Misundelse på veninder

Anonym skriver:

Jeg kan bare godt forstå dine følelser og jeg fortæller dig om mine egne erfaringer. At jeg ikke taler dig efter munden må du meget undskylde- det lader det dig til at mange andre gør, så det kan du jo glæde dig over. Men det ændrer ikke på mine erfaringer og oplevelser. Og selvfølgelig kommer du til at klare dig godt. Jeg ønsker dig det bedste

Det handler slet ikke om at tale mig efter munden. Det handler om jeg søgte hjælp til at tackle følelser. Når jeg læser dine svar, får jeg en følelse af at jeg burde slå mig selv i hovedet og ærgre mig over mit valg, hvilket jeg på absolut ingen måde gør.  

Tak for dit input. 

Anonym skriver:

Synes virkelig dit svar er fordømmende og ikke særlig rart at læse... 

Jeg kan få en fastansættelse efter endt studie, der hvor jeg arbejder nu. Det er en kandidatuddannelse med høje startlønninger og lav arbejdsløshed. Jeg kan slet ikke se, hvorfor det skulle være uansvarligt at få et barn nu. Jeg har indtil nu taget min bachelor + kandidat på normeret tid med meget høje karakterer. Så jeg er slet ikke bekymret for, om jeg kommer til at klare mig godt. Mit spørgsmål handler jo ikke om praktik, men de følelser jeg ikke kan gøre for at jeg har. Men tror det handler om jeg hele mit liv har gjort alt på rekordfart og det “rigtige”, og nu er det en vild men fantastisk beslutning at gøre noget andet. 

Gud hvor kan jeg godt genkende det der med at det nærmest føles "forkert" at tage en lille omvej fremfor at styre direkte i mål! Jeg har også altid gjort alt på kortest muligt tid. Ingen sabbatår, ingen orlov, ingen udskudte eksamener - ingenting. 

Sidste år ramte jeg en personlig krise og havde valget om at udskyde et valgfag 6mdr. Det var totalt fornuftigt! Men jeg kunne ikke. Det var totalt imod min "natur". Åndssvagt! Men det gik da heldigvis fint  

Mor11 skriver:

Gud hvor kan jeg godt genkende det der med at det nærmest føles "forkert" at tage en lille omvej fremfor at styre direkte i mål! Jeg har også altid gjort alt på kortest muligt tid. Ingen sabbatår, ingen orlov, ingen udskudte eksamener - ingenting. 

Sidste år ramte jeg en personlig krise og havde valget om at udskyde et valgfag 6mdr. Det var totalt fornuftigt! Men jeg kunne ikke. Det var totalt imod min "natur". Åndssvagt! Men det gik da heldigvis fint  

Ej mega dejligt at høre andre med samme tanker om at det næsten føles forkert, hvis alt ikke gøres i perfekt turbo fart  - for det er jo super fjollet, men igen så er følelser bare svære at styre.

Og dejligt at høre det gik fint for dig, selvom at du ikke udskød