Jeg er selv førstegangsmor, til en dreng på snart 4 mdr.
Nu er alle babyer jo forskellige, men min oplevelse er, at Markus har haft det fint med de besøg vi har været på da han var lidt mindre. Han blev selvfølgelig træt, særlig fordi han havde svært ved at sove mens vi var ude, men det sov han bare ekstra efterfølgende.
Til gengæld var det super hårdt for mig. Jeg havde mega søvn underskud og var stadig meget usikker i mor-rollen og på ham. Det var faktisk først da han blev omkring 3 mdr at jeg begyndte at slappe mere af (både ude og hjemme).
Og særligt mine svigerforældre, som jeg er super glad for og tryg ved havde jeg det svært ved i starten. De bor i Norge, så de var her en weekend kort efter fødslen. Og ville selvfølgelig gerne holde ham så meget som muligt fordi de ikke vidste hvornår de ville se ham igen. Jeg lod dem, fordi jeg synes de skulle have så meget ud af besøget som muligt. Men på et vist tidspunkt blev det for meget for mig, jeg havde stadig stort behov for at have ham tæt på mig. Så jeg fik taget ham fra dem. Jeg prøvede at være stille og rolig, men min kæreste sagde at jeg var lidt hektisk
men jeg huskede på at min veninde havde sagt at ligegyldig hvad, så er det mig der er moren og hvis det føles ubehageligt for mig så skulle jeg følge min mave fornemmelse. Og det er jeg virkelig glad for. Og så må folk synes jeg var pylret, men det var bare sådan jeg havde det på det tidspunkt. Eneste jeg fortryder er, at jeg ikke fik sagt fra på en lidt mere hyggelig måde og lidt før så jeg ikke nåede at blive desperat for at få ham
så jeg er fortaler for at man giver plads til andres måde at være sammen med baby, men samtidig så skal man heller ikke forcere tingene og ignorere mave fornemmelsen
Anmeld
Citér