Børn med behov for særlig støtte/tvangsfjernelse?

Anonym skriver:

Jeg kan sige så meget, at han sidder i en statistik afdeling i et ministerie.

Og du må læse statistik som du vil. Men sådan skal den ikke læses. Altså en til en… Det er helt faktuelt.

Hvis du vælger at tolke statistik sådan, så skal du advare alle med børn, der fylder 13 år. For de har rent statistisk en endnu højere risiko! For det er uafhængig af målgruppen autisme. Kriteriet er bare at være 13 år.

Jeg læser artikeler og undersøgelser hvor statistik bruges som underbyggelse. Præcis som det bruges. 

Anonym skriver:

Kender du eksemplet om guldringen? 
Det er et eksempel man får undervisning i, når man skal lære at bruge statistik videnskabeligt eller lade den indgå som en del af tese eller projekt. 

Eksemplet lyder: 

Mænd med guldring lever længere, end mænd uden en guldring. 

Så nu skal alle mænd ud og købe sig en guldring. Hvis statistikkens resultater skal stå alene. Men det skal den jo ikke. 

Så her er faktum om den målgruppe, de har undersøgt:

Traditionelle ægteskaber (mand/kvinde) hvor arbejdsfordelingen i hjemmet er traditionel. 

Det vil sige, at grunden til de mænd lever længere er ikke engang, at de har en guldring eller er gift. Men simpelhen at deres partner tager sig meget intensivt af dem. 

Så hvis du lever et singleliv som mand og køber en guldring, så er du stadig ikke en del af statistikken. 

Jeg kender bestemt til statistik. Både qua mit studie og mit barn med flere diagnoser og flere målgrupper. Og man skal sætte sig ind i, hvilken målgruppe man tilhører, før man bare forsøger at overføre 1-1. Nåh ja - og min mand ser sidder med mange af de her statistikker på netop handicapområdet. 

Autismeforeningens statistik er ikke forkert. Og artiklen er selvfølgelig lidt forsimplet - de kan jo ikke gå ind i alt det med målgrupper. Den artikel er jo et oplæg til at tale om, at kommunerne ikke er dygtige nok. Og at især autismefamilier med massive trivselsproblemer ser ud til at have en højere risiko end andre. Så statistikken gør hvad den skal. Giver anledning til reflektion og gør det muligt at skabe opmærksomhed og dialog om de store problemer, som den særlige målgruppe de har undersøgt, har. 

Den statistik siger at børn med autisme og mistrivsel og vanskeligt samarbejde mellem kommunerne og fejlafgørelser har en større risiko for at blive tvangsfjernet. Det er, hvad den siger. 

Ikke at TS skal gå rundt og tænke “fuck, alle diagnose børn bliver tvangsfjernet. Eller bør frygte det”… Derfor insisterer jeg på tale om de reelle målgrupper - og ikke bare en artikel, som forsimpler en meget stort konklusion. 

Samme svar som til det andet

Jeg læser artikeler og undersøgelser hvor statistik bruges som underbyggelse. Præcis som det bruges. 

 

 

 

 

 

 

Det lyder ikke sådan. 

Men i hvertfald bør man vide, at en diagnose i sig selv ikke er problematisk. Og at den rette diagnose åbner for hjælp i kommunen. Og i samfundet. 

Det er samarbejdet, den mistrivsel, den tillid og de ressourcer man har som familie, der betyder om du er den reelle målgruppe. 

Børn uden for en diagnose stiger jo også i deres statistikker, når de mistrives over en længere periode. For det er jo et kriterie, at de mistrives for at kunne blive tvangsfjernet. 
Og igen - bare et af flere. 

Statistik bruges til at skabe dialog. Og til at finde ind til problemerne. Ikke til at sige en-til-en. Det er virkelig vigtigt. Og sådan arbejdes der heldigvis heller ikke med det. 

Anonym skriver:

Hvad får de ud af at skrive større risiko for at blive tvangsfjernet som autist? Hvad er agendaen og hvor er gevinsten? 

Autisme foreningen kæmper autisternes sag og vil klart vinkle det for st få opmærksomhed på området og større hjælp..? De er da på ingen måde objektive. Når vilkår for diabetikere beskrives af diabetes foreningen skal man da også være klar over at de er biased i deres fortællinger.

Nu fik jeg min mand til at se på Autismeforeningens statistik. (Bare lige overordnet og ud fra de tal der var mulige at finde)

Han understreger, at det er gruppen - som samlet enhed, der har en risiko. 
Den risiko er ca 6% - for gruppen. Og det We da klart problematisk og skal italesættes - netop det statistikken skal danne er grundlag for.

Det vil sige den samlede risiko for hele gruppen af børn med autisme er 6% (ca 20.000 børn fra 0-17 år med den diagnose) 

Han siger “man kan ikke overføre en risiko for den samlede gruppes udtryk til en individuel risiko.
Det giver ikke et retvisende billede. At tage ca 20.000 menneskers risiko og udregne et gennemsnit giver ikke et individuelt niveau. Det giver gruppens samlede snit. Og det siger noget om det er et stort eller lille problem for gruppen som helhed. Og det skal kommunerne selvfølglig tage op.

Derudover skal man være opmærksom på, at der også er frivillige anbringelser, som er nødvendige for at være i et specialtilbud. Statistikken siger noget om, at kommunerne bruger tvangsanbringelser forkert i sager med børn/familier med autister.

De 6% gælder altså ikke på individniveau. Der skal man have en detaljeret metode til at udregne netop dette. Og her skal man så medregne de forskellige faktorer for at være i målgruppen for anbringelser generelt. 

Ca 1.5% af alle børn i Danmark er tvangfjernet - men det er en endnu større gruppe. Og derfor betyder det ikke, at familier med børn har 1.5% risiko for anbringelse. Det betyder at hele gruppen har risikoen” 

Så TS - tag det roligt.