Fjerne marisker

Halløj

Jeg har været gravid og født 2 gange.. og det gav mig hæmorider. Begge gange er de forsvundet en uges tid efter fødslen. Men.. her efter 2 fødsel er de marisker (hudfolderne som hæmoriden efterlader når den er "tom") virkelig store. Det er to år siden nu. Og jeg er stadig generet af dem. Hygiejne er besværligt, og jeg føler jeg skal bruge en halv rulle toiletpapir hver gang for at blive ren. Når det lykkedes, har jeg slidt min hud øm med papiret, bruger jeg ultra blødt papir stopper jeg toilettet (eller skyller ud 3 gange undervejs), og når det ikke lykkedes får jeg sår og rifter pga .. ja afføring der sidder gemt i folderne 

Er der nogen der har fået dem fjernet og vil dele den oplevelse (overvejelser op til, snakken med lægen, operationen, efterforløbet og effekten)?

Jeg har virkelig ikke lyst til at snakke med min læge om det. Det var så nedladende ved 8 ugers undersøgelsen da hun bare konstaterede at jeg "i det mindste ikke havde et stort åbent hul" og så var alt fint trods mime gener. Beskeden var dengang at jeg bare måtte leve med det, at jeg skulle gå i bad for at vaske mig efter afføring og sådan var det jo når man havde født. Hun var så ligeglad med at jeg lækkede en eller anden form for væske fra tarmen (det gik heldigvis væk af sig selv efter nogle mdr og meget træning). Og hun gav ikke noget for at det var vildt smertefuldt for mig at have sex (ikke at det har noget med min røv at gøre. Men det var på alle områder hun bare var ligeglad)

Men jeg synes ikke at det burde være sådan. Jeg kan jo ikke bare bestemme at jeg altid er hjemme til at gå i bad når jeg har haft afføring altså.. 

Jeg synes det er frustrerende, pinligt og jeg hader at skide offentligt nu. Ikke pga selve det. Men mere det med at jeg river toiletpapir af 15-30 gange og risikerer at stoppe toilettet..

Er jeg sart at jeg ikke synes det er en ok livskvalitet til jeg kradser af? 

Jeg tænker også på om det kan gøre "noget" pga arvæv så man er i større risiko for at endetarmen flækker hvis jeg skal have flere børn en dag?

Brug 250,- på at skifte læge - du er ikke tjent med ikke at turde vende problematikker med lægen, fordi du ikke stoler på, at vedkommende tager dig seriøst.

Hvis noget er så indgribende i din hverdag som du beskriver her, så er der da klart grundlag for at få gjort noget ved det! Jeg synes også du skal skifte læge - eller gå ind til en anden læge i dit lægehus. 

Det lyder bestemt ikke som noget du bare skal leve med!

Jeg har fået fjernet marisker, da jeg ligesom dig fik hæmorider under graviditeten. 
Min læge har aldrig set mariskerne, men sendte blot en henvisning til en mave-tarm kirurg og så bookede jeg en tid hos ham. Jeg var først til for-undersøgelse, hvor han første en kikkert op i tarmen for at se om den var sund og rask og så vurderede han mariskerne. Han kunne godt forstå, at jeg gerne ville have dem fjernet, men kunne desværre ikke love at han kunne fjerne det hele af en omgang. 
Jeg fik en tid en uge senere, hvor jeg fik lagt loallbedøvelse i området. Det er ikke rart, men til at holde ud smertemæssigt. 
Så gik han ellers igang med at klippe huden af og da afsluttede med at putte noget gage op for, at stoppe den værste blødning (man bliver ikke syet). 
Jeg var MEGET smerteplaget de første dage efter og toiletbesøg var voldsomt smertefuldt, på trods af at jeg tog afførende piller for at holde afføringen lind. 
Det er 7 uger siden jeg blev opereret og jeg har stadig lidt smerter, når jeg er på toilettet, men det er til at holde ud. 
Jeg er glad for det nu, men har stadig en lille husfold tilbage, som jeg ikke helt har mod på at få fjernet foreløbig. 

Spørg endelig hvis der er mere 

Og så synes jeg helt ærligt, at du skal skifte læge, hvis hun stadig ikke vil lytte. 
Der kan gøres noget ved dit problem og med de gener du har, så burde hun tage dig seriøst!!

Det er simpelthen så ydmygende når ens fastlæge insisterer på at man bare skal finde sig i underlivsskader fordi de er almindelige efter fødsel. Ved andre sygdomme ville høj prevalens være et argument for at finde gode behandlingsformer, ikke for at lade være.

Jeg synes du skal få en ny læge, hvis muligt.

Jeg er helt enig med de andre. Skift læge som det første! Enhver ordentlig læge vil tage dig seriøst og lave en henvisning til dig.

Jeg har fået fjernet nogle hæmorider, og det var IKKE sjovt, og det skal være meget slemt for at jeg vil gøre det igen, men når du er så plaget som du er, så er du meget bedre tjent med at få det fjernet end at skulle gå sådan rundt resten af livet.

Anonym skriver:

Jeg har fået fjernet marisker, da jeg ligesom dig fik hæmorider under graviditeten. 
Min læge har aldrig set mariskerne, men sendte blot en henvisning til en mave-tarm kirurg og så bookede jeg en tid hos ham. Jeg var først til for-undersøgelse, hvor han første en kikkert op i tarmen for at se om den var sund og rask og så vurderede han mariskerne. Han kunne godt forstå, at jeg gerne ville have dem fjernet, men kunne desværre ikke love at han kunne fjerne det hele af en omgang. 
Jeg fik en tid en uge senere, hvor jeg fik lagt loallbedøvelse i området. Det er ikke rart, men til at holde ud smertemæssigt. 
Så gik han ellers igang med at klippe huden af og da afsluttede med at putte noget gage op for, at stoppe den værste blødning (man bliver ikke syet). 
Jeg var MEGET smerteplaget de første dage efter og toiletbesøg var voldsomt smertefuldt, på trods af at jeg tog afførende piller for at holde afføringen lind. 
Det er 7 uger siden jeg blev opereret og jeg har stadig lidt smerter, når jeg er på toilettet, men det er til at holde ud. 
Jeg er glad for det nu, men har stadig en lille husfold tilbage, som jeg ikke helt har mod på at få fjernet foreløbig. 

Spørg endelig hvis der er mere 

 

Og så synes jeg helt ærligt, at du skal skifte læge, hvis hun stadig ikke vil lytte. 
Der kan gøres noget ved dit problem og med de gener du har, så burde hun tage dig seriøst!!

Tak for at dele!

Hvordan var du generet af dem før de blev fjernet?

Ringede du så bare til din læge og bad om en henvisning eller hvordan?

Er det sådan en fast anbefaling at tage afførende midler og hvor længe tog du dem?

Hvordan gør det ondt lige efter? Altså ligesom efter man er syet efter fødslen eller mere? Og hvordan er smerten nu?

Sagde lægen noget om risiko hvis man skulle føde igen (tænker om arvæv eller noget kan springe op)

Jeg fik også nogle hæmorider efter fødslen af min datter i 2017, som også gik i sig selv igen, men efterlod sig 2 manisker, én stor og en mindre.

Først blev jeg tjekkede ved egen lægen, som straks sendte en henvisning videre til special læge, desværre var min egen læge ikke særlig oplysnene om hvad der skulle foregår når jeg kom til special lægen, kun at han ville sætte elastik omkring dem, og det syntes jeg ikke lød så slemt.

I november var jeg så af sted, jeg havde nogle timer inden taget noget afføringsmidl, som kan fåes i håndkøb. Lægen tjekker nemlig med en finger indvendigt, om man har nogle hæmorider siddende indvendigt.

Da jeg kun havde udvendigt, fik jeg forklaret at de ville blive brændt væk, efter at være blevet bedøvet dernede. Og det er virkelig det værste jeg har oplevet, det gjorde virkelig ondt!

Efterfølgende mærker man ikke noget, så længe lokalbedøvelsen stadig virker, jeg havde ondt ved toilet besøg, og havde fået af vide at det bedste ville være at skylle mig med vand, men dette var svært for mig på arbejde, så her måtte jeg duppe mig med vådt papir. Det gjorde dog ikke så ondt, som lægen havde lagt op til, men det tager ret lang tid om at hele helt op, og jeg bløder stadig en lille smule ved toiletbesøg. Jeg syntes det har været det hele værd! Grunden til jeg valgte at gøre det, var fordi jeg fik mig en kæreste, efter mange år som single, og følte mig totalt usexet, jeg var ikke fysisk generet i den grad du beskriver.

Jeg ville helt klart anbefale dig at få gjort noget ved det! For mig var det værste ikke at være forberedt, så hvis jeg nogensinde skal igennem det igen, ved jeg hvad jeg går ind til ��

Tak til jer alle

Der er desværre lægemangel her hvor jeg bor, så det er ikke "bare lige" at skifte. Jeg venter tålmodigt på en anden læge får plads. 

Men jeg er glad for at høre at jeg ikke er den eneste der synes det her er off.

Jeg undgår hende lægen, da det er et lægehus jeg er i. Men det har virkelig sat en skræk i livet på mig, og jeg har det i forvejen rigtig svært ved at skulle dele ting om mit underliv. Og det er sådan set ufhængig af hvilken person/læge det drejer sig om. 

Anonym skriver:

Jeg fik også nogle hæmorider efter fødslen af min datter i 2017, som også gik i sig selv igen, men efterlod sig 2 manisker, én stor og en mindre.

Først blev jeg tjekkede ved egen lægen, som straks sendte en henvisning videre til special læge, desværre var min egen læge ikke særlig oplysnene om hvad der skulle foregår når jeg kom til special lægen, kun at han ville sætte elastik omkring dem, og det syntes jeg ikke lød så slemt.

I november var jeg så af sted, jeg havde nogle timer inden taget noget afføringsmidl, som kan fåes i håndkøb. Lægen tjekker nemlig med en finger indvendigt, om man har nogle hæmorider siddende indvendigt.

Da jeg kun havde udvendigt, fik jeg forklaret at de ville blive brændt væk, efter at være blevet bedøvet dernede. Og det er virkelig det værste jeg har oplevet, det gjorde virkelig ondt!

Efterfølgende mærker man ikke noget, så længe lokalbedøvelsen stadig virker, jeg havde ondt ved toilet besøg, og havde fået af vide at det bedste ville være at skylle mig med vand, men dette var svært for mig på arbejde, så her måtte jeg duppe mig med vådt papir. Det gjorde dog ikke så ondt, som lægen havde lagt op til, men det tager ret lang tid om at hele helt op, og jeg bløder stadig en lille smule ved toiletbesøg. Jeg syntes det har været det hele værd! Grunden til jeg valgte at gøre det, var fordi jeg fik mig en kæreste, efter mange år som single, og følte mig totalt usexet, jeg var ikke fysisk generet i den grad du beskriver.

Jeg ville helt klart anbefale dig at få gjort noget ved det! For mig var det værste ikke at være forberedt, så hvis jeg nogensinde skal igennem det igen, ved jeg hvad jeg går ind til ��

 

 

Tak! Så det vil sige man også bare kan få dem fjernet fordi man har lyst! Det er jeg virkelig glad for at høre, går med lidt en frygt om bare at blive afvist ved speciallægen nemlig..

Var det selve bedøvelsen der gjorde ondt?

Jeg tænker også jeg kan klare det meste, når bare jeg er forberedt