Hvordan tackler man det lige :)

Som en anden skriver så lad være med at tilbyde endnu en is, fordi legekammeraten ikke kan lide den første - hvis du har fortalt hvad det er for en is/hvad den består af, så vil jeg mene en på 10 godt kan navigere i det. 
jeg ville også blive irriteret på det. Fred være med at man ikke kan spise mere af noget, men at man ikke kan lide det og forventer nyt i er væk - fordi det lyder til det sker igen og igen. Det er jo ikke “rigtig” mættende mad, men snacks og det kan man jo godt undvære hvis man ikke kan lide det.

Herhjemme sætter vi de samme grænser for vores børns gæster, som vi sætter for dem. Det er ikke altid uden problemer. 

Jeg tvivler på, at dit barns legekammerat prøver på at irritere dig. Jeg er enig med de andre, at så længe de leger hos jer, så er det dine regler der gælder. 

Anonym skriver:

Øh jo... jeg ville tage det som en kritik af min opdragelse. 
I min optik ville det være bedre st sige til xx “spørg lige før du går I skabene eller tager en is osv”. 

Det er da ingen kritik overhovedet så længe man holder der på egen banehalvdel. Netop ved at sige. At hos os gør vi tingene på en anden måde. Det er på ingen måde at sige det er forkert hvordan andre gør der. 

Børn går ikke i stykker af, at man venligt guider dem - derimod er det unfair at blive indebrændt og have fejlfinderfokus, når man ikke har tilrettevist barnet undervejs. Selv som voksen ville jeg blive virkelig ked af det og skamfuld, hvis jeg intetanende havde irriteret andre gang på gang uden at vide det. 
Sig venligt fra, når han eller hun beder om is nr. to. Lev med, at barnet ikke kan lide lagkagen - det er da en ærlig sag. Server mindre stykker eller spørg “Er du nu sikker på, du kan spise ….? Det er så ærgerligt at smide mad ud.” 
Det kan være vanskeligt at navigere i forskellige hjems forskellige regler/vaner, og der er kun jer til at sætte ham/hende ind i jeres. Tag det på jer og husk, at alle børn faktisk helst vil gøre det rigtige - det rigtige er bare ikke ens overalt. 

Anonym skriver:

Her er det mange ting der bliver spist bidder af og smidt ud. Både af egne og andres børn. 

Hvis de leger sammen ofte, ser jeg heller ikke et problem i at de tage et glas vand selv. Det er da mere irriterende at skulle være tjener hele tiden. 

Selvfølgelig er det rart, hvis der ringes på eller  bankes på døren. Men jeg er vokset op med “åben dør”. Jeg havde tit venner med hjem spontant og det samme har mine børn. Jeg nyder at andre børn slapper af her og nyder at være her. 

Lyder ærlig talt lidt som at du lidt pudser glorien med velopdragne børn og hjemmebag osv. ... råd: slap lidt af. Du bliver seriøst irriteret over at en legekammerat låner et toilet. Omg

Pudser glorien ? Jeg har opdraget mine børn til at være høflige ja. Hjemmebag var et tilfælde idag fordi mine bananer var overmodne og så var det jo oplagt at bage en kage med dem. Nabo barnet kom forbi uden aftale som vanligt da jeg stod og gav mine egne et stykke, det jo et tilfælde, men ja jeg vælger så at tilbyde fordi h*n jo kom ind. 

Jeg er selv ret frustreret over at barnet er begyndt at gå mig på nerverne, for har absolut ikke noget imod legekammerater, og de fleste som kommer her er altså almindeligt høflige. Alle må benytte toilettet når de er her, selvfølgelig, også selvom jeg synes det fjollet når barnet lige er gået hjemmefra og kunne have gjort det to sek før. 

Men kan læse i tråden at jeg heldigvis ikke er alene om at synes h*n er lidt for meget i sin opførsel. Dog har har jeg i sinde at sænke mine egne parader og trække vejret dybt og forsøge ikke at lade det gå mig så meget på. Det føles som om mit hjem bliver "invaderet" en smule når der ingen hæmninger er hos en gæst.

AnoMor skriver:

Det er da ingen kritik overhovedet så længe man holder der på egen banehalvdel. Netop ved at sige. At hos os gør vi tingene på en anden måde. Det er på ingen måde at sige det er forkert hvordan andre gør der. 

Jeg ville nu også opfatte det som kritik - og undre og ærgre mig over, at man ikke sagde tingene direkte til et barn på ti, men i stedet tog den med forældrene. Så alvorlige forseelser er der jo heller ikke tale om. 

Mor og meget mere skriver:

Jeg ville nu også opfatte det som kritik - og undre og ærgre mig over, at man ikke sagde tingene direkte til et barn på ti, men i stedet tog den med forældrene. Så alvorlige forseelser er der jo heller ikke tale om. 

Sådan er vi alle så forskellige. Jeg ville ikke tage der som kritik overhovedet. Jeg ville ærlig talt bare besvare med et “helt i orden. Er glad for i siger det” også tale med mit barn om det. 

Mor og meget mere skriver:

Børn går ikke i stykker af, at man venligt guider dem - derimod er det unfair at blive indebrændt og have fejlfinderfokus, når man ikke har tilrettevist barnet undervejs. Selv som voksen ville jeg blive virkelig ked af det og skamfuld, hvis jeg intetanende havde irriteret andre gang på gang uden at vide det. 
Sig venligt fra, når han eller hun beder om is nr. to. Lev med, at barnet ikke kan lide lagkagen - det er da en ærlig sag. Server mindre stykker eller spørg “Er du nu sikker på, du kan spise ….? Det er så ærgerligt at smide mad ud.” 
Det kan være vanskeligt at navigere i forskellige hjems forskellige regler/vaner, og der er kun jer til at sætte ham/hende ind i jeres. Tag det på jer og husk, at alle børn faktisk helst vil gøre det rigtige - det rigtige er bare ikke ens overalt. 

Tusind tak for svaret. Du har ret i det absolut ikke er fair over for barnet og det skal heller ikke gå ud over barnet, hvilket det heller ikke har gjort. 

Men idag kunne jeg bare mærke jeg nåede et punkt hvor jeg fik svært ved hvad jeg skulle sige og gøre, og mange grænser blev overtrådt. 

Jeg tror også det på tide jeg venligt begynder at sætte grænser hun h*n kommer forbi. Især det med bare at gå ind finder jeg utroligt grænseoverskridende. (Er begyndt at låse dørene når vi hjemme for at barnet er nødt til at banke på.)

Jeg kan godt se mine egne fejl i det her, især fordi jeg nu fik det ned sort på hvidt.

En mulighed kunne værre at tag en snak med barnet forældre der findes ikke problem børn i min verden kun problem forældre men husk at hold den på din egne banehalvdel så det ikke kommer   til at   virke som om at du angriber dem og helt ærlig hvad er det værste der kan ske?

Her på vejen løber alle børn ind og ud ved hinanden. Jeg synes bare det er hyggeligt. De fleste gange banker de andre på, nogle gange går de ind i vores have og leger og kommer hen til havedøren og kalder vores søn ud. Jeg synes bare det er hyggeligt at de har det så godt sammen og føler sig hjemme hos os. Men til én på 10 kan man jo godt forklare at I foretrækker at der bankes på først. 

Jeg forstår godt irritationen over at tre is må smides ud. Næste gang kan du godt sige, at hvis man ikke kan lide det, er der ingen tvang til at spise, men det er nu det der bliver serveret. Jeg havde da heller ikke givet mine egne børn lov til at åbne og kassere så meget. 

Nogle gange har vi næsten hele vejen på besøg på én gang. Så kommer de og siger 'vi er sultne' Jeg giver dem nogle få valg, og hvis de andre børn ikke ønsker det, må de altså gå hjem og spise. Jeg ville til gengæld nyde hvis de selv kunne finde ud af at tage et glas vand så jeg slipper for at varte dem op. 

Men igen, hvis barnet er 10, tænker jeg da at I godt kan sige direkte til barnet hvordan reglerne er hos jer. Synes slet ikke det er noget at blande forældrene ind i.