Anonym skriver:
Ærlig talt tror jeg man virkelig skal passe på ikke at sætte sig selv i centrum for sit barns liv og relationer. Personligt synes jeg dit barn er smadder heldig fordi de har en ven, der gider at komme og føler sig så velkommen (på trods af tydeligvis ikke at være det!) at de kan opføre sig, som om de er hjemme hos dem selv. Det gør nok børnenes relation og lege meget hyggeligere. Det er altså ikke alle børn, der er heldige nok at have en ven boende i nærheden der bare kan komme rendende. Og det ville godt nok være synd, at en forælder ødelagde det tætte venskab fordi de ikke vil have åbnet deres køkkenskabe…? Hvad skade kan det gøre?
mht at barnet ikke spiser op, og spilder mad, er jeg helt enig med dig - sådan ville jeg ikke opdrage mit barn. Men ærlig talt, hvis det er det værste….så ville jeg igen tænke på, hvor heldig mit barn er at have en god ven, og at de har et trygt og venligt(!) hjem at hænge ud i sammen. Og så synes jeg andre i tråden har givet gode råd ift hvordan man kan mindske madspildet (lad være med at tilbyde mere end en is, lad barnet smage før de får et helt stykke, osv..)
Det helt okay vi ikke er enige i hvor grænser går. Men at sige at h*n ikke er velkommen er at gå for langt. Min grænse for hvad der er ok er ikke den samme som din.
Jeg elsker at mine børn har mange venner (og der er mange venner) omkring dem, men alle de andre venner kan godt føle sig godt tilpas her og ikke bryde mine grænser. Nabo barnet er også super sød og det er så svært for mig at stå i det her dilemma fordi jeg netop ikke vil ødelægge en ellers rigtig god relation. Men NEJ jeg bryder mig ikke om at gæsterne går i mine skabe og skuffer eller bare går ind uden at banke på, det for meget.
Jeg skal arbejde med at finde grænsen for ok og ikke ok, samtidig med at jeg får kommunikeret det ordentligt til ham/hende, det hvad jeg er kommet frem til efter at have læst andre svar her.
Som mange skrev, vores hus vores regler og det synes jeg faktisk er en rigtig god måde at tænke.
Men h*n er ikke en uønsket gæst, og det er derfor jeg ønsker at der skal ske en ændring NU, så det netop ikke ender med at vedkommende slet ikke er velkommen fordi jeg ikke kan overskue det og når først det at h*n låner toilettet og det genere mig en smule, så er grænsen jo tæt på nået, for det jo absolut ikke rimeligt over for barnet, det ved jeg så udemærket.
Ift. Madspild synes jeg også der er givet super gode råd, og vil klar benytte mig af metoden med "lige at hører om h*n overhovedet er sulten og/eller kan lide det".