Fællesøkonomi eller ej, hvad gør I?

Herhjemme har vi haft fælles økonomi siden vi flyttede vi sammen. Alt ind på samme konto og så har vi hver et kort. Jeg tjener mest her og jeg ville ikke have det godt med ikke at dele. Det er vores penge som vi skal nyde sammen

Vi har ikke fællesøkonomi og jeg synes ikke nødvendigvis hans lønstigning skal fordeles ud. MEN når han lige pludselig tjener så meget mere så må han også betale mere, hvad enten det er til husleje, bilen, mad, rejser eller noget helt andet.

100% fælles økonomi herhjemm. 
100% fælles om alt husligt 

100% fælles om alt med børnene. 

Lillehjerte skriver:

Når du skriver husligt, er det så alt til husholdningen? Mad, rengøringsartikler, bleer osv. For nej så er det selvfølgelig ikke rimelig. Jeg vil foreslå at I gør som vi gør, hvis I ikke vil have fuld fællesøkonomi.

Når vi kan se hvad der skal betales af faste udgifter til betalingsservice, deler vi dette beløb og sætter hver ind på en budgetkonto.

Vi sætter hver det samme beløb ind på en madkonto, hvor alt til husholdningen trækkes fra.

Vi sætter et beløb ind på opsparingskonto

Hvad der er tilbage, beholder vi hver især på vores lønkonti. 

Jeg tjener meget mere end min mand, men det er min mand der ønsker det således. Til gengæld køber jeg det meste af ting til børnene, ferier osv, og også fordi det ikke interesserer min mand, så jeg kan få det som jeg vil, og så er vi begge tilfredse

Nej, husholdning, mad osv deles vi om (det har været 50/50 indtil nu, det har fungeret godt) jeg betaler bare generelt for billeder, hylder, puder, lysestager og sådanne ting. 
jeg står for stort set al rengøring, altså praktiske gøremål i hjemmet. Det har jeg haft det ok med indtil nu, men nu falder snakken lidt på, at hvis jeg skal have mere del i pengene, så skal jeg “gøre noget for det” og uanset så vil han aldrig dele det lige, da det er hans penge, siger han. Jeg er meget ked af at han ikke ser os som en samlet familie på det punkt. 

Lje skriver:

Det der dur ikke! Kvinder skal simpelthen væk fra (og få børn med) mænd, der sidder fast i 1800-tallet. Alt for mange kvinder betaler for mad, tøj til børnene, har dårlig pensionsopsparing og køber ting til hjemmet. Ved en skilsmisse har du så en kasse med brugt børnetøj, en lav levestandard som pensionist og en pyntepude! Maden er spist. 

Jeg synes, det er dybt usolidarisk at skøjte en lønforskel i egen kasse. I min optik (når man har committed sig til børn og hus) er indkomst også fælles. Så kan man sagtens have sin egen konto til eget forbrug. Men beløbet til forbrug er ens. 

Hvad er planen mon - han skal til Mauritius mens du og børnene tager til Maribo på ferie? Det nye job - med et så markant lønhop - betyder det mon, at du skal tage et ekstra nap hjemme? 

 

Vh.

Jeg tror han laver en opsparing selv og investerer pengene (vi har også en fælles opsparing) umiddelbart tror jeg det er tanken. Jeg er også meget uforstående overfor det, men han siger at det er let for mig at sige “når det er mig der ikke har penge”. Det er bare sårende og det gør mig ret vred, for vi har vel valgt hinanden som familie. 

Anonym skriver:

Hej. Min kæreste og jeg er desværre blevet uvenner omkring vores økonomi. Vi købte sidste år hus sammen og vi har en lille pige på 2 år. Han starter nyt job i det nye år og stiger så 15.000 kr i løn. Jeg tog det som en selvfølge at det skulle fordeles, så det er os som familie, der deler stigningen. Han har nu meldt ud, at han skal have en del flere penge en mig. Jeg synes det er meget mærkeligt, jeg ville selv se min lønstigning som en fælles bonus. Jeg står for stort set alt husligt, køber alt “dekorativt” til huset og vi arbejder begge fuldtid. Er det urimeligt af mig, at tænke at vi begge skal have samme beløb til os selv? Hvad gør I? 

Herhjemme er alt fælles - hvis en af os får en bonus så er der familien der får en bonus, lige så med en lønstigning. 
jeg kan slet ikke forstå man kan tænke anderledes når man er et sted i livet hvor man har børn og hus sammen. 
så jeg synes overhovedet ikke at du er urimelig 

Lige siden min kæreste flyttede ind til mig og mine piger har vi haft fællesøkonomi. Også da vi kort efter købte hus sammen. I starten tjente jeg mest, men nu er det min kæreste der tjener mest. 
Alle vores indtægter (løn og børne-ungeydelse) går ind på den samme konto. Derfra bliver der overført til budget, madkonto og opsparing plus at vi hver især får overført det samme beløb i rådighedsbeløb, som vi selv disponerer over. Det fungerer perfekt hos os. Har vi noget af vores rådighedsbeløb når måneden er omme overfører vi det typisk til opsparingen.

Charl90 skriver:

Jeg synes kun det giver mening at have fælles økonomi når man er en familie.

Det er da ikke fedt at være ulige stillet ift sin partner?! 

Vi har ikke millimeter demokrati og tjener også det samme på nuværende tidspunkt. Vi indskyder begge det samme på budget- og madkontoen. På opsparingen bidrager man med det man kan og efterlader det man har brug for. Man sparer ikke op hver for sig. Jeg indbetaler typisk lidt mindre end min mand fordi jeg køber ting til vores hjem og børn. Min mand har tilgengæld er større forbrug end mig. Vi går ikke op i forskellene fordi det i sidste ende handler om at bidrage mest muligt til den fælles opsparing som skal bruges på fælles drømme.

Hvorfor synes han at han skal have pengene for sig selv frem for at lade dem gå til familien? Hvad skal de bruges på som kun kommer ham til gode

Taler vi egentlig 15.000 om måneden eller året?

Jeg har mange af de samme tanker, som du nævner. Det føles underligt at være ulige på den front, når vi lever sammen. Han sparer op og investerer. Der havde jeg tænkt, at det skulle gå til fællesopsparingen. Men nej. Jeg synes også det er meget mærkeligt at vi indtil nu har haft det 50/50, men at det nu er hans fortjeneste =hans ekstra penge. Det er pr måned, så vi er pludseligt noget bedre stillet økonomisk. Men det er ikke så sjovt, når det leder til diskussioner. Det er ærgerligt, fordi vi rent faktisk har ret mange penge. Jeg føler mig lidt grisk, men jeg synes bare det er grundlæggende forkert at det ikke deles. Jeg knokler også fuldtid. 

Detblyder til i skal have en grundlæggende snak omkring jeres familieliv og forventninger. For der er helt sikkert nogle ting, der i ikke ser ens på.

hos os deler vi både pligter og penge, den der har overskuddet tager tjansen.

Og måske snakken også skal handle om de følelser det vækker i jer, for fornemmer at det for dig handler mere om følelsen af at han ikke er 100% med i familien (holder en bagdør åben, og ligesom ikke giver alt) end om pengene som sådan. Især fordi du giver en masse af din tid til familien, når du udfører de huslige opgaver og dermed bidrager med alt hvad du har.

nærighed er en meget uflatterende egenskab uanset om det gælder tid, penge eller kærlighed. 

men måske en god snak kunne gøre underværker. Det er dog den klassiske kvindefælde at kvinden giver al sin tid gratis i hjemmet, mens manden gør karriere og når der så kommer noget nyt og mere interessant, så står hun tilbage med intet, mens han har opsparing og godt job. 

held og Lykke og håber i finder en god løsning, som i begge føler jer hjemme i

Modsat mange andre, så deles alt ikke her. Vi har separate lønkonti, og overfører så alt til budget/madkonti/ opsparinger osv hver især. Her betaler vi så 70/30, da min mand tjener væsentligt mere end mig. 
Jeg ville aldrig forvente hans stigning kom mig til gode? Måske fordi vi aldrig mangler, men også fordi vi blander os aldrig i hvor meget den anden har på sin konto.. Så skal vi aldrig diskutere eller blive irriterede over hvad den anden bruger penge på.

Så skal det siges at alle børnepenge går på min konto, da jeg køber alt dette. 
Og har han pludselig mange penge stående, eller får fritvalgskonto /bonus osv udbetalt, så ryger de ind på fælles lån, ferie eller andet. Så han holder som sådan ikke på dem.

Er det stramt for dig økonomisk, så kan jeg godt forstå du reagerer, så ville jeg nok også føle mig lidt snydt. Men her sætter vi omkring 5000,- ind hver måned på opsparing til uforudsete udgifter, gaver osv - og køber jeg nips, knive og andet, eller betaler gaver til trænere/pædagoger/frugtordninger osv, så hiver jeg bare 1000,- fra dén indimellem, hvis jeg tænker der er gået meget ud.
Jeg ser slet ingen problemer i vores model, så jeg må være gammeldags  Aner ikke om min mand har 5 eller 15.000 til sig selv hver måned, og skænker det aldrig en tanke…