Jeg kan godt forstå dine følelser omkring det. Jeg har selv haft dem med min søn, som har lilla som yndlingsfarve. Det er svært at finde ting i den farve, uden det bliver “piget”. Vi er egentligt ret ligeglade med det, og hvis han ville, måtte han da også gerne gå i kjole, men som dig, ville jeg være ked af det, hvis nogle i fx børnehaven grinede ham, fordi han havde “pige tøj” eller gik med “pigefarver”.
Men omvendt vil jeg også gerne støtte ham, og vise ham, at han kan være sig selv. Der er da heller ikke kommet nogen kommentarer i den retning, selvom han nogle gange kommer hjem og snakker om, at “lyserød er en pigefarve” osv, fordi han har hørt de større børn sige det.
Sidste år var hans sandaler i øvrigt lilla med hot pink detaljer, og han havde solbriller med regnbuefarver og glimmer (han havde selv valgt det hele), og ingen har nogensinde kommenteret på det. Hans første cykel var også lilla.
Jeg prøver at lade være med at overtænke det, for vi er kommet langt med de stereotyper. Men derfor er det jo stadig naturligt at føle et behov for at passe på sit barn.
Mht cyklen ville jeg undersøge, om man kunne få den lilla i hans størrelse, og ellers snakke med ham om, at den lilla er for står. Det burde han som 4-årig kunne forstå. Evt finde en lilla cykelhjelm?
Anmeld
Citér