Anonym skriver:
Kender du eksemplet om guldringen?
Det er et eksempel man får undervisning i, når man skal lære at bruge statistik videnskabeligt eller lade den indgå som en del af tese eller projekt.
Eksemplet lyder:
Mænd med guldring lever længere, end mænd uden en guldring.
Så nu skal alle mænd ud og købe sig en guldring. Hvis statistikkens resultater skal stå alene. Men det skal den jo ikke.
Så her er faktum om den målgruppe, de har undersøgt:
Traditionelle ægteskaber (mand/kvinde) hvor arbejdsfordelingen i hjemmet er traditionel.
Det vil sige, at grunden til de mænd lever længere er ikke engang, at de har en guldring eller er gift. Men simpelhen at deres partner tager sig meget intensivt af dem.
Så hvis du lever et singleliv som mand og køber en guldring, så er du stadig ikke en del af statistikken.
Jeg kender bestemt til statistik. Både qua mit studie og mit barn med flere diagnoser og flere målgrupper. Og man skal sætte sig ind i, hvilken målgruppe man tilhører, før man bare forsøger at overføre 1-1. Nåh ja - og min mand ser sidder med mange af de her statistikker på netop handicapområdet.
Autismeforeningens statistik er ikke forkert. Og artiklen er selvfølgelig lidt forsimplet - de kan jo ikke gå ind i alt det med målgrupper. Den artikel er jo et oplæg til at tale om, at kommunerne ikke er dygtige nok. Og at især autismefamilier med massive trivselsproblemer ser ud til at have en højere risiko end andre. Så statistikken gør hvad den skal. Giver anledning til reflektion og gør det muligt at skabe opmærksomhed og dialog om de store problemer, som den særlige målgruppe de har undersøgt, har.
Den statistik siger at børn med autisme og mistrivsel og vanskeligt samarbejde mellem kommunerne og fejlafgørelser har en større risiko for at blive tvangsfjernet. Det er, hvad den siger.
Ikke at TS skal gå rundt og tænke “fuck, alle diagnose børn bliver tvangsfjernet. Eller bør frygte det”… Derfor insisterer jeg på tale om de reelle målgrupper - og ikke bare en artikel, som forsimpler en meget stort konklusion.