Niecer på besøg…

Tak for alle fifs og kommentar.

Jeg har seriøst givet op, opdragelse sker ikke på en dag og især ikke hjemme hos mig over 1 nat. 
 Det må de som forældre styre hjemme hos dem selv. Min mand er ligeså meget over dem som jeg er, og vi har talt meget om opdragelse af børn, da vi kan se at de er fuldstændige umulige. 

Vi har forsøgt at sætte grænser og at det får konsekvenser når der sker noget - det er endt ud i gråd og “jeg vil ha min mor”. Så derfor er det slut med overnatning kan jeg mærke haha.

Anonym skriver:

Tak for alle fifs og kommentar.

Jeg har seriøst givet op, opdragelse sker ikke på en dag og især ikke hjemme hos mig over 1 nat. 
 Det må de som forældre styre hjemme hos dem selv. Min mand er ligeså meget over dem som jeg er, og vi har talt meget om opdragelse af børn, da vi kan se at de er fuldstændige umulige. 

Vi har forsøgt at sætte grænser og at det får konsekvenser når der sker noget - det er endt ud i gråd og “jeg vil ha min mor”. Så derfor er det slut med overnatning kan jeg mærke haha.

 

Men så er det der, det ender og så må de hjem. Jeres hjem, jeres regler. De opfører sig præcist som de har lært i jeres hjem - og I har selv lært dem det.

Sæt jer ned og snak om det, du og din mand og bliv enige om, hvilke regler, der gælder i jeres hjem. Og så fortæl pigerne det, næste gang de kommer, eller næste gang de plager om at komme hjem til jer. 

Og så vil jeg også gerne indskyde at mine børn på 10 og 12 kommer i seng kl 21 langt de fleste dage i ferien. De sover ikke længere, af at være længe oppe, og efter et par dage med for sene sengetider er de overtrætte og kede af det.

Derfor er det sådan, at nå de er hos os, hedder sengetiden kl 21. Hvis de er hos andre, fx bedsteforældre, bestemmer de. Vælger de at lade dem være længe oppe, er det som regel også dem selv der står med umulige og ulykkelige unger dagen efter.

Sjovt nok bliver de nu efterhånden også puttet deromkring andre steder, og ofte beder ungerne også selv om det. De kan nemlig heller ikke lide dagen efter hvor de er trætte og kede af det. 

Anonym skriver:

Tak for alle fifs og kommentar.

Jeg har seriøst givet op, opdragelse sker ikke på en dag og især ikke hjemme hos mig over 1 nat. 
 Det må de som forældre styre hjemme hos dem selv. Min mand er ligeså meget over dem som jeg er, og vi har talt meget om opdragelse af børn, da vi kan se at de er fuldstændige umulige. 

Vi har forsøgt at sætte grænser og at det får konsekvenser når der sker noget - det er endt ud i gråd og “jeg vil ha min mor”. Så derfor er det slut med overnatning kan jeg mærke haha.

 

Det kan jeg virkelig godt forstå! Dit hjem, dine regler. Selv når de er der i kortere tid, synes jeg, at I skal holde fast i det, for det er ikke rimeligt, at der skal ødelægges ting eller skabes total uorden, bare fordi de er på besøg. Så ryger hyggen og lysten til at bruge tid med pigerne da hurtigt..

Uheld sker - ting kan gå i stykker eller man kan spilde, men der er jo forskel på omstændighederne. Så små er niecerne jo heller ikke, de bør kunne forstå spillereglerne rimeligt..

Jeg synes selv, at det er svært at sætte grænser for andres børn, men jeg gider samtidig ikke føle mig kørt totalt over, når vi har haft vores nevøer på besøg. Jeg irettesætter hvis de går over min grænse og hvis de ikke lytter, så stopper vi med det vi laver og går i gang med noget andet (evt går udenfor og leger). Faktisk synes jeg det er 100 gange værre, når deres forældre er til stede og forældrene ikke irettesættelser, når der bliver kastet med ting, råbt og skreget eller at de slår (!) på os voksne med legetøjet. Jeg bliver så træt af at være i det og synes sgu egentlig det er lidt synd for mine unger, at jeg beder dem om at stoppe med at skrige eller slå, mens de andre bare kan blive ved.

Jeg ville synes det var pinligt, hvis mine børn var totalt umulige, når de blev passet af andre. Så vil jeg hellere opdrage og give de bedste præmisser for, at andre faktisk kan lide at være i deres selskab. Det tror jeg på vil gavne dem på den lange bane. Vores er forresten begge under 5.

Anonym skriver:

Det kan jeg virkelig godt forstå! Dit hjem, dine regler. Selv når de er der i kortere tid, synes jeg, at I skal holde fast i det, for det er ikke rimeligt, at der skal ødelægges ting eller skabes total uorden, bare fordi de er på besøg. Så ryger hyggen og lysten til at bruge tid med pigerne da hurtigt..

Uheld sker - ting kan gå i stykker eller man kan spilde, men der er jo forskel på omstændighederne. Så små er niecerne jo heller ikke, de bør kunne forstå spillereglerne rimeligt..

Jeg synes selv, at det er svært at sætte grænser for andres børn, men jeg gider samtidig ikke føle mig kørt totalt over, når vi har haft vores nevøer på besøg. Jeg irettesætter hvis de går over min grænse og hvis de ikke lytter, så stopper vi med det vi laver og går i gang med noget andet (evt går udenfor og leger). Faktisk synes jeg det er 100 gange værre, når deres forældre er til stede og forældrene ikke irettesættelser, når der bliver kastet med ting, råbt og skreget eller at de slår (!) på os voksne med legetøjet. Jeg bliver så træt af at være i det og synes sgu egentlig det er lidt synd for mine unger, at jeg beder dem om at stoppe med at skrige eller slå, mens de andre bare kan blive ved.

Jeg ville synes det var pinligt, hvis mine børn var totalt umulige, når de blev passet af andre. Så vil jeg hellere opdrage og give de bedste præmisser for, at andre faktisk kan lide at være i deres selskab. Det tror jeg på vil gavne dem på den lange bane. Vores er forresten begge under 5.

Har du prøvet at irettesætte selvom forældrene er tilstede?

Jeg er så heldig at have sådan en familie hvor det faktisk er ok at sige noget til ungerne - også når det ikke er ens egne og forældrene er i nærheden. Vi har lidt en fælles usagt forståelse for at vi nogengange forsøger at zoome ud for fx lige at høre efter i en voksensamtale, så det er HELT i orden hvis jeg beder min brors unger lade være at løbe og skrige fx - også selvom det ikke er hjemme hos mig. Det er så befriende. 

TS, jeg tror det er vigtigt at i ikke tænker at det er forældrenes ansvar at opdrage ungerne til at opføre sig ordentligt hos jer. Selvfølgelig har det noget at sige, hvordan de er opdraget hjemme, men! Børn er også gode til at omstille sig og forstå at der er forskellige regler i forskellige hjem. Så hvis i har ladet dem få fri snor og troet at hjemme-opdragelsen var nok til at de kender jeres grænser, så er i nok gået lidt galt i byen fra start og det er lidt uheldigt nu, hvor de så tror at hjemme hos jer, er det bare skæg og ballade fra morgen til - nat åbenbart. Shit altså. Det er helt klart noget i skal snakke med pigerne om næste gang overnatning er på tale. Det burde ikke være så kaotisk.  

Jeg føler bare at vi flere gange har vist dem konsekvenser og det resulterede i at de skulle hjem midt om natten den dag. Så jeg tror egentlig efter i forgårs ved at de slut med den opførsel hos os.

Det bliver i hvert fald et nej næste overnatning. Den slags opførsel høre ikke til hos os.

Mht. forældrene så har jeg ikke talt med dem om det. Det gør jeg hvis de spørg til hvorfor det er blevet til et nej.

Jeres hjem jeres regler og jer som skal håndhæve dem 

Her må man fx ikke drikke varm kakao andre steder end på en stol ved et bord, det kan da gå grueligt galt at rende rundt med sådan noget, ligesom man heller ikke spiser i sofaen.

Kan sagtens være tøserne er til den vilde side, men I skal sætte grænser overfor dem.

Synes også det lyder ret vildt hvis de først sover kl 4, det ville mine (energiske) drenge på 5 og 6 år i hvert fald ikke kunne holde til

Anonym skriver:

Jeg føler bare at vi flere gange har vist dem konsekvenser og det resulterede i at de skulle hjem midt om natten den dag. Så jeg tror egentlig efter i forgårs ved at de slut med den opførsel hos os.

Det bliver i hvert fald et nej næste overnatning. Den slags opførsel høre ikke til hos os.

Mht. forældrene så har jeg ikke talt med dem om det. Det gør jeg hvis de spørg til hvorfor det er blevet til et nej.

Men alt det er jo kun meningsfyldt hvis børnene ved præcis hvilke grænser de skal navigere efter og hvor/hvorfor. Ellers er konsekvenser jo bare usammenhængende afstraffelse. Det samme med et tilfældigt nej til næste overnatning - det giver kun mening hvis det er tydeligt hvorfor - og eventuelt hvad I sammen skal ændre for at det igen lader sig gøre.

Eksempel: Hvis man selv lader børn drikke varm kakao i møblerne og være oppe til midnat ... så giver det ikke rigtig mening at indsætte konsekvenser bagefter de har spildt og er blevet overtrætte - de voksne har allerede sat børnene i situationer de ikke kan overskue.

Hvornår lagde I dem i seng? ... siden st de drikker cacao kl. 23 ca.

Måske har jeg misforstået - men det er svært at forlange god opdragelse af overtrætte børn. 

Anonym skriver:

Jeg ved ikke om det bare er mig eller?

min mand har 2 niecer, som overnatter engang imellem hos os. De er 5, og 6,1/2 år.

Hver gang de kommer så bliver der enten spildt på gulvtæppet, på vores lyse sofaer, tegnet på spisebordet, hoppet i sofaen, stået på sofabordet, larmet ekstremt eller smadret nogle vaser. Det skal lige siges at vi ingen børn har, men jeg er gravid i uge 28 nu.

Hver gang vi besøger min mands bror så tigger de om at sove hos os(især den ældste), der bliver ringet og grædt over telefonen fordi de gerne vil overnatte. Og min mand får dårlig samvittighed hver gang, vi har ofte talt om deres opdragelse og at de ikke er de nemmeste børn så han ved godt at jeg overhovedet ikke kan styre dem.

Igår valgte forældrene at spørge om de måtte overnatte hvilket var helt ok med mig, da jeg er på barsel og kan være vågen til senere end jeg plejer(jeg plejer at være meget fleksibel af hvad hans familie angår).

Den mindste startede med at hoppe i sofaen og faldt oven på den ældste som havde en kop varm kakao i hånden, det væltede ud over det hele. Det gik fint med at få den mørke farve af med pletfjerner kl. 23.00

De hoppede rundt og kunne ikke falde til ro, de skulle hele tiden tisse, se sig selv i spejlet snakke, stå op kigge ud af vinduet og drikke vand, selvom jeg bad dem om at sove 150 gange. Sagen endte med at de endnu ikke var faldet i søvn kl 01.45 og jeg måtte simplethen vække min mand. Han prøvede i yderligere 20 min også ringede han efter hans bror, som så hentede dem. De fnisede på vej ud og morede sig meget med at de skulle hjem….Moren havde desværre heller ikke givet dem skiftetøj eller dyner og puder med, så jeg måtte sende den ældste datter hjem med pyjamas  fordi der var kakao på tøjet (heldigvis bor de kun 5 min væk)… 

Jeg synes det er meget hyggeligt at have besøg, men jeg kan bare mærke på mig selv jeg ikke gider at være en sur moster. Jeg forklarede min mand at jeg faktisk fik det dårligt med mig selv, fordi jeg hele tiden skal råbe af dem eller hele tiden være efter dem(selvom jeg finder mig i meget). Så jeg måtte slå hånden i bordet og sige de ikke måtte overnatte mere indtil de bliver lidt ældre og kan forstå og opføre sig bedre (især med en nyfødt til september), fordi jeg kan simplethen ikke overskue det, hvilket min mand kunne forstå. Forklarede at de gerne måtte besøge os, men det med at overnatte var no go efter igår.

Jeg kontaktede deres mor næste dag og spurgte om hvordan natten gik. Hun fortalte at de sov omkring 4 tiden og det grinede hun lidt af - for det var egentligt okay for de har jo sommerferie.

Er jeg for (hormon) hysterisk?

De er så store at I sagtens kan sætte jer ned med dem og snakke med dem... Fortælle dem, hvor kede af det I bliver, når de ikke hører efter, ødelægger ting og at de sidste gang var nødt til at blive hentet.. 

Fortæl dem at I gerne vil have dem til overnatning, på besøg, men der er nødt til at være nogle regler for at være hos jer... Og hvis de ikke kan accepter det, så er I nødt til at give det en pause.. Så kan det være at de spørg igen efter noget tid, og så kan I sige ja, men det er stadigvæk de samme regler... 

Sæt rammer, regler.. 

Og at I sagtens kan have det sjovt uden at det skal være så vildt... 

Åh hvor vil jeg gerne sove hos jer. 

Oppe til kl 23, varm kako, hoppe i møblerne og eneste konsekvens? Jeg kommer hjem, hvor der tydeligt heller ikke er en konsekvens. Det lyder fedt at være 5 årige

Grænser, grænser og grænser. Næste gang de vil sove hos jer siger I: åh det kunne bare være SÅ hyggeligt, men så skal I altså sove når vi siger det. Hvad siger moren til deres opførelse? Mine unger ville hvertfald ikke få lov til at komme ud at sove igen. Før de kunne opfører sig ordentligt 

Når de hopper i møblerne fjerner I dem osv.