Niecer på besøg…

Jeg ved ikke om det bare er mig eller?

min mand har 2 niecer, som overnatter engang imellem hos os. De er 5, og 6,1/2 år.

Hver gang de kommer så bliver der enten spildt på gulvtæppet, på vores lyse sofaer, tegnet på spisebordet, hoppet i sofaen, stået på sofabordet, larmet ekstremt eller smadret nogle vaser. Det skal lige siges at vi ingen børn har, men jeg er gravid i uge 28 nu.

Hver gang vi besøger min mands bror så tigger de om at sove hos os(især den ældste), der bliver ringet og grædt over telefonen fordi de gerne vil overnatte. Og min mand får dårlig samvittighed hver gang, vi har ofte talt om deres opdragelse og at de ikke er de nemmeste børn så han ved godt at jeg overhovedet ikke kan styre dem.

Igår valgte forældrene at spørge om de måtte overnatte hvilket var helt ok med mig, da jeg er på barsel og kan være vågen til senere end jeg plejer(jeg plejer at være meget fleksibel af hvad hans familie angår).

Den mindste startede med at hoppe i sofaen og faldt oven på den ældste som havde en kop varm kakao i hånden, det væltede ud over det hele. Det gik fint med at få den mørke farve af med pletfjerner kl. 23.00

De hoppede rundt og kunne ikke falde til ro, de skulle hele tiden tisse, se sig selv i spejlet snakke, stå op kigge ud af vinduet og drikke vand, selvom jeg bad dem om at sove 150 gange. Sagen endte med at de endnu ikke var faldet i søvn kl 01.45 og jeg måtte simplethen vække min mand. Han prøvede i yderligere 20 min også ringede han efter hans bror, som så hentede dem. De fnisede på vej ud og morede sig meget med at de skulle hjem….Moren havde desværre heller ikke givet dem skiftetøj eller dyner og puder med, så jeg måtte sende den ældste datter hjem med pyjamas  fordi der var kakao på tøjet (heldigvis bor de kun 5 min væk)… 

Jeg synes det er meget hyggeligt at have besøg, men jeg kan bare mærke på mig selv jeg ikke gider at være en sur moster. Jeg forklarede min mand at jeg faktisk fik det dårligt med mig selv, fordi jeg hele tiden skal råbe af dem eller hele tiden være efter dem(selvom jeg finder mig i meget). Så jeg måtte slå hånden i bordet og sige de ikke måtte overnatte mere indtil de bliver lidt ældre og kan forstå og opføre sig bedre (især med en nyfødt til september), fordi jeg kan simplethen ikke overskue det, hvilket min mand kunne forstå. Forklarede at de gerne måtte besøge os, men det med at overnatte var no go efter igår.

Jeg kontaktede deres mor næste dag og spurgte om hvordan natten gik. Hun fortalte at de sov omkring 4 tiden og det grinede hun lidt af - for det var egentligt okay for de har jo sommerferie.

Er jeg for (hormon) hysterisk?

1 hvorfor råbe ar dem

2 sig de ikke må hoppe i sofaen hvis de ikke kan finde ud af det løft eller fjern hende fra sofaen og sig det gør man ikke her med en bestemt tone løb osv forgår uden for ikke finden for.

3 kunne i ha gået på legepladsen eller aktiverer dem så de evt blev mere trætte lyder som to overtrætte energi bomber

Hvis de ikke har nogle form for opdragelse hjemme fra jamen så må i jo ha den ene til at sove også bytte. 
sæt nogle regler det er jeres hjem.

og hvorfor  er det kun dig der griber ind og ikke din mand? 

Det lyder til at I skal sætte grænser. Det kan i ligeså godt vænne jer til

1) varm cacao og fedtede madvarer mv. drikkes og spises andre steder end en hvis sofa.nDet er reglen hos os.

2) 4 times søvn til så små børn er decideret skadeligt i en længere periode. De skal havde over det dobbelte. 

Hvornår bliver de lagt nå de ikke sover langt over midnat? Hvis de gejler hinanden op så del dem op i forskellige rum. Og sig med fast stemme når der er noget du ikke bryder dig om. 
De lyder som nogle håbløst opdragede børn.

Altså allerede da du skriver de vælter kakao kl 23, så spærrede jeg øjnene op De er 5 og 6, weekend eller ferie - vores børn er dælme ikke oppe på dét tidspunkt.! Der er de jo tippet træthedsmæssigt, og vil være overgearede. Der skal jo være voksne til stede, der fortæller at “her spiser vi ved bordet”, “ “vi hopper ikke i møbler” Osv.

Ingen skal gentage noget mange gange - så er det jo fordi jeres ord er tomme, og at det ingen konsekvenser har, uanset om i siger ja eller nej. Dét har børnene jo så fundet ud af for længe siden.. I min optik findes der ikke “dumme uopdragne børn”- oftest handler det jo om de som skal vejlede den  Og denne kommentar er jo så møntet mest på hverdag, og ikke jer. 

Jeg ville undlade at passe dem. Det, du beskriver, vil jeg nemlig ikke stå model til. 

Jeg undrer mig over nogle ting: 

1. Er det kun dig, der siger noget til dem eller siger din mand også noget? 

2. Kommer der en irettesættelse og konsekvens, når de gør noget, som I ikke vil have? 

3. Hvad tid kommer de i seng? For jeg undrede mig også over den der kl. 23 

Jeg har ingen problemer med at opdrage på andres børn (når de vel at mærke er på min matrikel), så her var der blevet sat grænser. Fast sengetid, mad og drikke ved spisebordet, hop i sofaen = ned fra sofaen, osv. 

Børnene lyder til at mangle grænser, men så er det en vigtig og dejlig mulighed, I har. Onkler og tanter behøver ikke være legeonkler og -tanter, de kan også tilbyde noget andet, i det her tilfælde faste (kærlige) grænser og rammer.

Ej jeg havde sgu også været lidt træt hvis det var mig ..! Jeg synes det er HELT ok på forhånd at sætte nogle grænser når man har andres børn sovende, og de regler kan man fint ridse op forinden. Det er jer der bestemmer hvornår de skal i seng, og om der må spises/drikkes i sofaen, fx. Helt og og aldeles jer. Tal evt led forældrene om hvilke retningslinjer I gerne vil køre efter når de er på besøg, så kan de blive forberedt lidt hjemmefra. Og kan tingene ikke overholdes og kører op i en spids, så må de bare hjem igen. Selvom det er træls at være sur. Og så tænker jeg at det er mega vigtigt at både du og din kæreste er sindssygt tydelige overfor både børnene og forældrene.

At de synes det er ok at de først sover kl 4, det er jo op til dem, men det ville Aldrig komme på tale at jeg skulle have børn på besøg der var vågne så længe. Jeg ville som forældre skamme mig ret meget hvis mine unger opførte sig sådan når de er på besøg hos andre. Puha.

Så; sæt nogle tydelige grænser og kommunikere dem ud på forhånd held og lykke!

1: Få din mand på banen.

2: Det hjælper ikke at råbe af børn (eller andre for den sags skyld)

3: Få aftalt hvad reglerne er for at være hos jer - fx klare sengetider, hvor og hvad man spiser hvornår, adfærd i det hele taget.

4: Overhold punkt 3 og tal med børnene om, at sådan er det fremover, hvis man vil være hos moster og onkel.

Det lyder som unger der skriger efter klare grænser og tydelige voksne, også fra jeres side. Kakaomælk i sofaen, hoppen og dansen og keglen rundt i sengetider er den sikre vej til usikre unger som ikke aner hvad der er op og ned eller hvad de voksne forventer af dem.