men når der er en voksen der er vågen med dem, ja så synes jeg at de må forstår at den anden forældre er træt og sover. 
herhjemme har vi gjort at helt fra den ældste var lille der stod en af forældrene op og den anden sov længe. Så både den store og mindste lært fra helt lille af at den ene forældre stå op og den anden er træt og sover længe.  Så man må ikke forstyrre så længe døren er lukket til soveværelset. 
og de har hver især en iPad. Og når de ikke gider mere. Så kan de hente legetøj mm fra deres soveværelse og tag det med ind i stuen, også lukker vi døren til stuen. Så stue døren er lukket og døren til soveværelset er lukket så den forældre der sover kan få lidt ro og kan sove lidt.

Anonym skriver:

Ja, overskriften var nok skrevet lidt i desperation. Jeg var vågen med den ældste fra 4.30-7 (så hun ikke vækkede far og den yngste) kl 7 tager far så over for at jeg kan sove lidt. Som i kan se er mit indlæg skrevet kl 8 hvor jeg måtte opgive at sove fordi hun var kommet ind 4 gange på en time, selvom far gjorde alt hvad han kunne og fik fortalt at jeg skulle have ro. 
så ja - “respekt” er nok for stærkt et ord. Men det er hårdt på 7. år ikke at kunne forklare, at man altså godt kan trække sig tilbage og tage en lur, når nu der er en voksen sammen med hende. 

Har I mulighed for at låse en dør før de kan nå til soveværelsesdøren? Så du kan få ro til at sove.

Og ellers kan det lyde til, at det er noget der tager tid at lære dem, at mor/far ikke skal generes, når de er gået ind i soveværelset for at sove. Så den der er oppe skal gentage at børnene ikke skal gå ind i/hen til soveværelset og stoppe dem i det. Og den der er derinde, skal blive derinde - så børnene ikke får noget ud af at hive i døren.

Som andre skriver så tænker jeg også en af jer er nødt til at stå op med børnene når de vågner, uanset hvornår eller få sådan et ur, der viser børnene hvornår de må stå op.

Altså undrer mig lidt, at børnene hiver i soveværelsesdøren.. Hvorfor forhindrer din mand dem ikke i det? Altså i stedet for at blive ved med at sige "nej det må du ikke", så fjern børnene fysisk fra døren/forhindre dem i at nå hen til døren.. Det havde min mand bestemt gjort, hvis vores datter prøvede at nå hen til døren.. 

Og som en anden foreslår, så et ur, der viser, hvornår børnene må stå op.. Altså sådan et søvn træner-ur