Vil ikke have gæster til fødselsdag

Altså din søn har rigeligt med år til at arbejde med sin "angst" eller hvad det nu er.. 

Som en anden skriver, så anerkender I først hans følelser, når I lytter til ham og så ikke holder en fest.. Og mht. din mand, der må du bare slå i bordet og sige, at sådan bliver det! Færdig basta..

Så kan han selv holde en fest til sin egen fødselsdag

Anonym skriver:

Ved I hvad, jeg er så enige med jer, når alt kommer til alt. Jeg vil sgu heller ikke tvinge ham til noget som helst. Jeg har heller aldrig i hele mit liv holdt en fødselsdagsfest, for jeg har aldrig villet det - ikke engang som barn!

Det er bare så fint med mig, at det kun er os og så måske én bedstemor, som han gerne vil have med og så er det det. Og gaverne får han da alligevel, så kommer de bare lidt efter lidt - og det passer ham også meget bedre, for en stor mængde gaver på én gang, er så voldsomt.

Men hvordan faen får jeg lige overbevist min meget sociale mand, som elsker alt sådan noget, om det? For ham er det jo bare noget MAN GØR. Og han tror jo sikkert bare, at min søn ikke vil, fordi jeg selv er så asocial. Han giver lidt mig skylden for det...

Vi havde jo aldrig planlagt en stor fødselsdag pga corona - men vi ville da nok blive de 10 stk og da vores lejlighed er lille, føles 10 som 25.
Måske kan vi bare invitere folk hist og her i små grupper...

(Forresten har jeg ingen steder skrevet, at han har angst. Jeg har bare skrevet, at jeg selv har socialangst og jeg ved, hvordan man kan blive voldsomt nervøs op til en social begivenhed - og jeg ser mange af de samme tegn hos ham, men jeg vil aldrig gå hen og sige, at han har angst, bestemt ikke. Sådan noget lader jeg professionelle om - og de har intet sagt om det.)

Lad far og søn sidde ned og lad drengen(uden at du står/sidder der) selv bestemme hvordan han gerne vil have sin fødselsdag. Og så må far acceptere at ikke alle er til store fødselsdag, angst eller ikke angst. 

Og så må du slå fast over for din mand, at det er jeres søns fødselsdag, børnene har et valg, han kan ikke bestemme hvordan deres fødselsdag skal fejres, det må han gøre på hans egen. 

Anonym skriver:

Ved I hvad, jeg er så enige med jer, når alt kommer til alt. Jeg vil sgu heller ikke tvinge ham til noget som helst. Jeg har heller aldrig i hele mit liv holdt en fødselsdagsfest, for jeg har aldrig villet det - ikke engang som barn!

Det er bare så fint med mig, at det kun er os og så måske én bedstemor, som han gerne vil have med og så er det det. Og gaverne får han da alligevel, så kommer de bare lidt efter lidt - og det passer ham også meget bedre, for en stor mængde gaver på én gang, er så voldsomt.

Men hvordan faen får jeg lige overbevist min meget sociale mand, som elsker alt sådan noget, om det? For ham er det jo bare noget MAN GØR. Og han tror jo sikkert bare, at min søn ikke vil, fordi jeg selv er så asocial. Han giver lidt mig skylden for det...

Vi havde jo aldrig planlagt en stor fødselsdag pga corona - men vi ville da nok blive de 10 stk og da vores lejlighed er lille, føles 10 som 25.
Måske kan vi bare invitere folk hist og her i små grupper...

(Forresten har jeg ingen steder skrevet, at han har angst. Jeg har bare skrevet, at jeg selv har socialangst og jeg ved, hvordan man kan blive voldsomt nervøs op til en social begivenhed - og jeg ser mange af de samme tegn hos ham, men jeg vil aldrig gå hen og sige, at han har angst, bestemt ikke. Sådan noget lader jeg professionelle om - og de har intet sagt om det.)

Det lyder fornuftigt. Og far må jo på en eller anden måde anerkende, at det er lidt underligt hvis en voksen mands behov for at "man" holder fødselsdag, skal gå ud over hans barn som helst er fri.

Og 10 mennesker er da bestemt mange at samles på nuværende tidspunkt - indendørs og i en lille lejlighed - og hvorfor skulle man presses ind i det (hverken som barn eller voksen) på sin egen fødselsdag, hvis man ikke synes det er sjovt. Selv elsker jeg fest og farver, men jeg kunne ikke finde på at holde en fødselsdag, som jeg ikke selv brød mig om - eller bede mit barn gøre det. Vores fylder 5 lige om lidt og vi holder ikke noget indendørs grundet Corona, men inviterer bedsteforældrene på kaffe og kage i gården, og så er det sådan det er (igen) i år. 

Og i forhold til gaver, så ville jeg tænke det som en oplagt mulighed for at få skruet ned for det fokus og ned for mængderne - og en 4-årig/5-årig kan jo få rigeligt glæde af et par enkelte gaver fra forældre og søskende, så det ville jeg blot holde helt simpelt. 

Unicorn1 skriver:

Altså din søn har rigeligt med år til at arbejde med sin "angst" eller hvad det nu er.. 

Som en anden skriver, så anerkender I først hans følelser, når I lytter til ham og så ikke holder en fest.. Og mht. din mand, der må du bare slå i bordet og sige, at sådan bliver det! Færdig basta..

Så kan han selv holde en fest til sin egen fødselsdag

Af hvad skal hun stå i bordet nej det er da vel søde grød hun ikke skal de har værre to om at sætte dette barn i verden og dermed har de  begge også  lige mange at skulle havde sigt når det kommer til banet!!!

Anonym skriver:

Af hvad skal hun stå i bordet nej det er da vel søde grød hun ikke skal de har værre to om at sætte dette barn i verden og dermed har de  begge også  lige mange at skulle havde sigt når det kommer til banet!!!

Ikke når det kommer til, at faren vil gøre noget som barnet ikke kan lide/er tryg ved.. Sorry men der må man altså tænke på barnet, og den forælder der tænker på barnet, må efter min mening så slå i bordet.. Det har vi begge også gjort overfor hinanden herhjemme, da barnet kommer i første række, og vi måske syntes, at den anden var lidt for egoistisk eller ikke tænkte sig om 

Altså kan godt forstå din mand synes det kunne være hyggeligt med en fødselsdagsfest, men når din søn ikke har lyst så synes jeg også han må indse det ikke er en god ide. Udover argumentet med at han som voksen måske kunne sætte sine egne behov tilside så din søn får en god dag, så kan man jo også sige at myndighederne jo også stadig anbefaler at man kun mødes 5 personer indendørs i hjemmet  

Anonym skriver:

Af hvad skal hun stå i bordet nej det er da vel søde grød hun ikke skal de har værre to om at sætte dette barn i verden og dermed har de  begge også  lige mange at skulle havde sigt når det kommer til banet!!!

selvfølgelig kan hun slå i bordet, når hun ved at hvad faren gerne vil, ikke er hvad barnet vil og faren ikke kan se ud over sine egne behov.. Hvorfor må hun ikke slå i bordet for sin søns skyld? 
Så de kan finde en FÆLLES løsning, hvor barnets behov bliver dækket, ikke farens, ikke morens. Barnets.. 

Anonym skriver:

Hejsa.

Min søn fylder snart 4 og vi har snakket en del om hans fødselsdag, som han glæder sig til. Han har meget specifikke ønsker for den, hvilken kage vi skal have, hvad han ønsker sig i gave - og hvilke gæster, han vil have og det er altså kun hans forældre og søskende. Han understreger det igen og igen - han mener det virkelig. Han vil ikke have gæster.

Han er en genert dreng, der ikke kan lide sammenkomster - og jeg, hans mor, har det præcis lige sådan. Hans far er dog mere social og hele familien på den side ligeså og egentlig synes jeg også, at hvis han skal have alle de fine gaver, de finder til ham, så skal vi også holde en lille sammenkomst. Det bliver jo alligevel ikke stort pga. corona, der er jo blot tale om 3 timer en eftermiddag, hvor vi får boller og lagkage og så er det det.

Jeg har forklaret ham, at man skal holde en lille fest og give gæsterne kage for at få deres gaver, men han vil sgu næsten hellere undvære gaverne.

Hvordan ville I håndtere det?

Jeg hælder nu til, at jeg "tvinger" ham til at holde festen - det bliver jo sikkert sjovt alligevel og om ikke andet får han deres gaver! Jeg har jo selv socialangst og jeg ved, hvor bange man kan blive for en social begivenhed, man ikke på forhånd kender rammerne for - så jeg tror, jeg gør det.

Men er det synd? Skal han bestemme, når det er hans fødselsdag? Men han er jo kun 4 og forstår slet ikke noget... Han ved nærmest ikke, hvad en fødselsdagsfest er, han kan jo næsten kun huske tilbage på de coronafødselsdage, vi har holdt for ham og hans søskende det sidste år. Og det var netop højst os og så én bedsteforælder osv...

Efter min meling så nej, det er ikke synd. For hans egen skyld må holde en lille komsammen og forøvrigt også komme med til alt det andet i familien. Han bliver nødt til at vænne sig til det ellers bliver livet for ensomt at leve. Angst skal ikke næres men gåes i mod. Han får vel heller ikke et særlig nært forhold til den øvrige familie hvis i ikke ses.

Roselil skriver:

Efter min meling så nej, det er ikke synd. For hans egen skyld må holde en lille komsammen og forøvrigt også komme med til alt det andet i familien. Han bliver nødt til at vænne sig til det ellers bliver livet for ensomt at leve. Angst skal ikke næres men gåes i mod. Han får vel heller ikke et særlig nært forhold til den øvrige familie hvis i ikke ses.

Så fordi han en fødselsdag ikke har lyst til at holde en stor fødselsdag, så mister han kontakt/realtionerne til dem?
Og fordi han nogen gange har brug for at trække sig, fordi det kan blive for meget.? 
Selvfølgelig skal han hjælpes, men drengen er 4 år og det kan gøre mere skade,  hvis han bliver tvunget ud i noget, han ikke er klar til. 
Det er jo ikke fordi at de aldrig besøger/får besøg, men denne gang ønsker drengen IKKE en fest, hvorfor må det ikke respekteres? Hvorfor skal man holde en fest, have gæster?  

Ensomt? Han går vel i børnehave,  og skal i skole, uddannelse... Og ikke alle har brug for en masse mennesker og kontakt hele tiden, de kan sagtens klare sig i deres eget selskab. Han er fire, giv ham dog en chance. 

Skal man også bare tvinge sensitive børn til at være sammen med alle mulige, uden at de har chance for at få en pause eller lige sige nej engang i mellem? skal man med til ALT? 

Jeg ville ikke tvinge mit barn, smide ham ud i noget.. Det er tage det stille og roligt, lade ham vide at hans følelser er ok, og han ikke er forkert, tingene er bare lidt svært, og at han SELV kan sige fra, at fandeme stærkt for en snart 4 årig dreng. Han kan allerede mærke at det er for voldsomt. Lad ham bestemme sin egen fødselsdag. 

BAE skriver:

Så fordi han en fødselsdag ikke har lyst til at holde en stor fødselsdag, så mister han kontakt/realtionerne til dem?
Og fordi han nogen gange har brug for at trække sig, fordi det kan blive for meget.? 
Selvfølgelig skal han hjælpes, men drengen er 4 år og det kan gøre mere skade,  hvis han bliver tvunget ud i noget, han ikke er klar til. 
Det er jo ikke fordi at de aldrig besøger/får besøg, men denne gang ønsker drengen IKKE en fest, hvorfor må det ikke respekteres? Hvorfor skal man holde en fest, have gæster?  

Ensomt? Han går vel i børnehave,  og skal i skole, uddannelse... Og ikke alle har brug for en masse mennesker og kontakt hele tiden, de kan sagtens klare sig i deres eget selskab. Han er fire, giv ham dog en chance. 

Skal man også bare tvinge sensitive børn til at være sammen med alle mulige, uden at de har chance for at få en pause eller lige sige nej engang i mellem? skal man med til ALT? 

Jeg ville ikke tvinge mit barn, smide ham ud i noget.. Det er tage det stille og roligt, lade ham vide at hans følelser er ok, og han ikke er forkert, tingene er bare lidt svært, og at han SELV kan sige fra, at fandeme stærkt for en snart 4 årig dreng. Han kan allerede mærke at det er for voldsomt. Lad ham bestemme sin egen fødselsdag. 

Kunne ikke være mere enig.. Satme voldsomt at tvinge et barn til noget, som det ikke har det godt med.. Og virkelig også voldsomt at sige, at fordi barnet ikke holder fødselsdag, så bliver det ensomt resten af livet .. 

Ved godt, at folk mener, at folk med angst bare skal presses ud i ting, men det er altså ikke den rigtige tilgang, hvis de ikke selv er klar til det.. Og det skal IKKE presses ned over et barn!