Misundelse på veninder

Anonym skriver:

Jeg kan desværre godt følge dig, og forstå hvorfor du synes det er svært.

Du skriver jo at graviditeten var planlagt,så derfor har du jo gjort dig dine overvejelser omkring din beslutning og den er du nødt til at stå ved over for dig selv. Ellers bliver det for hårdt.

Personligt vil jeg sige, at jeg selv efter endt uddannelse netop valgte at gøre alt for at få et fuldtidsjob. Efter 1 år lykkes det stadig ikke, og jeg følte at jeg havde gjort et ærligt forsøg på at bide mig fast på arbejdsmarkedet inden jeg stiftede familie. Så jeg blev gravid. Og i 6. måned blev jeg fuldtidsansat. Jeg var lykkelig.

Så det kan altså lade sig gøre.

Når det er sagt, hvad er så dine grunde til ikke at vente på, eller gøre forsøget, på at blive færdig og få et job? Har du en høj alder eller andet? For ellers synes jeg nu heller ikke at dit valg lyder særlig fornuftigt, må jeg være ærlig at sige. Men glæd dig nu til det lille liv. Og mon ikke du når din karriere alligevel,selvom det kan blive sværere. 

Synes virkelig dit svar er fordømmende og ikke særlig rart at læse... 

Jeg kan få en fastansættelse efter endt studie, der hvor jeg arbejder nu. Det er en kandidatuddannelse med høje startlønninger og lav arbejdsløshed. Jeg kan slet ikke se, hvorfor det skulle være uansvarligt at få et barn nu. Jeg har indtil nu taget min bachelor + kandidat på normeret tid med meget høje karakterer. Så jeg er slet ikke bekymret for, om jeg kommer til at klare mig godt. Mit spørgsmål handler jo ikke om praktik, men de følelser jeg ikke kan gøre for at jeg har. Men tror det handler om jeg hele mit liv har gjort alt på rekordfart og det “rigtige”, og nu er det en vild men fantastisk beslutning at gøre noget andet. 

Anonym skriver:

Jeg kan desværre godt følge dig, og forstå hvorfor du synes det er svært.

Du skriver jo at graviditeten var planlagt,så derfor har du jo gjort dig dine overvejelser omkring din beslutning og den er du nødt til at stå ved over for dig selv. Ellers bliver det for hårdt.

Personligt vil jeg sige, at jeg selv efter endt uddannelse netop valgte at gøre alt for at få et fuldtidsjob. Efter 1 år lykkes det stadig ikke, og jeg følte at jeg havde gjort et ærligt forsøg på at bide mig fast på arbejdsmarkedet inden jeg stiftede familie. Så jeg blev gravid. Og i 6. måned blev jeg fuldtidsansat. Jeg var lykkelig.

Så det kan altså lade sig gøre.

Når det er sagt, hvad er så dine grunde til ikke at vente på, eller gøre forsøget, på at blive færdig og få et job? Har du en høj alder eller andet? For ellers synes jeg nu heller ikke at dit valg lyder særlig fornuftigt, må jeg være ærlig at sige. Men glæd dig nu til det lille liv. Og mon ikke du når din karriere alligevel,selvom det kan blive sværere. 

Og grunden til jeg ikke gør mit studie færdig før baby kommer er at med termin i marts, så er det pænt urealistisk at skrive et speciale til en god karakter inden. Hvis jeg skriver speciale næste forår, så kan jeg gøre det mens baby går i vuggestue, hvilket giver kortere dage for hende. 

Anonym skriver:

Det tror jeg er en helt normal tanke, og er 100% sikker på at de tænker det omvendte om dig. At de misunder at du skal være mor mens de bare skal ud og arbejde. Vi vælger selv hvilken rækkefølge vi gør tingene i, nogle venter efter uddannelse, nogen før og andre imens… men i sidste ende så sidder vi alle tilbage med det samme nyd at du studerer mens du er mor, du kommer til at have så meget skøn fleksibel kvalitetstid med dit barn, som en med et fuldtidsjob kan have svært ved at opnå. 

Tusind tak for dit svar  Du har helt ret! Det er bare rart at høre andre sætte ord på de tanker, som jeg selv har. Jeg tror også at det nok skal blive så godt og dejligt det hele - for alt er jo egenligt lige som det skal være

Mor11 skriver:

Jeg kan godt forstå at du sukker efter også at komme i mål, hvis i er så tæt på  

Men se det store billede. Det års tid der går er ingenting og med mindre dine veninder alle bliver ansat med ret til fuld løn under barsel, så kommer deres tid på en skoldet barsels dagpenge også, mens du så går på arbejde og tjener fint.  

Tak for dit svar  Ja et år er ingenting i det store billede! 

Alonebreak skriver:

Jeg kender den følelse du sidder med.. 

Følelsen af, at de mennesker man har fulgtes med hele vejen, pludseligt overhaler en.. Men du overhaler også med at øge din familie. De skal vel også have et barn på et tidspunkt, hvor dit barn er lidt større og giver dig den frihed til at kæmpe ude i arbejdslivet. 

Synes faktisk at du skal vende den om, og se dine fordele i at få barn inden job.

og tillykke med graviditeten (: 

Tusind tak  

Ja tror også det er en naturlig følelse. For ja som du selv skriver, så synes jeg, at det er mega fedt jeg ikke skal tænke på barsel, når jeg starter i mit fuldtidsjob. Synes også der er så mange fordele ved at få barn nu, og det er jo kun der speciale, som jeg kommer til at mangle 

Jeg kan desværre godt følge dig, og forstå hvorfor du synes det er svært.

Du skriver jo at graviditeten var planlagt,så derfor har du jo gjort dig dine overvejelser omkring din beslutning og den er du nødt til at stå ved over for dig selv. Ellers bliver det for hårdt.

Personligt vil jeg sige, at jeg selv efter endt uddannelse netop valgte at gøre alt for at få et fuldtidsjob. Efter 1 år lykkes det stadig ikke, og jeg følte at jeg havde gjort et ærligt forsøg på at bide mig fast på arbejdsmarkedet inden jeg stiftede familie. Så jeg blev gravid. Og i 6. måned blev jeg fuldtidsansat. Jeg var lykkelig.

Så det kan altså lade sig gøre.

Når det er sagt, hvad er så dine grunde til ikke at vente på, eller gøre forsøget, på at blive færdig og få et job? Har du en høj alder eller andet? For ellers synes jeg nu heller ikke at dit valg lyder særlig fornuftigt, må jeg være ærlig at sige. Men glæd dig nu til det lille liv. Og mon ikke du når din karriere alligevel,selvom det kan blive sværere. 

Det er da rigtig fint at få børn under studiet..? Hvad skulle ikke være gennemtænk i det..?  Mange par ville ikke skulle kæmpe for deres børn, hvis de startede tidligere. 

Jeg sidder med rekrutteringsprocesser.. og det er da klart en fordel for en arbejdsgiver, at man har fået sine børn eller i hvert fald et af dem. Det sparer en barselsperiode. 
Herudover er mange nyuddannede ret umodne (var det sikkert også selv) - det er en ande modenhed og ansvarlighed man møder når man ansætter en der er blev mor eller far.

Det er bestemt ikke sort/ hvidt. Og du er ret fordømmende i din kommunikation!

Det er da rigtig fint at få børn under studiet..? Hvad skulle ikke være gennemtænk i det..?  Mange par ville ikke skulle kæmpe for deres børn, hvis de startede tidligere. 

Jeg sidder med rekrutteringsprocesser.. og det er da klart en fordel for en arbejdsgiver, at man har fået sine børn eller i hvert fald et af dem. Det sparer en barselsperiode. 
Herudover er mange nyuddannede ret umodne (var det sikkert også selv) - det er en ande modenhed og ansvarlighed man møder når man ansætter en der er blev mor eller far.

Det er bestemt ikke sort/ hvidt. Og du er ret fordømmende i din kommunikation!

Jeg må komme med min mening og erfaring ligesåvel som du må komme med din.

Men vores diskussion er ikke relevant for trådstarter,som har fået mange gode råd med på vejen. 

God dag til dig

Anonym skriver:

Jeg må komme med min mening og erfaring ligesåvel som du må komme med din.

Men vores diskussion er ikke relevant for trådstarter,som har fået mange gode råd med på vejen. 

God dag til dig

 

Ja man må sige sin mening .... men du siger det ikke er gennemtænkt. Det kan det da sagtens være. Fordømmende kommentarer giver kun negativ energi. Og din måde at kommunikerer på er kun et spark til TS. Du er blot ubetænksom. 

Anonym skriver:

Ja man må sige sin mening .... men du siger det ikke er gennemtænkt. Det kan det da sagtens være. Fordømmende kommentarer giver kun negativ energi. Og din måde at kommunikerer på er kun et spark til TS. Du er blot ubetænksom. 

 

En debat handler ikke om at være enig. Og du må selv om hvad du synes om mit svar. Akkurat ligesom trådstarter må.  Egentlig kan jeg bare godt forstå hvis hun ærgrer sig og føler sig misundelig på veninderne. Men jeg siger også, at det ikke nytter noget og at hun må få det bedste ud af situationen. 

Det er jo mening og min erfaring. Du må synes hvad du vil, men det må jeg ikke? Komisk at du så kalder MIG fordømmende.

Synes virkelig dit svar er fordømmende og ikke særlig rart at læse... 

Jeg kan få en fastansættelse efter endt studie, der hvor jeg arbejder nu. Det er en kandidatuddannelse med høje startlønninger og lav arbejdsløshed. Jeg kan slet ikke se, hvorfor det skulle være uansvarligt at få et barn nu. Jeg har indtil nu taget min bachelor + kandidat på normeret tid med meget høje karakterer. Så jeg er slet ikke bekymret for, om jeg kommer til at klare mig godt. Mit spørgsmål handler jo ikke om praktik, men de følelser jeg ikke kan gøre for at jeg har. Men tror det handler om jeg hele mit liv har gjort alt på rekordfart og det “rigtige”, og nu er det en vild men fantastisk beslutning at gøre noget andet. 

Jeg kan bare godt forstå dine følelser og jeg fortæller dig om mine egne erfaringer. At jeg ikke taler dig efter munden må du meget undskylde- det lader det dig til at mange andre gør, så det kan du jo glæde dig over. Men det ændrer ikke på mine erfaringer og oplevelser. Og selvfølgelig kommer du til at klare dig godt. Jeg ønsker dig det bedste