Hvordan ville i have det?

Tjullehej skriver:

Ok .. men så er det jo nok fordi hans prioriteter har ændret sig. Kan godt forstå det i et nyt forhold. 
Jeg spurgte til om du var lesbisk fordi jeg selv ville have det nemmere med st min kæreste ofte så en der ikke ville være tiltrukket af ham. Håber det giver mening. 

 

Okay det giver mening ja. Men der kan man så også være sikker. Vi er på ingen måde tiltrukket af hinanden. Vi er slet ikke hinandens typer. Og det ved alle der kender os. Inkl kæresten 

Anonym skriver:

Så forstår man ses flere gange om ugen når man er venner. Så er man kæreste agtige? Ej undskyld, men det er det dummeste jeg længe har hørt. Så meget ser jeg da også min biologiske bror. Og det gør os da forhåbentlig ikke kæreste agtige

Det sidste har jeg ikke kommentar på. Den var unødvendig synes jeg 

Men.... nu er jeg selv i forhold og har tre børn. Jeg havde (mens jeg var i forhold!) også en bedste ven... vi snakkede ikke hver dag: eller hver anden dag. Det gør jeg heller ikke nu, med min allerbedste veninde! På ingen måde. 
men da han fik en kæreste, var det jo helt naturligt jeg blev skubbet væk. Han ville da helt 100 helst nyde sin forelskelse og sex og hvad der ellers høre med. 
sådan er det vidst bare. Omend jeg godt forstår du må føle dig enorm ensom, hvis du ikke selv er i forhold eller har nogle veninder du ku hænge ud med. 
jeg tror, desværre, det er helt naturligt

Kan godt forstå du er ked af det og frustreret! Som du selv og andre skriver så er det desværre nok meget normalt at man nedprioriterer vennerne når man går en kæreste. Men har aldrig forstået den der med at "min kæreste er min bedste ven". Jeg synes det er forskel på venner og kærester. Og de er lige vigtige. For de giver mig noget forskelligt. Og selvfølgelig håber jeg at min nuværende kæreste kommer til at være der resten af mit liv, men faktum er, at jeg de sidste 20 år har skiftet flere kærester ud end venner.

Jeg kan desværre ikke komme med de store guldkorn ift hvad du skal gøre, når han ikke rigtig vil snakke om det eller erkende at han forsømmer dig... Jeg tænker at enten så må du acceptere at han ikke vil dig og så enten opgive ham som ven eller sætte venskabet på pause og lade være med at bruge mere energi på ham og vente på han får tid og lyst. Eller også så kan du ty til lidt mere drastiske muligheder og snakke med hans kæreste om det. Måske ved hun hvad det handler om eller kan hjælpe dig. Eller du kan prøve at skrive et brev til ham hvor du forklarer hvordan du har det. 

CKJ skriver:

Men.... nu er jeg selv i forhold og har tre børn. Jeg havde (mens jeg var i forhold!) også en bedste ven... vi snakkede ikke hver dag: eller hver anden dag. Det gør jeg heller ikke nu, med min allerbedste veninde! På ingen måde. 
men da han fik en kæreste, var det jo helt naturligt jeg blev skubbet væk. Han ville da helt 100 helst nyde sin forelskelse og sex og hvad der ellers høre med. 
sådan er det vidst bare. Omend jeg godt forstår du må føle dig enorm ensom, hvis du ikke selv er i forhold eller har nogle veninder du ku hænge ud med. 
jeg tror, desværre, det er helt naturligt

Tak for dit input. 

jeg forstår måske bare ikke at man kan skubbe andre væk på den måde bare fordi man er i et nyt forhold. Det har jeg personligt aldrig selv gjort. Jeg har derimod sumpet fyrer hvis de ikke kunne accepterer mit venskab med ham. For han betyder bare mere for mig. For mig er venner for livet. Kærester kommer og går. 

jeg er nu ikke ensom synes jeg. Har stadig to jeg ser ofte hvoraf jeg faktisk dater den ene. Og som beskrevet mange gange før. Så forventer jeg på ingen måde at tingene skal være som før han fil kæreste. Slet ikke. Forventer en gensidig interesse for vores venskab som han selv siger han aldrig vil miste for noget eller nogen 

Kir skriver:

Kan godt forstå du er ked af det og frustreret! Som du selv og andre skriver så er det desværre nok meget normalt at man nedprioriterer vennerne når man går en kæreste. Men har aldrig forstået den der med at "min kæreste er min bedste ven". Jeg synes det er forskel på venner og kærester. Og de er lige vigtige. For de giver mig noget forskelligt. Og selvfølgelig håber jeg at min nuværende kæreste kommer til at være der resten af mit liv, men faktum er, at jeg de sidste 20 år har skiftet flere kærester ud end venner.

Jeg kan desværre ikke komme med de store guldkorn ift hvad du skal gøre, når han ikke rigtig vil snakke om det eller erkende at han forsømmer dig... Jeg tænker at enten så må du acceptere at han ikke vil dig og så enten opgive ham som ven eller sætte venskabet på pause og lade være med at bruge mere energi på ham og vente på han får tid og lyst. Eller også så kan du ty til lidt mere drastiske muligheder og snakke med hans kæreste om det. Måske ved hun hvad det handler om eller kan hjælpe dig. Eller du kan prøve at skrive et brev til ham hvor du forklarer hvordan du har det. 

Det er helt sikkert normal at man nedprioriterer. Det skal man da også. Det er klart. 

Jeg er helt enig i det du skriver med at kæreste ikke er bedste ven. Har det på samme måde. 

jeg tror jeg prøver at tage snakken med ham igen næste gang vi ses. Og eller ja. Så må jeg sætte det på pause. Jeg tror ikke at han ikke vil mig. Det er slet ikke min opfattelse ihverfald. Kunne måske snakke med hans kæreste. Men det føler jeg også er lidt at gå bag om ryggen på ham 

Anonym skriver:

Det er helt sikkert normal at man nedprioriterer. Det skal man da også. Det er klart. 

Jeg er helt enig i det du skriver med at kæreste ikke er bedste ven. Har det på samme måde. 

jeg tror jeg prøver at tage snakken med ham igen næste gang vi ses. Og eller ja. Så må jeg sætte det på pause. Jeg tror ikke at han ikke vil mig. Det er slet ikke min opfattelse ihverfald. Kunne måske snakke med hans kæreste. Men det føler jeg også er lidt at gå bag om ryggen på ham 

Måske ville det være en god idé, som Kir foreslår - at skrive et brev til ham. Så kan han få tid til at reflektere over det - og måske få tid til at tænke over, hvordan han skal svare - uden at gå i forsvarsposition.

Tommelise skriver:

Måske ville det være en god idé, som Kir foreslår - at skrive et brev til ham. Så kan han få tid til at reflektere over det - og måske få tid til at tænke over, hvordan han skal svare - uden at gå i forsvarsposition.

 

Det er også en mulighed ja. Jeg er bare ikke så god til at formulerer mig på skrift når det er tunge emner som dette.

Kir skriver:

Kan godt forstå du er ked af det og frustreret! Som du selv og andre skriver så er det desværre nok meget normalt at man nedprioriterer vennerne når man går en kæreste. Men har aldrig forstået den der med at "min kæreste er min bedste ven". Jeg synes det er forskel på venner og kærester. Og de er lige vigtige. For de giver mig noget forskelligt. Og selvfølgelig håber jeg at min nuværende kæreste kommer til at være der resten af mit liv, men faktum er, at jeg de sidste 20 år har skiftet flere kærester ud end venner.

Jeg kan desværre ikke komme med de store guldkorn ift hvad du skal gøre, når han ikke rigtig vil snakke om det eller erkende at han forsømmer dig... Jeg tænker at enten så må du acceptere at han ikke vil dig og så enten opgive ham som ven eller sætte venskabet på pause og lade være med at bruge mere energi på ham og vente på han får tid og lyst. Eller også så kan du ty til lidt mere drastiske muligheder og snakke med hans kæreste om det. Måske ved hun hvad det handler om eller kan hjælpe dig. Eller du kan prøve at skrive et brev til ham hvor du forklarer hvordan du har det. 

I modsætning til dig forstår jeg ikke, hvordan nogen undgår (eller ønsker at undgå), at deres livspartner bliver deres bedste ven. Jeg har nu boet sammen med min mand i knapt 13 år. Vi har gennemlevet dødsfald, børnefødsler, sygdom, ferier, skænderier og grineflip - alle ekstremerne - SAMMEN. Han er uden tvivl min nærmeste og bedre halvdel. Og han er min bedste ven. 

Anonym skriver:

Tak for dit input. 

jeg forstår måske bare ikke at man kan skubbe andre væk på den måde bare fordi man er i et nyt forhold. Det har jeg personligt aldrig selv gjort. Jeg har derimod sumpet fyrer hvis de ikke kunne accepterer mit venskab med ham. For han betyder bare mere for mig. For mig er venner for livet. Kærester kommer og går. 

jeg er nu ikke ensom synes jeg. Har stadig to jeg ser ofte hvoraf jeg faktisk dater den ene. Og som beskrevet mange gange før. Så forventer jeg på ingen måde at tingene skal være som før han fil kæreste. Slet ikke. Forventer en gensidig interesse for vores venskab som han selv siger han aldrig vil miste for noget eller nogen 

Måske er det blandt andet dér, jeres forventninger og udgangspunkter er blevet for forskellige - han er vel nået til et punkt i sit liv, hvor kærester ikke er nogen, der kommer og går. Hvor han sætter sit parforhold højere end venskaber og forventer/håber, det er for livet. Det vil da være den mest modne og reelle indstilling at have, når der også er børn involveret. 
Jeg mener ikke, at man skal dumpe sine venner af den årsag, men hvis han kan mærke - og ved - at du har den indstilling, at jeres venskab er vigtigere end et parforhold, er du måske for stor en mundfuld for ham nu. Ikke i forhold til mængden af tid, du ønsker at tilbringe med ham, men din forventning om din “plads” i hans liv. 

Hvad han tidligere har sagt om jeres venskab, kan jo være svært at holde fast i, når han nu  er i et seriøst og forpligtende forhold. 
I har begge en udfordring nu med at afstemme forventninger til hinanden. 

Mor og meget mere skriver:

Måske er det blandt andet dér, jeres forventninger og udgangspunkter er blevet for forskellige - han er vel nået til et punkt i sit liv, hvor kærester ikke er nogen, der kommer og går. Hvor han sætter sit parforhold højere end venskaber og forventer/håber, det er for livet. Det vil da være den mest modne og reelle indstilling at have, når der også er børn involveret. 
Jeg mener ikke, at man skal dumpe sine venner af den årsag, men hvis han kan mærke - og ved - at du har den indstilling, at jeres venskab er vigtigere end et parforhold, er du måske for stor en mundfuld for ham nu. Ikke i forhold til mængden af tid, du ønsker at tilbringe med ham, men din forventning om din “plads” i hans liv. 

Hvad han tidligere har sagt om jeres venskab, kan jo være svært at holde fast i, når han nu  er i et seriøst og forpligtende forhold. 
I har begge en udfordring nu med at afstemme forventninger til hinanden. 

Ok