Jeg har en datter på 3,5, som er SÅ sukkerfikseret. HVER dag tigger (ja, tigger) hun om is, slik, slikkepind eller andre søde sager. Hun har INGEN stopklods når det kommer til dét.
Her i sommeren får vi ca. dagligt en is - både på hendes og på vores initiativ, og knap har hun spist den færdig før hun beder om en til. Da vi var hos noget familie i sidste uge, kom vi ind og hun fik en forholdsvist stor is. Efter den var spist bad hun om én til, men fik nej for vi skulle have frokost. Her spiste hun ca en halv skive rugbrød og noget grønt. Midt i måltiddet bad hun om én til is, men fik at vide hun måtte vente til vi var færdige med at spise. I mellemtiden beder hun om chokoladeknapper, vingummi og is.
Nå, hun får så denne is og lægger den fordi hun skal på toilettet. Da hun kommer tilbage vil hun ikke have sin is igen. 10 minutter senere beder hun om is og chokoladeknapper, men får nej.
Kort efter bliver der stillet en skål vingummi på bordet og hun overfaldt skålen så voldsomt at den måtte sættes væk igen. e
Hvis jeg er ovenpå for at skifte lillebrors ble, er ude i skuret for at hente noget eller lign, så henter hun en stol for at klatre op og hente slik i slikskuffen. Det har taget overhånd! Hun vågnede i går da jeg kiggede ind til hende og selv halvt i søvne bad hun om slikkepind
Vi er ikke sarte med slik og søde sager, men hun vil næsten ikke spise andet end slik. Hun kan græde og sige hun er sulten og når vi tilbyder mad, så vil hun KUN have slik, slikkepind, is osv.
HVAD GØR VI?!?! Jeg er TRÆT af at diskutere slik og søde sager, jeg er TRÆT af at sige nej 10000 gange om dagen (for man må gerne få slik selvom det er mandag, torsdag eller søndag) - men hvordan griber vi det an?
Anmeld
Citér