Fjerne marisker

Anonym skriver:

Tak! Så det vil sige man også bare kan få dem fjernet fordi man har lyst! Det er jeg virkelig glad for at høre, går med lidt en frygt om bare at blive afvist ved speciallægen nemlig..

 

Var det selve bedøvelsen der gjorde ondt?

Jeg tænker også jeg kan klare det meste, når bare jeg er forberedt

Ja jeg forklarede min læge, at jeg var generet og usikker omkring dem, fordi jeg havde fundet mig en kæresten og genoptaget mit sexliv igen, efter at have været alene al den tid efter fødslen af min datter 

Syntes din læge lyder helt gak, og ikke særlig lydhør, tror faktisk ikke hun må nægte dig sådan en henvisning 

Ja bedøvelsen gjorde rigtig ondt at få lagt! Nu var jeg også totalt uforberedt, og da jeg så kom derind og det gik op for mig hvad der skulle ske blev jeg pokkers nervøs. Jeg måtte ikke have en med mig ind, pga hele corona situationen, og et eller andet sted har jeg heller ikke haft den store lyst til at dele det med nogen 

Men er så glad for det nu! Og det er blevet rigtig fint!

Anonym skriver:

Ja jeg forklarede min læge, at jeg var generet og usikker omkring dem, fordi jeg havde fundet mig en kæresten og genoptaget mit sexliv igen, efter at have været alene al den tid efter fødslen af min datter 

Syntes din læge lyder helt gak, og ikke særlig lydhør, tror faktisk ikke hun må nægte dig sådan en henvisning 

Ja bedøvelsen gjorde rigtig ondt at få lagt! Nu var jeg også totalt uforberedt, og da jeg så kom derind og det gik op for mig hvad der skulle ske blev jeg pokkers nervøs. Jeg måtte ikke have en med mig ind, pga hele corona situationen, og et eller andet sted har jeg heller ikke haft den store lyst til at dele det med nogen 

Men er så glad for det nu! Og det er blevet rigtig fint!

Det er jeg glad for at høre, og også at det er smerterne værd

En læge kan godt nægte henvisning (nogle områder er undtaget) men de skal kunne stå på mål for det ifht samvittighedsfuldhed bl.a.

kan bare huske der ved 8 uger at hun sådan nedladende sagde "at man jo aldrig vil få udseende som da man var ung" og jeg har seriøst ikke skænket udseende en tanke (jeg kan alligevel ikke se det ) men det er rart at vide at man faktisk godt KAN få dem fjernet af den grund, så det bare er hende der har været galt på den

tak -det betyder meget

Tak for at dele!

Hvordan var du generet af dem før de blev fjernet?

Ringede du så bare til din læge og bad om en henvisning eller hvordan?

Er det sådan en fast anbefaling at tage afførende midler og hvor længe tog du dem?

Hvordan gør det ondt lige efter? Altså ligesom efter man er syet efter fødslen eller mere? Og hvordan er smerten nu?

Sagde lægen noget om risiko hvis man skulle føde igen (tænker om arvæv eller noget kan springe op)

 

De kløede og jeg havde, som dig, svært ved at blive ren efter toiletbesøg. 

Jeg har født ved kejsersnit, så kan desværre ikke sammenligne den smerte. Men for at være ærlig, så synes jeg det var voldsomt smertefuldt. 
Ja, det er en generelt anbefaling, at tage afførende piller de første uger efter operationen og det giver ret god mening 

Ja, jeg bad bare om en henvisning og så sendte de den til den kirurg, som under min graviditet skar en stor hæmoride op. 
Jeg mener at huske, at anbefalingerne er at vente med at få det fjernet til man er færdig med at være gravid, da der er risiko for, at det kommer igen under ny graviditet. Men jeg kunne altså ikke leve med de gener og derfor ville jeg have dem fjernet. 

Det er jeg glad for at høre, og også at det er smerterne værd

En læge kan godt nægte henvisning (nogle områder er undtaget) men de skal kunne stå på mål for det ifht samvittighedsfuldhed bl.a.

kan bare huske der ved 8 uger at hun sådan nedladende sagde "at man jo aldrig vil få udseende som da man var ung" og jeg har seriøst ikke skænket udseende en tanke (jeg kan alligevel ikke se det ) men det er rart at vide at man faktisk godt KAN få dem fjernet af den grund, så det bare er hende der har været galt på den

tak -det betyder meget

Altså special lægen sagde til mig "Der er jo mange gode kilometer tilbage i dig, så jeg forstår dælme godt du gerne vil have dem fjernet" 

Han var simpelthen også bare så sød, det er jo et ret så privat område, så lidt forståelse er da ikke for meget at forlange 

Anonym skriver:

De kløede og jeg havde, som dig, svært ved at blive ren efter toiletbesøg. 

Jeg har født ved kejsersnit, så kan desværre ikke sammenligne den smerte. Men for at være ærlig, så synes jeg det var voldsomt smertefuldt. 
Ja, det er en generelt anbefaling, at tage afførende piller de første uger efter operationen og det giver ret god mening 

 

Ja, jeg bad bare om en henvisning og så sendte de den til den kirurg, som under min graviditet skar en stor hæmoride op. 
Jeg mener at huske, at anbefalingerne er at vente med at få det fjernet til man er færdig med at være gravid, da der er risiko for, at det kommer igen under ny graviditet. Men jeg kunne altså ikke leve med de gener og derfor ville jeg have dem fjernet. 

Nej så kan jeg godt se du ikke kan sammenligne jeg havde ondt en hel måned efter i min syning.. yikes.

Jeg kan godt huske det med hæmorider faktisk, at man helst ikke gør det på gravide. Jeg ved ikke om jeg skal have flere børn. Men uanset vil det først være om 2-3 år tidligst.. og ja jeg tænker lidt: den største marisk kom allerede efter 1. Fødsel. Og jeg var kun meget tidlig gravid 2. Gang da den blev "fyldt op" og blev en ny hæmoride. Og efter 2. Fødsel var den 5 gange så stor som før.. jeg kan slet ikke overskue hvis det skulle ske igen + jeg har fået en ekstra i 2. Omgang, som formodentlig ville lave samme nummer.. så tænker jeg hellere få dem fjernet nu, have ondt i en måned eller to og så nyde at være ren igen. Hvis jeg skal have flere børn, så må vi jo se hvad der sker. Men jeg kan ikke overskue at have det sådan her i måske 8-10 år før vi endeligt har sagt nej til flere børn og så først få det ordnet der..

Anonym skriver:

Altså special lægen sagde til mig "Der er jo mange gode kilometer tilbage i dig, så jeg forstår dælme godt du gerne vil have dem fjernet" 

Han var simpelthen også bare så sød, det er jo et ret så privat område, så lidt forståelse er da ikke for meget at forlange 

Hvor lyder han dejlig forstående! jeg kan godt høre på det hele at min læge der er ret tarverlig

Halløj

Jeg har været gravid og født 2 gange.. og det gav mig hæmorider. Begge gange er de forsvundet en uges tid efter fødslen. Men.. her efter 2 fødsel er de marisker (hudfolderne som hæmoriden efterlader når den er "tom") virkelig store. Det er to år siden nu. Og jeg er stadig generet af dem. Hygiejne er besværligt, og jeg føler jeg skal bruge en halv rulle toiletpapir hver gang for at blive ren. Når det lykkedes, har jeg slidt min hud øm med papiret, bruger jeg ultra blødt papir stopper jeg toilettet (eller skyller ud 3 gange undervejs), og når det ikke lykkedes får jeg sår og rifter pga .. ja afføring der sidder gemt i folderne 

Er der nogen der har fået dem fjernet og vil dele den oplevelse (overvejelser op til, snakken med lægen, operationen, efterforløbet og effekten)?

Jeg har virkelig ikke lyst til at snakke med min læge om det. Det var så nedladende ved 8 ugers undersøgelsen da hun bare konstaterede at jeg "i det mindste ikke havde et stort åbent hul" og så var alt fint trods mime gener. Beskeden var dengang at jeg bare måtte leve med det, at jeg skulle gå i bad for at vaske mig efter afføring og sådan var det jo når man havde født. Hun var så ligeglad med at jeg lækkede en eller anden form for væske fra tarmen (det gik heldigvis væk af sig selv efter nogle mdr og meget træning). Og hun gav ikke noget for at det var vildt smertefuldt for mig at have sex (ikke at det har noget med min røv at gøre. Men det var på alle områder hun bare var ligeglad)

Men jeg synes ikke at det burde være sådan. Jeg kan jo ikke bare bestemme at jeg altid er hjemme til at gå i bad når jeg har haft afføring altså.. 

Jeg synes det er frustrerende, pinligt og jeg hader at skide offentligt nu. Ikke pga selve det. Men mere det med at jeg river toiletpapir af 15-30 gange og risikerer at stoppe toilettet..

Er jeg sart at jeg ikke synes det er en ok livskvalitet til jeg kradser af? 

Jeg tænker også på om det kan gøre "noget" pga arvæv så man er i større risiko for at endetarmen flækker hvis jeg skal have flere børn en dag?

Jeg gik til lægen 1,5 år efter min første graviditet og sagde det var generende og jeg ikke kunne holde mig ordentlig ren. Lægen undersøgte mig (jeg lå på briksen med bukserne nede og bøjede ben. Hun kiggede og stak en finger op for at mærke om der var noget indvendigt)

Hun mente kun at der var lidt udvendig og ikke særlig meget. Jeg holdt dog fast og sagde jeg gerne ville henvises til en specialist og have hans mening, da jeg som tidligere sagt var generet af det på flere måder (måske overdrev jeg en smule. Men 1. Synes det var træls ikke at føle sig ordentlig ren og megs usexet. 2. Derudover ville jeg gerne have så godt et udgangspunkt til næste graviditet. Fremfor at bygge på noget eksisterende, for så vidste jeg godt det bare ville blive værre.)

Jeg fik hende så til at henvise mig og valgte en læge i Kolding, da jeg fandt ham mest kompetent og tiltalende. 

Da jeg kom derhen undersøgte han mig på samme måde,  bare mere grundigt og slet ikke så ubehageligt. Han konstaterede at jeg både have en indvendig og så den udvendige. Han sagde han kunne fjerne begge nu, men vi kunne også dele det op. Jeg bad bare om at få det overstået. 

Der kom elastik på den inderste, og det synes jeg slet ikke var slemt da det stod på (da jeg kom hjem og bedøvelsen forsvandt, følte jeg mig dog bollet i røven af et baseball bat. Av)

Den yderste .. well der blev jo lagt lokalbedøvelse og dvs. En masse stik, helt inde ved numsen hvor huden er tynd og det gjorde vare pisse ondt. Da den endelig var lagt mærkede jeg ikke mere. Hverken da de skar eller brændte.

Jeg fik det lavet en torsdag og havde taget fri dagen efter og arbejdede hjemme mandag og tirsdagen efter, så jeg kunne gå i bad og skylle når jeg havde lavet stort på toilettet.

Trods jeg virkelig synes det gjorde nas at få fjernet, særligt bedøvelsen, så gør jeg det igen.

Det har givet mig et megs godt udgangspunkt i denne graviditet og det har været det hele værd, når man lige er ovre selve indgrebet og de første par dage

Anonym skriver:

Halløj

Jeg har været gravid og født 2 gange.. og det gav mig hæmorider. Begge gange er de forsvundet en uges tid efter fødslen. Men.. her efter 2 fødsel er de marisker (hudfolderne som hæmoriden efterlader når den er "tom") virkelig store. Det er to år siden nu. Og jeg er stadig generet af dem. Hygiejne er besværligt, og jeg føler jeg skal bruge en halv rulle toiletpapir hver gang for at blive ren. Når det lykkedes, har jeg slidt min hud øm med papiret, bruger jeg ultra blødt papir stopper jeg toilettet (eller skyller ud 3 gange undervejs), og når det ikke lykkedes får jeg sår og rifter pga .. ja afføring der sidder gemt i folderne 

Er der nogen der har fået dem fjernet og vil dele den oplevelse (overvejelser op til, snakken med lægen, operationen, efterforløbet og effekten)?

Jeg har virkelig ikke lyst til at snakke med min læge om det. Det var så nedladende ved 8 ugers undersøgelsen da hun bare konstaterede at jeg "i det mindste ikke havde et stort åbent hul" og så var alt fint trods mime gener. Beskeden var dengang at jeg bare måtte leve med det, at jeg skulle gå i bad for at vaske mig efter afføring og sådan var det jo når man havde født. Hun var så ligeglad med at jeg lækkede en eller anden form for væske fra tarmen (det gik heldigvis væk af sig selv efter nogle mdr og meget træning). Og hun gav ikke noget for at det var vildt smertefuldt for mig at have sex (ikke at det har noget med min røv at gøre. Men det var på alle områder hun bare var ligeglad)

Men jeg synes ikke at det burde være sådan. Jeg kan jo ikke bare bestemme at jeg altid er hjemme til at gå i bad når jeg har haft afføring altså.. 

Jeg synes det er frustrerende, pinligt og jeg hader at skide offentligt nu. Ikke pga selve det. Men mere det med at jeg river toiletpapir af 15-30 gange og risikerer at stoppe toilettet..

Er jeg sart at jeg ikke synes det er en ok livskvalitet til jeg kradser af? 

Jeg tænker også på om det kan gøre "noget" pga arvæv så man er i større risiko for at endetarmen flækker hvis jeg skal have flere børn en dag?

Jeg fødte i 2015 og oplevede kort efter fødslen at få hæmorider.

Blev anbefalet noget creme af min mor, hvilket jeg lånte, hvor jeg efterfølgende fik noget af lægen.

Det fungere mega godt trods mine var ekstremt slemme i lang tid, det var at så slemt at jeg holdt mig indtil at der ligsom var så meget pres der nede at det selv gled ud, jeg pressede aldrig selv noget ud. 

Ved ikke hvad der skete med her 5 år efter har jeg 7-9-13 sjældent problemer med dem. Trods jeg presser når jeg skal have afføring osv. 

Nogen gange skal man give tingene tid 

Siger ikke det kan hjælpe, men mit var virkelig slemt.

Jeg fødte i 2015 og oplevede kort efter fødslen at få hæmorider.

Blev anbefalet noget creme af min mor, hvilket jeg lånte, hvor jeg efterfølgende fik noget af lægen.

Det fungere mega godt trods mine var ekstremt slemme i lang tid, det var at så slemt at jeg holdt mig indtil at der ligsom var så meget pres der nede at det selv gled ud, jeg pressede aldrig selv noget ud. 

 

Ved ikke hvad der skete med her 5 år efter har jeg 7-9-13 sjældent problemer med dem. Trods jeg presser når jeg skal have afføring osv. 

 

Nogen gange skal man give tingene tid 

 

Siger ikke det kan hjælpe, men mit var virkelig slemt.

 

Marisker er "overståede" hæmorider der har efterladt en hudflap, som kan genere. Det lyder ikke som det er det, du har -- jeg tror ikke de går væk over tid.

Skift læge NU! Det du beskriver der, er simpelthen et problem du skal have gjort noget ved - for der KAN gøres noget - jeg har selv Marisker, dog ikke så store - men de kan sagtens fjernes, men de anbefalede mig at vente indtil jeg var færdig med at få børn