Kære du
Bekymringerne for vores børn er noget af det sværeste at være i.
Jeg kan genkende din beskrivelse i vores datter. Hun var aldrig særligt pludrende som baby, tilgengæld græd og skreg hun rigtig meget.
Jeg har lige trevlet igennem videoer fra da hun var 7 mdr og frem. De er næsten helt tavse, men hun taler meget med kroppen, dvs. vifter med ben eller arme osv. Hun laver få lyde som minder om hvin, men plidrer først på de videoer jeg har da hun er omkring 10-11 mdr.
Jeg var selv vanvittigt bekymret, og påtalte det over for alle der ville lytte, men der var ingen der var synderligt bekymrede.
I dag er hun 3,5 år og munden står ALDRIG stille. Jeg kan endda nogengange savne at hun ikke kunne snakke
Dermed ikke sagt at det er sådan din datter bliver, men det er i hvert fald en positiv historie.
Det kan være ørerne, men det kan jo også være at hun har haft sit fokus et andet sted, f.eks. på det motoriske, på sanserne, på mad... og derfor bare ikke finder det der pludren særlig interessant
Din bekymring kan vi nok ikke få til at forsvinde, men prøv at huske på alle de ting hun er god til - det glemte jeg ofte selv.
Anmeld
Citér