Hvordan ville i have det?

Hvis i har en bedste ven. Sådan en ven som er på stadie med en bror/søster. Som singler har i set hinanden flere gange om ugen til hyggeaftener med film, mad, snak og spil osv. 

Selvfølgelig kan det ikke fortsætte med flere dage om ugen osv. nu er der et forhold og evt nye børn med inde i det. 

grunden til at jeg spørger er at min bedste ven har fået en kæreste. (Utrolig dejlig pige. Det kan jeg slet ikk pointere nok. Hun er så god til ham!) men fra at gå fra at snakke/skrive sammen hver dag og ses flere gange om ugen. Kan der pludselig gå uger mellem vi ses, snakker aldrig sammen i telefon mere, kan til nødt lige få en kort messenger besked ind imellem og hvis man endelig sidder og fører en samtale så kommer der pludselig ikke noget svar selvom man kan se der er online flere gange i flere timer efter. 

i onsdags skrev jeg f.eks til ham om han kunne hjælpe med et it problem jeg havde. Ja skriver han men han havde lige en samtale med en elev så ville han ringe bagefter. Efter en time havde han stadig ikk ringet. Okay fair nok, han er lærer og har undervisning. Da jeg ved han har fået fri skriver jeg så igen og spørger om han har tid. Det er svaret nej fordi han var på vej et sted hen osv. hørte aldrig tilbage fra ham efter det. 

Vi har har friweekender på samme tid og der ses vi heller ikke. 

Og når jeg så endelig ses med nogle andre (altid samme personer) i weekenderne fordi jeg ikke bare gider sidde hjemme i mine friweekender. Så skal jeg høre på at han ikke vil ses før jeg er testet fordi dem jeg ses med jo ikke er en del af hans boble osv osv osv. 

hvordan ville i have det hvis det var jer?

jeg føler mig virkelig tilsidesat efterhånden. Har også sagt det til ham på en pæn måde. Men han går i forsvarsposition med det samme. Jeg savner jo sådan set bare min bigbrother. 
men er det forkert at jeg føler mig tilsidesat ?

Altså lige den del med at han ikke vil ses med dig, samtidig med at du også ser flere andre, synes jeg får ham til at fremstå både ansvarsfuld og enormt fornuftig. Han gør jo sådan set bare det vi alle rådes til at gøre i disse tider, friweekender eller ej.

I forhold til resten af det, tænker jeg at det er naturligt at man udfylder et rum hos hinanden i nogle perioder af livet - som til andre tider fyldes delvist af andre ting, fx børn og parforhold. Men det skal selvsagt være en balance i det og lange venskaber kræver tid og investering, fuldkommen som andre relationer. Så du skal da sige til ham, at du er ked af at føle dig på sidelinjen. Og sige til ham at du savner ham - og måske ikke ligefrem forvente digital kontakt flere gange ugentligt, men så fx aftale en god lang telefonsnak i ny og næ eller en Corona-venlig gåtur når det passer begge. Men tal med ham om det og spørg ham, hvordan han oplever at jeres venskab bedst bevares fremover?

Det lyder som en klassisk single-venskab / pseudo-kæresteforhold, hvor man opfylder hinandens sociale behov men uden det seksuelle aspekt. Det er et forhold, der ligner et kæresteforhold - bare uden sex. 

Den slags forhold ændrer sig markant, når den ene får en kæreste, som h*n bruger megen tid på - man har jo kun 24 timer i døgnet og 7 aftener om ugen, og hvis man så ser sin kæreste mange aftener, så er der ikke tid til en pseudo-kæreste. 

Jeg tror, at det er en helt naturlig udvikling. 

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Altså lige den del med at han ikke vil ses med dig, samtidig med at du også ser flere andre, synes jeg får ham til at fremstå både ansvarsfuld og enormt fornuftig. Han gør jo sådan set bare det vi alle rådes til at gøre i disse tider, friweekender eller ej.

I forhold til resten af det, tænker jeg at det er naturligt at man udfylder et rum hos hinanden i nogle perioder af livet - som til andre tider fyldes delvist af andre ting, fx børn og parforhold. Men det skal selvsagt være en balance i det og lange venskaber kræver tid og investering, fuldkommen som andre relationer. Så du skal da sige til ham, at du er ked af at føle dig på sidelinjen. Og sige til ham at du savner ham - og måske ikke ligefrem forvente digital kontakt flere gange ugentligt, men så fx aftale en god lang telefonsnak i ny og næ eller en Corona-venlig gåtur når det passer begge. Men tal med ham om det og spørg ham, hvordan han oplever at jeres venskab bedst bevares fremover?

 

Så skal alle jo testes hele tiden. Hver dag når man har handler osv. Der er jeg nok bare helt anderledes   Jeg forlanger ikke andre skal testes vil jeg skal se dem. Er jeg nervøs. Så bliver jeg selv testet efter stagvende set nogen. 

Jeg forstår udemærket at der er andre ting der fylder. Og jeg er lykkelig på hans vegne fordi han virkelig har fundet en pige som er den helt perfekte til ham. Hun er virkelig helt fantastisk. 
Og forventer bestemt heller ikke at man skal ses flere fange om ugen eller noget. Det er slet ikk en mulighed med børn osv. det er klart. Men jeg forventer da en kontakt og en gensidig interesse for at bevare er venskab. Specielt når det er så tæt som vores er. Men det går bare kun en vej føler jeg. 

jeg har prøvet at snakke med ham og fortalt ham hvordan jeg har det. At jeg savner ham og at jeg generelt har det psykisk dårligt i alt det her lockdown. Men han går som sagt i forsvarsposition med det samme også det ikk til at trænge igennem. Og svaret til at jeg har det dårligt er som regel bare “det lyder da ikk godt” eller “ok”  

jeg er nok bare af den type der altid har sagt “bros before hoes” og han er der bare ikke. 

Abracadabra skriver:

Det lyder som en klassisk single-venskab / pseudo-kæresteforhold, hvor man opfylder hinandens sociale behov men uden det seksuelle aspekt. Det er et forhold, der ligner et kæresteforhold - bare uden sex. 

Den slags forhold ændrer sig markant, når den ene får en kæreste, som h*n bruger megen tid på - man har jo kun 24 timer i døgnet og 7 aftener om ugen, og hvis man så ser sin kæreste mange aftener, så er der ikke tid til en pseudo-kæreste. 

Jeg tror, at det er en helt naturlig udvikling. 

Ahh det vil jeg så bestemt ikke kalde os. Pseudo-kærester. Vores venskab har et bror/søster forhold. Intet kæreste agtigt eller lignede i det. 

de bor sammen. Med børn hver anden uge. Så det er ikke fordi de aldrig har alene tid eller hvad man skal kalde det. Det har de hver anden uge. 

Anonym skriver:

Ahh det vil jeg så bestemt ikke kalde os. Pseudo-kærester. Vores venskab har et bror/søster forhold. Intet kæreste agtigt eller lignede i det. 

de bor sammen. Med børn hver anden uge. Så det er ikke fordi de aldrig har alene tid eller hvad man skal kalde det. Det har de hver anden uge. 

Hmm... tidsforbruget lyder meget kæresteagtigt. Og forventningerne til engagementet. 

Nu har din ‘bror’ en ny bedsteveninde. 

Abracadabra skriver:

Hmm... tidsforbruget lyder meget kæresteagtigt. Og forventningerne til engagementet. 

Nu har din ‘bror’ en ny bedsteveninde. 

Så forstår man ses flere gange om ugen når man er venner. Så er man kæreste agtige? Ej undskyld, men det er det dummeste jeg længe har hørt. Så meget ser jeg da også min biologiske bror. Og det gør os da forhåbentlig ikke kæreste agtige

Det sidste har jeg ikke kommentar på. Den var unødvendig synes jeg 

Du skriver ikke om du er lesbisk eller hvordan den nye kæreste har det med dig..? 
Du kan sagtens se det som et bror/søster forhold. Jeg ville selv bestemt ikke bryde mig om hvis min nye kæreste skrev flittigt på messenger, talte ofte i telefon og sås 4 gange om ugen med en anden kvinde. Uanset hvor sikker man er, ville det i starten af et forhold kunne skabe usikkerhed. 

Tjullehej skriver:

Du skriver ikke om du er lesbisk eller hvordan den nye kæreste har det med dig..? 
Du kan sagtens se det som et bror/søster forhold. Jeg ville selv bestemt ikke bryde mig om hvis min nye kæreste skrev flittigt på messenger, talte ofte i telefon og sås 4 gange om ugen med en anden kvinde. Uanset hvor sikker man er, ville det i starten af et forhold kunne skabe usikkerhed. 

Ved ikk lige hvad min seksualitet har med noget at gøre. Men nej jeg er ikke lesbisk. 

hun har det rigtig godt med mig. Ugen efter jeg mødte hende første gang tog vi i byen sammen uden ham og hyggede os. Vi snakker privat og er blevet rigtig gode venner på kort tid. 
Hun har aldrig haft problemer med at vi ses meget, heller intet problem med de gange han har overnattet efter byture. Det har været på hendes opfordring. Hun ved godt der intet er mellem os eller noget at være usikker over. 

hvor du får de 4 gange om ugen fra ved jeg ikke lige 

Anonym skriver:

Så forstår man ses flere gange om ugen når man er venner. Så er man kæreste agtige? Ej undskyld, men det er det dummeste jeg længe har hørt. Så meget ser jeg da også min biologiske bror. Og det gør os da forhåbentlig ikke kæreste agtige

Det sidste har jeg ikke kommentar på. Den var unødvendig synes jeg 

Jeg kender nok bare ikke nogen ikke-singler, som ser deres ven flere gange ugentlig og har daglig elektronisk kontakt. Det er for mig et engagement, der minder mest om et kæresteforhold. 

Hvis min mand havde behov for at se sin veninde/ven flere aftener om ugen og dagligt havde lange samtaler med hende/ham på sms, ville jeg føle mig tilsidesat. 

Måske har din bedste ven travlt med sit liv - og for travlt til at kunne honorere dine (meget) høje krav til kontakt. 

PS: Min mand er min bedste ven - og min første prioritet fremfor venner/veninder. Det tror jeg er ret almindeligt.