Når far er i fængsel.. hvad så?

Anonym skriver:

Har tænkt tanken. Men HVAD SÅ når han løslades og han så igen dropper børnene fordi det er for kedeligt for ham. Så skal de opleve endnu et svigt. Som de har oplevet så mange gange fra hans side af. Kan ikke rigtig finde ud af hvornår nok er nok

Om 5 år er dine børn 13 og 15 år og store nok til også selv at have en stemme og sige fra mht at se ham tænker jeg. 

og i kan jo lave en aftale om hans udgange om at i ikke laver faste aftaler så forventer børnene ikke at han kommer og bliver dermed ikke brændt af. Men i stedet glædelig overrasket hvis han på dagen spørg om han må komme forbi 

Mine børn skulle slet ikke omgås sådan en type, om det så var deres far eller ej. Det kan de så selv vælge om de vil når de bliver 18 år, men indtil da er det min opgave og beskytte dem 

Jeg er meget splittet. For hvad så hvis vi får banket et ordentligt forhold op imellem dem imens han sidder inde og han så skrotter dem igen når han er ude? Det er mest det der bekymre mig. Jeg har virkelig svært ved gang efter gang at se på hvor kede af det de bliver fordi JEG gav HAM en chance mere.

Kan absolut godt sætte mig ind i det. 

Har kendt en del med ustabile fædre i deres liv. Fælles for dem er, at de har været glade for kontakten. Deres mødre har formidlet det igennem deres liv, at det ikke var et valg der far traf, som sådan. Men han ikke havde det helt godt. Og derfor havde svært ved at overholde aftaler.

Dem som helt er blevet afskåret i kontakten eller hvor far decideret har været ubehagelig i samværet/gjort farlige ting, har meget dybere sår en dem med den ustabile far. Et barn har brug for stabile personer til at være der hver dag, og sørger for at forklare dem verden og tage sig af deres behov. Det gør du... du er en god mor! Uden tvivl! 

Jeg ville faktisk også være tryggere ved, at farmor pg farfar var med 

AnoMor skriver:

Om 5 år er dine børn 13 og 15 år og store nok til også selv at have en stemme og sige fra mht at se ham tænker jeg. 

og i kan jo lave en aftale om hans udgange om at i ikke laver faste aftaler så forventer børnene ikke at han kommer og bliver dermed ikke brændt af. Men i stedet glædelig overrasket hvis han på dagen spørg om han må komme forbi 

Hvis bare det var så nemt. Det er det desværre ikke. De har begge to rigtig svært ved ting der ikke er planlagt. Især den yngste som også har svær adhd. 

Jeg modtog i øvrigt lige en sms mere fra ham hvori han skriver “det er normalt at have behov for at drikke med sine kammerater. Mine forældre drikker også Rom ind imellem med deres venner”

Jeg tænker bare MENER HAN DET!? Hans forældre er gamle, dermed ingen små børn de skal tage ansvar for. Han er lige knap 30 år og har to små børn. Jeg kan simpelthen ikke se eller gennemskue logikken i hans tankegang ? 

Anonym skriver:

Kan absolut godt sætte mig ind i det. 

Har kendt en del med ustabile fædre i deres liv. Fælles for dem er, at de har været glade for kontakten. Deres mødre har formidlet det igennem deres liv, at det ikke var et valg der far traf, som sådan. Men han ikke havde det helt godt. Og derfor havde svært ved at overholde aftaler.

Dem som helt er blevet afskåret i kontakten eller hvor far decideret har været ubehagelig i samværet/gjort farlige ting, har meget dybere sår en dem med den ustabile far. Et barn har brug for stabile personer til at være der hver dag, og sørger for at forklare dem verden og tage sig af deres behov. Det gør du... du er en god mor! Uden tvivl! 

Jeg ville faktisk også være tryggere ved, at farmor pg farfar var med 

Tak for den søde besked. Virkelig!  Jeg gør alt for de skal have det godt. Og i følge far så har de jo mig så er det ikke så vigtigt han er der. Han siger også “du har selv valgt at få børn” JA FLOT. Det har du da også?  

Jeg ved bare ikke helt om det er fornuftigt at forsætte idet især den yngste viser tegn på at have det rigtig svært med at far er der, så forsvinder han og så forfra igen.

De har begge to flere gange sagt at så gider de heller ikke se ham når han ikke gider dem. Det gør Sku ondt 

Anonym skriver:

Mine børn skulle slet ikke omgås sådan en type, om det så var deres far eller ej. Det kan de så selv vælge om de vil når de bliver 18 år, men indtil da er det min opgave og beskytte dem 

Da han skrev “fuck loven” idag, der blev jeg gal. Han siger og gør så mange ting der får mig til at tænke at han IKKE er færdig med den livsstil der sendte ham i fængsel. 

Anonym skriver:

Hvis bare det var så nemt. Det er det desværre ikke. De har begge to rigtig svært ved ting der ikke er planlagt. Især den yngste som også har svær adhd. 

Jeg modtog i øvrigt lige en sms mere fra ham hvori han skriver “det er normalt at have behov for at drikke med sine kammerater. Mine forældre drikker også Rom ind imellem med deres venner”

 

Jeg tænker bare MENER HAN DET!? Hans forældre er gamle, dermed ingen små børn de skal tage ansvar for. Han er lige knap 30 år og har to små børn. Jeg kan simpelthen ikke se eller gennemskue logikken i hans tankegang ? 

Siger nu heller ikke at det er den rigtig måde at gøre som jeg beskrev at jeg ville gøre. Der er vel dårligt rigtig eller forkert i det her. Udover hvad han gør altså. Jeg forstår heller ikke at man tilsidestiller sine børn for druk. 

men hvis du læser dine svar til os alle i gennem. Så er det ret tydeligt at du bare vil droppe kontakten helt og vil have andres samtykke til det først. Og det synes jeg også er helt i orden. Det er din mavefornemmelse og dine børn. Vi herinde ved hverken mere eller mindre end hvad du har beskrevet. 

ønsker jer ihverfald alt held og lykke fremover og håber du finder den løsning du finder bedst for dine børn. 

Jeg arbejder med børn. Jeg vil helt ærligt sige, at med alle de svigt han har budt dig og børnene, så må kontakten stoppe. Han er en elendig rollemodel, en elendig far og en kæmpe egoist. At besøge forældre i et fængsel er utroligt svært, grænseoverskridende og kan opleves pinligt, noget børn eksempelvis ikke vil tale med venner om. Hvis han var en skøn far, skulle det selvfølgelig forsøges. 
Måske er det nemmere for alle, også dig, hvis du siger klart stop nu. Måske kan i så hvile i at være  en lille familie på 3. Jeg tror dine børn har brug for ro nu. 
jeg havde droppet kontakten for længst. Hvis farforældrene er søde, kunne man arbejde på en hid relation til dem

AnoMor skriver:

Siger nu heller ikke at det er den rigtig måde at gøre som jeg beskrev at jeg ville gøre. Der er vel dårligt rigtig eller forkert i det her. Udover hvad han gør altså. Jeg forstår heller ikke at man tilsidestiller sine børn for druk. 

men hvis du læser dine svar til os alle i gennem. Så er det ret tydeligt at du bare vil droppe kontakten helt og vil have andres samtykke til det først. Og det synes jeg også er helt i orden. Det er din mavefornemmelse og dine børn. Vi herinde ved hverken mere eller mindre end hvad du har beskrevet. 

ønsker jer ihverfald alt held og lykke fremover og håber du finder den løsning du finder bedst for dine børn. 

Ind imellem har man nok bare brug for andres øjne, selvom man inderst inde godt ved hvad man vil  

Hallopolina skriver:

Jeg arbejder med børn. Jeg vil helt ærligt sige, at med alle de svigt han har budt dig og børnene, så må kontakten stoppe. Han er en elendig rollemodel, en elendig far og en kæmpe egoist. At besøge forældre i et fængsel er utroligt svært, grænseoverskridende og kan opleves pinligt, noget børn eksempelvis ikke vil tale med venner om. Hvis han var en skøn far, skulle det selvfølgelig forsøges. 
Måske er det nemmere for alle, også dig, hvis du siger klart stop nu. Måske kan i så hvile i at være  en lille familie på 3. Jeg tror dine børn har brug for ro nu. 
jeg havde droppet kontakten for længst. Hvis farforældrene er søde, kunne man arbejde på en hid relation til dem

Tak! Bare tak. Jeg går med min mavefornemmelse. 

Både børnene og jeg har et virkelig godt forhold til farmor og farfar. De er SÅ søde og er der 110 % for mig og børnene. Derudover har de fuld forståelse for mine valg ift far. 
De er en anelse naive, mest fordi de ikke troede den slags om deres søn (alt det med han er endt i fængsel osv)