Hvordan ville i have det?

Mor og meget mere skriver:

Måske er det blandt andet dér, jeres forventninger og udgangspunkter er blevet for forskellige - han er vel nået til et punkt i sit liv, hvor kærester ikke er nogen, der kommer og går. Hvor han sætter sit parforhold højere end venskaber og forventer/håber, det er for livet. Det vil da være den mest modne og reelle indstilling at have, når der også er børn involveret. 
Jeg mener ikke, at man skal dumpe sine venner af den årsag, men hvis han kan mærke - og ved - at du har den indstilling, at jeres venskab er vigtigere end et parforhold, er du måske for stor en mundfuld for ham nu. Ikke i forhold til mængden af tid, du ønsker at tilbringe med ham, men din forventning om din “plads” i hans liv. 

Hvad han tidligere har sagt om jeres venskab, kan jo være svært at holde fast i, når han nu  er i et seriøst og forpligtende forhold. 
I har begge en udfordring nu med at afstemme forventninger til hinanden. 

Er helt enig her.. Hvis man mener, at kærester kommer og går, så er man ikke interesseret i et fast, seriøst og langvarigt forhold.. Og det synes jeg, at det lyder til, at vennen er interesseret i med hende her.. 

Så jeg tænker også, at det hele bliver en alt for mundfuld for ham nu, og han så vælger at have sit fokus på kæresten nu.. 

TS: Det er da benhårdt at miste sin ven eller tid med sin ven, men det virker ikke helt til, at han er interesseret i at have fokus på venskabet lige nu, og så bliver du nødt til at give ham en smule plads 

Anonym skriver:

Det er helt sikkert normal at man nedprioriterer. Det skal man da også. Det er klart. 

Jeg er helt enig i det du skriver med at kæreste ikke er bedste ven. Har det på samme måde. 

jeg tror jeg prøver at tage snakken med ham igen næste gang vi ses. Og eller ja. Så må jeg sætte det på pause. Jeg tror ikke at han ikke vil mig. Det er slet ikke min opfattelse ihverfald. Kunne måske snakke med hans kæreste. Men det føler jeg også er lidt at gå bag om ryggen på ham 

Mht at snakke med hans kæreste, så kan jeg godt se hvad du mener med at det føles som at gå bag om ryggen på ham. Men jeg tænkte bare at når du har så fint et forhold til hende hvor I ses uden ham, så ville det ikke være så underligt. Og så tænkte jeg at du måske kunne sige til hende at det ikke er for at sætte hende i en klemme, men du føler han skubber dig væk men du forstår ikke helt hvorfor. Og at du er ret ked af det osv om hun evt har et godt råd til hvad du kan gøre for at fixe venskabet. For du er på bar bund. Så er det ikke at I "rotter jer sammen" men at hun giver et godt råd eller evt en forklaring på hvad der foregår. 

I modsætning til dig forstår jeg ikke, hvordan nogen undgår (eller ønsker at undgå), at deres livspartner bliver deres bedste ven. Jeg har nu boet sammen med min mand i knapt 13 år. Vi har gennemlevet dødsfald, børnefødsler, sygdom, ferier, skænderier og grineflip - alle ekstremerne - SAMMEN. Han er uden tvivl min nærmeste og bedre halvdel. Og han er min bedste ven. 

Jeg tror bare jeg adskiller kæreste og venner. Vi er sådan set enige om at ens kæreste er en af de vigtigste personer i ens liv (eller bør være) men jeg vil ikke sige vi er venner. Og han er ikke mere vigtig end mine venner. Ligesom at han ikke er mere vigtig end min familie. Men han er ligeså vigtig

Men jeg har også oplevet de fleste af de ting du nævner med mine tætte venner, jeg kendt i 20-30 år så de er efterhånden familie. 

Kir skriver:

Mht at snakke med hans kæreste, så kan jeg godt se hvad du mener med at det føles som at gå bag om ryggen på ham. Men jeg tænkte bare at når du har så fint et forhold til hende hvor I ses uden ham, så ville det ikke være så underligt. Og så tænkte jeg at du måske kunne sige til hende at det ikke er for at sætte hende i en klemme, men du føler han skubber dig væk men du forstår ikke helt hvorfor. Og at du er ret ked af det osv om hun evt har et godt råd til hvad du kan gøre for at fixe venskabet. For du er på bar bund. Så er det ikke at I "rotter jer sammen" men at hun giver et godt råd eller evt en forklaring på hvad der foregår. 

Det kan jeg egentlig godt følge dig i. Det er måske ikke så dumt at snakke med hende og høre hende ad. For ja, vi har nemlig fået et rigtig godt venskab. Og hun har hjulpet mig i mange andre henseender også. Tak for uddybning