Hvordan tackler man det lige :)

Okay med fare for at virke snerpet så prøver jeg alligevel lige at søge lidt råd her. 

Vi har nogle rigtig søde naboer, med et barn på alder med vores, hvilket jo er skønt. Vores børn trives sammen i perioder og render lidt frem og tilbage hos hinanden. 

Os forældre imellem er også okay, men vi ser meget forskelligt på verden og opdragelse. Det skal der være plads til, men jeg kan mærke at mine grænser ofte bliver overskredet når deres barn er på besøg hos os. 

H*n har en ting med at komme i tide og utide og bare gå ind, hvilket jeg har det lidt svært med, har prøvet at fortælle at her banker vi lige på før man går ind som gæst. (Det er så også blevet lidt bedre). Når h*n kommer er det nærmest blevet en ting at h*n lige skal have et glas vand som det første og bare tager et glas uden at spørge. (Her er jeg måske selv opdraget lidt strengt, og selvfølgelig må vores egne børn bare tage vand og andet når de vil, men synes det mærkeligt en gæst bare tager ting i køkkenet uden lige at spørge ).

Dernæst har h*n en ting med at bede om ting h*n ikke spiser færdigt. 

Et eksempel: h*n kom forbi og de har alle leget lidt i haven, så kommer h*n ind og spørger om de må få is. Jeg svarede ja og h*n spiser så to bidder og siger "jeg havde glemt jeg ikke kan lide mælkeis" okay fred være med det, jeg siger h*n bare kan tage en anden. Denne is er så med chokolade på toppen og h*n åbner isen og siger "ej jeg vidste ikke der var chokolade det kan jeg ikke lide" (her skal nævnes jeg havde sagt hvad is det var), siger igen okay og så må h*n jo tage en is hjemme hos sig selv. Til det svarede h*n at de der sun lolly kan h*n godt lide, og jeg siger ok. Der går fem minutter så kommer h*n ind med isen og siger "jeg kan ikke spise mere af den". 

Ovenstående er et eksempel fra forleden, og det er mere reglen end undtagelsen. Idag var de igen  meget sammen og h*n bliver ligesom mine egne tilbudt noget hjemmebagt jeg lige har lavet inden h*n kom forbi. (Kan jo ikke lade ham/hende stå og se mine spiser uden at tilbyde føler jeg). H*n siger ja tak og spiser 1/4 og smider resten ud. 

Jeg kan komme med utallige eksempler på hvor meget vi er endt med at smide ud fordi h*n beder om noget eller bliver tilbudt noget herinde. Er også ved at få røde knopper af at mine skabe og skuffer bare bliver åbnet som h*n finder behov for det, ift. Hvis en is er ved at smelte eller h*n lige skal have noget saftevand.  Jeg er der hvor h*n genere mig bare h*n skal låne toilettet og det VED jeg godt er for meget fra min side og selvfølgelig må h*n da gå på wc, også selvom h*n bor 10 meter væk.  

Jeg er virkelig bange for at blive uvenner med vores naboer, for vil ikke gøre noget til et problem hvis det ikke er det. Men hvad tænker i? Er jeg den som har lidt for små sko på. Det okay hvis det er, for ved jeg er opdraget strengt selv, og prøver at finde en balance for hvad der er ok. 

Min mand synes h*n er en smule for meget, men ser det ikke som et vildt stort problem. Han blev dog også en smule træt i hovedet den ene dag h*n var ovre efter fødselsdag for vores ældste og sagde "jeg kan godt lide lagkage, må jeg få et stykke?" Og så to sek efter siger "jeg er ikke så vild med den her lagkage".

Så kære med mødre her på baby, hjælp mig lige, er jeg for snerpet og skal jeg sænke mine forventninger til andres børn.?

Eller er h*n lidt for meget, og i så fald, hvordan tackler jeg det ?

Anonym skriver:

Okay med fare for at virke snerpet så prøver jeg alligevel lige at søge lidt råd her. 

Vi har nogle rigtig søde naboer, med et barn på alder med vores, hvilket jo er skønt. Vores børn trives sammen i perioder og render lidt frem og tilbage hos hinanden. 

Os forældre imellem er også okay, men vi ser meget forskelligt på verden og opdragelse. Det skal der være plads til, men jeg kan mærke at mine grænser ofte bliver overskredet når deres barn er på besøg hos os. 

H*n har en ting med at komme i tide og utide og bare gå ind, hvilket jeg har det lidt svært med, har prøvet at fortælle at her banker vi lige på før man går ind som gæst. (Det er så også blevet lidt bedre). Når h*n kommer er det nærmest blevet en ting at h*n lige skal have et glas vand som det første og bare tager et glas uden at spørge. (Her er jeg måske selv opdraget lidt strengt, og selvfølgelig må vores egne børn bare tage vand og andet når de vil, men synes det mærkeligt en gæst bare tager ting i køkkenet uden lige at spørge ).

Dernæst har h*n en ting med at bede om ting h*n ikke spiser færdigt. 

Et eksempel: h*n kom forbi og de har alle leget lidt i haven, så kommer h*n ind og spørger om de må få is. Jeg svarede ja og h*n spiser så to bidder og siger "jeg havde glemt jeg ikke kan lide mælkeis" okay fred være med det, jeg siger h*n bare kan tage en anden. Denne is er så med chokolade på toppen og h*n åbner isen og siger "ej jeg vidste ikke der var chokolade det kan jeg ikke lide" (her skal nævnes jeg havde sagt hvad is det var), siger igen okay og så må h*n jo tage en is hjemme hos sig selv. Til det svarede h*n at de der sun lolly kan h*n godt lide, og jeg siger ok. Der går fem minutter så kommer h*n ind med isen og siger "jeg kan ikke spise mere af den". 

Ovenstående er et eksempel fra forleden, og det er mere reglen end undtagelsen. Idag var de igen  meget sammen og h*n bliver ligesom mine egne tilbudt noget hjemmebagt jeg lige har lavet inden h*n kom forbi. (Kan jo ikke lade ham/hende stå og se mine spiser uden at tilbyde føler jeg). H*n siger ja tak og spiser 1/4 og smider resten ud. 

Jeg kan komme med utallige eksempler på hvor meget vi er endt med at smide ud fordi h*n beder om noget eller bliver tilbudt noget herinde. Er også ved at få røde knopper af at mine skabe og skuffer bare bliver åbnet som h*n finder behov for det, ift. Hvis en is er ved at smelte eller h*n lige skal have noget saftevand.  Jeg er der hvor h*n genere mig bare h*n skal låne toilettet og det VED jeg godt er for meget fra min side og selvfølgelig må h*n da gå på wc, også selvom h*n bor 10 meter væk.  

Jeg er virkelig bange for at blive uvenner med vores naboer, for vil ikke gøre noget til et problem hvis det ikke er det. Men hvad tænker i? Er jeg den som har lidt for små sko på. Det okay hvis det er, for ved jeg er opdraget strengt selv, og prøver at finde en balance for hvad der er ok. 

Min mand synes h*n er en smule for meget, men ser det ikke som et vildt stort problem. Han blev dog også en smule træt i hovedet den ene dag h*n var ovre efter fødselsdag for vores ældste og sagde "jeg kan godt lide lagkage, må jeg få et stykke?" Og så to sek efter siger "jeg er ikke så vild med den her lagkage".

Så kære med mødre her på baby, hjælp mig lige, er jeg for snerpet og skal jeg sænke mine forventninger til andres børn.?

Eller er h*n lidt for meget, og i så fald, hvordan tackler jeg det ?

Jeg er med din mand. Altså at det er en smule for meget men kan ikke se det som et stort problem.

Hvor gammel er h*n? Det synes jeg har lidt betydning. 

AnoMor skriver:

Jeg er med din mand. Altså at det er en smule for meget men kan ikke se det som et stort problem.

Hvor gammel er h*n? Det synes jeg har lidt betydning. 

H*n er 10 år  

Her er det mange ting der bliver spist bidder af og smidt ud. Både af egne og andres børn. 

Hvis de leger sammen ofte, ser jeg heller ikke et problem i at de tage et glas vand selv. Det er da mere irriterende at skulle være tjener hele tiden. 

Selvfølgelig er det rart, hvis der ringes på eller  bankes på døren. Men jeg er vokset op med “åben dør”. Jeg havde tit venner med hjem spontant og det samme har mine børn. Jeg nyder at andre børn slapper af her og nyder at være her. 

Lyder ærlig talt lidt som at du lidt pudser glorien med velopdragne børn og hjemmebag osv. ... råd: slap lidt af. Du bliver seriøst irriteret over at en legekammerat låner et toilet. Omg

Anonym skriver:

H*n er 10 år  

Okay så ville jeg måske også blive lidt mere irriteret end som så. Der burde man vide bedre. Men det kræver jo selvfølgelig opdragelse  

jeg tror jeg ville snakke med forældrene og sige noget i retning af “vi synes det er så dejligt at have *** på besøg og vores børn hygger sig. Men vi bryder os ikke om herhjemme at man bare går i vores skabe. “ du ved Hold den på egen banehalvdel. Det kan de ikke blive sure over

AnoMor skriver:

Okay så ville jeg måske også blive lidt mere irriteret end som så. Der burde man vide bedre. Men det kræver jo selvfølgelig opdragelse  

jeg tror jeg ville snakke med forældrene og sige noget i retning af “vi synes det er så dejligt at have *** på besøg og vores børn hygger sig. Men vi bryder os ikke om herhjemme at man bare går i vores skabe. “ du ved Hold den på egen banehalvdel. Det kan de ikke blive sure over

Øh jo... jeg ville tage det som en kritik af min opdragelse. 
I min optik ville det være bedre st sige til xx “spørg lige før du går I skabene eller tager en is osv”. 

Hvad med at tilbyde en lille bid af hvad i nu spiser og sige 'så ser vi lige om du kan lide det, så kan du få et større stykke bagefter'

Som voksen ville jeg nok også blive lidt irriteret over at nogen bare gik ind uden at banke - som barn havde jeg elsket det

Jeg har også et barn i min vennekreds som altid spildte helt vild med mad og tørrede fingrene af i møblerne osv. Også efter barnet var blevet lidt ældre. Jeg har virkelig krummet tæer nogle gange, men det er heldigvis blevet bedre med tiden

Når venner er her hjemme er det vores regler og nej man går ikke selv i køleskab/skabe osv 

Og hvis man plager om is får man det ikke, men venter til man bliver budt, håber da dælme heller ikke at mine egne børn tikker mad når de er hjemme hos kammerater

Så jeg ville holde meget fast i at banke på og så henvise til haven her om sommeren, så er det også mere naturligt at gå over til sig selv efter vand, toiletbesøg, is osv 

Jeg ville nok ikke have tilbudt tre is... Måske nr 2, og så var det bare ærgerligt at h*n ikke kan lide den. Og kan godt forstå det er irriterende at h*n bare går ind. Lige det med at tage glas selv, det kan jeg så ikke helt se problemet i.

Men jeg synes du skal behandle h*n som du behandler dine egne børn. Synes godt man kan sætte grænser og opdrage på andres børn når de er i ens hjem. Som en anden skriver; dit hjem, dine regler. Det er også sundt for børn at opleve at ting fungerer anderledes end derhjemme. 

Det lyder hæsligt.. ville på ingenmåde kunne holde det ud.