Børn med behov for særlig støtte/tvangsfjernelse?

Jeg har læst Monica Lylloff artikel: skal jeg frygte samfundet tager mine børn, og nej hvor blev jeg bange, da jeg selv har barn som har behov for støtte, og måske en diagnose

Andre der har læst den?

Jeg ved ikke hvilken artikel du mener, der mangler et link

Det er rigtig mange børn i Danmark med diagnose. Og det er da fåtallet det tvangsfjernes..? Hvorfor skulle barnet tvangsfjernes.? 

Mit barn har en diagnose. Faktisk hele 3 

Jeg har da fået lavet en underretning på os selv, fordi vi manglede reel hjælp til vores fysisk funktionsnedsatte barn.
Men blev afvist, da vi er for kompentent en familie med for godt netværk og ressourcer. 

Pga mit barns sygdom kender jeg virkelig mange forskellige diagnose børn.

Jeg vil skyde på, at jeg personligt kender 100+ familier med diagnose børn (alle former for diagnoser. En del med autisme, en del med ADHD (som tit er en følge diagnose til genfejl), Downs, syndromer, kræft  osv - en del med fysiske diagnoser…

Ikke en af dem har fået fjernet deres børn eller været i nærheden af det. Så jeg kan slet ikke genkende det.

Mange af dem kæmper med at få hjælp til aflastning eller afløsning af kommunen. Derfor laver de underetninger på sig selv - for kun sådan bliver kommunenerne opmærksomme på familierne og skal reagere inden for X antal dage. Og ellers trækker det i langdrag. 

Hvis du er bekymret, så henvend dig til en forening, hvor dit barns potentielle funktionsnedsættelse hører til. Eksemplevis autimsmeforeningen. De har en socialrådgiver (uvildig). 
Eller DUKH eller sjældne diagnoser, eller smilfonden. 

For mig at se er en diagnose intet andet et redskab til at finde ud af, hvilken slags hylde dit barn har bedst af være på. (Specialskole, basispladser). ALTId i samarbejde med dig som forældre. Du har jo stadig frit skolevalg - og du siger A, B eller C. 

Den eneste måde mam kan sikre børns retsstilling i Danmark er ved at give dem en diagnose. For de målgruppes placeres ikke bare (noget som giver adgang til hjælp i det offentlige).

Får dit barn en diagnose, følger der (ofte) nogle øremærkede penge med til at sikre dit barns trivsel. Eksempelvis tabt arbejdsfortjeneste eller hjemmetræningsforløb hvis du passer dit barn fuldtid pga deres diagnose.  Hjælpemidler osv. eksempelvis kørestol, briller, ordblinderygsæk.

Lang forklaring fra en mor med et barn med flere diagnoser. Som er i mange netværk med forældre til børn med diagnoser. 

At kommunenerne ofte ikke kan/vil/har råd til at opfylde de ting der står i lovgivningen omrking at hjælpe familierne til børn med en diagnose - det er så en anden sag. 

Så for at svare på din overskrift - nej. 
Det lader mere til at være en frygt hos dig selv. 

Det her er måske et vild-skud. Er du enlig mor og har en søn på 2,9 mnd som de er obs på? 
I så fald har du skrevet flere gange om at du er bange for tvangsfjernelse. Det kommer ikke til at ske med 99,999 pct sandsynlighed. Jo - hvis du misrøgter dit barn - men det ville jo også ske med alm. børn uden en diagnose. 

Frizzy skriver:

Det her er måske et vild-skud. Er du enlig mor og har en søn på 2,9 mnd som de er obs på? 
I så fald har du skrevet flere gange om at du er bange for tvangsfjernelse. Det kommer ikke til at ske med 99,999 pct sandsynlighed. Jo - hvis du misrøgter dit barn - men det ville jo også ske med alm. børn uden en diagnose. 

Samme jeg tænkte. 
Ring til Autismeforeningen. De kan måske afhjælpe din uro for fremtiden. 
Eller tage fat i børnehandicap afdelingen i din kommune/ se deres hjemmeside. De har ofte fine vejledninger og hjælp.

For lige at stille det meget skarpt op: 

En diagnose er som et bilmærke. Det er en måde at vise hvilken slags motor bilen har. 

Men mærket på bilen får jo ikke bare politiet til at klippe pladerne. De klipper pladerne, hvis kører uhensigtsmæssigt, ikke overholder lovgivningen, kører fuld. Og de starter jo ikke med at klippe pladerne. De giver en bøde. Jo mindre du er vanvidsbilist. 

Men at din bil er en Fiat, siger jo intet andet end at din bil er en Fiat. 

I Danmark har vi et såkaldt kompensationsprincip. (Serviceloven)

Det betyder, at har du et handicap - fysisk eller psykisk, så skal der forsøges kompenseres af samfundet, så du har samme muligheder som en uden det handicap. Eksempvis får du handicapparkering, en kørestol, en ordblinderygsæk, ekstra undervisning, fysioterapi, talepædagog, flexjob, handicap Su - for at nævne nogle få. 

For at sikre et barns retssikkerhed og mulighed for nemmere at målgruppeplacere dem (hvilket man ikke bare lige gør, da de har et stort udviklingspotentiale også inden for svære handicap hos børn) så hjælper en diagnose med at øremærke de penge, så kommunen kan sige “nåh ja. Autisme. Det skal tages fra kasse 227” De har måske 500 kasser de kan kigge i. Alt efter behov og lovgivning og organisering i kommunen. Så er der nemmere og mere effektfuld at vide at “autisme” typisk udløser nemmere mulighed for specialskole (ikke at man tvinges, men at man får tilbudet - modsat børn uden den diagnose, der ikke får det tilbud). Man ved at der er en større chance for, at barnet/familie får behov for støtte i et eller andet omfang. Men det betyder ikke, at det bliver tvunget - man at man bliver oplyst om sine ekstra muligheder.

Har barnet ikke en diagnose er der sværere at få hjælp. For så er der ikke en åbenlys kasse de kan tage pengene fra. Også skal de rundt og se, hvilken kasse der giver mening at tage fra - OG ikke mindst om barnet er åbenlyst berettiget til pengene. 

Jeg vil nok anbefale dig, hvis du er den TS, jeg tror du er, at tale med nogen om din frygt. For det lyder meget svært at gå med de tanker. Især når en diagnose ikke siger andet, om dit barn er en Fiat eller Honda og hvilket værksted det nok har bedst af og hvem der skal betale for reparationen. Et bilmærke siger intet om ejerens måde at køre og passe på den.

Anonym skriver:

For lige at stille det meget skarpt op: 

En diagnose er som et bilmærke. Det er en måde at vise hvilken slags motor bilen har. 

Men mærket på bilen får jo ikke bare politiet til at klippe pladerne. De klipper pladerne, hvis kører uhensigtsmæssigt, ikke overholder lovgivningen, kører fuld. Og de starter jo ikke med at klippe pladerne. De giver en bøde. Jo mindre du er vanvidsbilist. 

Men at din bil er en Fiat, siger jo intet andet end at din bil er en Fiat. 

I Danmark har vi et såkaldt kompensationsprincip. (Serviceloven)

Det betyder, at har du et handicap - fysisk eller psykisk, så skal der forsøges kompenseres af samfundet, så du har samme muligheder som en uden det handicap. Eksempvis får du handicapparkering, en kørestol, en ordblinderygsæk, ekstra undervisning, fysioterapi, talepædagog, flexjob, handicap Su - for at nævne nogle få. 

For at sikre et barns retssikkerhed og mulighed for nemmere at målgruppeplacere dem (hvilket man ikke bare lige gør, da de har et stort udviklingspotentiale også inden for svære handicap hos børn) så hjælper en diagnose med at øremærke de penge, så kommunen kan sige “nåh ja. Autisme. Det skal tages fra kasse 227” De har måske 500 kasser de kan kigge i. Alt efter behov og lovgivning og organisering i kommunen. Så er der nemmere og mere effektfuld at vide at “autisme” typisk udløser nemmere mulighed for specialskole (ikke at man tvinges, men at man får tilbudet - modsat børn uden den diagnose, der ikke får det tilbud). Man ved at der er en større chance for, at barnet/familie får behov for støtte i et eller andet omfang. Men det betyder ikke, at det bliver tvunget - man at man bliver oplyst om sine ekstra muligheder.

Har barnet ikke en diagnose er der sværere at få hjælp. For så er der ikke en åbenlys kasse de kan tage pengene fra. Også skal de rundt og se, hvilken kasse der giver mening at tage fra - OG ikke mindst om barnet er åbenlyst berettiget til pengene. 

Jeg vil nok anbefale dig, hvis du er den TS, jeg tror du er, at tale med nogen om din frygt. For det lyder meget svært at gå med de tanker. Især når en diagnose ikke siger andet, om dit barn er en Fiat eller Honda og hvilket værksted det nok har bedst af og hvem der skal betale for reparationen. Et bilmærke siger intet om ejerens måde at køre og passe på den.

Fantastisk svar!

https://www.autismeforening.dk/news/nyheder/boern-og-unge-med-autisme-tvangsfjernes-oftere/

https://www.autismeforening.dk/news/nyheder/boern-og-unge-med-autisme-tvangsfjernes-oftere/

 

Jeg vil lige påpege igen - at en autisme diagnose/diagnose ikke er lig tvangsfjernelse! Og det er vigtigt at forstå!

Det er en højere andel af tvangsfjernede børn, der har en diagnose. Det ser man man også ved ADHD og andre diagnoser osv. fordi disse børn nemmere mistrives - og det i den grad også afhænger af samspillet med de ressourcer som forældrene har. 

Derudover så er kommunerne ikke altid gode til at hjælpe familierne. Det et meget velkendt problem for alle diagnoser - også for voksne. 

Og igen - vi taler stadig en meget lille del af børn generelt, der tvangsfjernes. 

Man må ikke gå og være bange for, at ens barn bliver tvangsfjernet, fordi det får en diagnose. 
Sådan skal den statistik ikke læses.

Der ses en forhøjet risiko - teknisk set. Men det siger intet om det konkrete barn eller familiesituation. 

TS- ring til Autismeforeningen hvis du er bange. Der er meget hjælp at hente i diverse foreninger. 

Alle har en forhøjet risiko for noget - men det siger intet om dig eller din situation som sådan. Det er et generelt billede.

Og det er et oplæg til diskussion om, at kommunerne generelt ikke er klædt nok på til at hjælpe familier med diagnoser. (Heldigvis er der ved at komme mere fokus på det)

Kvinder har en meget forhøjet risiko for at dø i en bilulykke hvis de bruger sele - da selen er designet til mænd (ca 30% højere end mænd der bruger selen). 
Mænd - om 10 år er hver 8 mand ufrivillig barnløs. Der er statistikker for alt.

Men de er ikke baseret på dit liv og de er bestemt ikke en garanti for, at det sker!!!! 

De siger netop i artiklen, at børnene ofte får diagnosen/hjælp til diagnosen for sent i forløbet, således at man ikke ser, at der er tale om en diagnose frem for mistrivsel og tilknytningsforstyrrelser.