Svigermor køber mine børn

Er jeg forkert på den? 

Mine børn er 3 og 6.

Herhjemme er det mig der sætter grænser og far der spiller klovn. DVS. Jeg er som regel booh man fordi jeg laver regler (omkr. skærmtid, spisetid, hvor meget slik de må spise, oprydning på deres værelse osv.). Far er meget løs i det og er mere en legeonkel.

Nu er min store dreng kommet i den alder hvor han elsker at få pengegaver og det har min svigermor luret. Hver gang de besøger hende, så siger hun "Når du kommer næste gang, så hæver jeg alle mine penge, så der bliver noget til din sparegris og så går vi også ud og køber legetøj til dig". Det har hun gjort det sidste halvårs tid. (Hun ser dem 2-3 gange om måneden i et par dage ad gangen). Desuden propper hun dem med chokolade og slik, selvom jeg har bedt hende om at lade være mange gange. 

Nu var de på besøg hos hende i tre dage sammen med far (jeg skulle arbejde) og kom hjem idag. Far fortæller mig at vores store ikke ville hjem og ville blive hos farmor og at han havde fået et meltdown, som min mand optog. Han viste mig videoen, og der så jeg en grædende dreng siddende på farmors skød som siger at han ikke vil hjem. Så siger min mand til ham "vi skal hjem til mor, mor savner jer. Savner du ikke mor?" Så råber han "NEJ, JEG SAVNER HENDE IKKE, JEG VIL BLIVE HER!" Så siger svigermor: Næste gang du kommer, køber farmor en stor gave til dig og giver dig penge!" 

Jeg blev SÅ ked af det. Den ramte mig lige i hjertet... Jeg er den onde mor, som mit barn ikke ønsker at komme hjem til, fordi jeg ikke smider med gaver, penge og chokolade om mig og fordi jeg altid skal sætte grænser...

Min mand mener at jeg generelt skal skrue ned for min grænsesætning og at jeg er for streng. Jeg har fortalt ham at jeg føler jeg skal være ekstra streng (mere end jeg ønsker at være) fordi han ikke kommer på banen. Føler at opdragelsesdelen hænger på mig, mens han vælger den nemme udvej

Jeg har bedt ham fortælle hende at hun skal stoppe med at sige disse ting til vores dreng, da jeg synes det er helt forkert. Hver gang han ser hende så spørger han hende om hun har penge til ham. Sådan vil jeg ikke opdrage mine børn. Jeg siger ikke at hun ikke må købe gaver til ham en gang imellem, men måden hun gør det på er efter min mening forkert.

Min mand mener jeg overdriver. Hvad siger I?

Det synes jeg bestemt ikke du gør.

Her er det også klart mig der er den strenge og den som sætter grænser, far er meget mere blød, men det er fint så længe vi er enige om tingene

Men det der er ikke ok, selvfølgelig må bedsterne forkæle, men de skal sku da ikke bruge det på den måde, det havde jeg sagt klart fra overfor og faktisk sagt at de ikke skal give penge og gaver medmindre det er jul eller fødselsdag begrunde det med at det ikke længe er en forkælelse men en forventning fra jeres dreng. Og hvis de så ikke respekterer det, så kan de så bare ikke få lov at passe og være sammen med deres børnebørn.

Jeg føler virkelig med dig! 

Det er ik SÅ slemt her.. Men farmor "hygger" os rigtig meget om min den store dreng på knap 6 år. Selvom vi 100 gange siger "ik flere gaver" så lytter hun ikke. Og det er ik fordi han ikke må få gaver. Men fx 2 uger før han har fødselsdag syns jeg ikke de skal gå ud og tømme fætter BR, der syns jeg han skal vente til sin fødselsdag. Der lytter hun bare absolut ikke. Hun for ham også penge. Fx havde tandfeen lagt 20kr inder hovedpuden da han tabte sin første tand herhjemme. Han var meget glad. Så kommer farmor på besøg, hun gir ham så 200kr og siger at tandfeen også har givet ham penge hjemme hos hende. Come on.. Der mistede tandfeen lidt charmen altså.

Hun kan også finde på at køre rundt til samtlige Mac Donalds på hele Sjælland, fordi han elsker alt deres legetøj og så "skal han da ha én af hver" agtigt! Du ved.. Hun skal aaaaltid overdrive.

Han får 1 kinderæg af mig. 

Og 6 kinderæg af hend

Og hos hende må man alt, bliver aldrig irettesat, hun hopper og springer for ham, han må kommandere og tale "grimt" til hende, hundse med hende osv.. Og når han så har været derhjemme, kommer han hjem og prøver på det samme her. Så er det mig der er skrap fordi jeg så Skal opdrage ham igen til at være en sød dreng. Så savner han faaarmor og vil hjem til hende igen! Så kan jeg godt mærke jeg blir sur indeni.

Han foretrækker os farmor fremfor mormor, fordi at man må alt ved farmor, og at mormor siger fra overfor dårlig opførsel. 

Det er sgu svært at være i. 

Så Føler med dig 

Jeg kan godt høre, at det er alt for meget, og jeg ville også være gal over, at mine grænser ikke blev respekteret. Men altså... mine børn bliver da også forkælet ekstra ved deres bedsteforældre - derfor vil de da alligevel altid hellere hjem til mig alligevel. Jeg ville nu nok også kigge på relationen til mine børn, hvis de kunne købes med gaver og fravalgte mig af den grund. 

Det er noget virkelig forstyrret over at forkælelse er lig med slik, gaver og penge. Vi er ikke specielt strenge men vores barn bliver ikke unødigt overlæsset med hverken det ene eller og heldigvis heller ikke hos bedsteforældrene.

Forkælelse som er fuld opmærksomhed, sjove oplevelser og så videre er simpelthen så meget mere vigtigt.

TS: Du må simpelthen få din mand til at stramme op. Det kan være du skal slappe lidt af men så er han nødt til at komme i din retning også. Og så stå sammen om at få den farmor til at styre sig - det er jo sygt.

Med ‘et par dage af gangen’ 2-3 gange månedligt, er jeres børn jo hjemme hos farmor mange dage om måneden! Hveranden weekend fredag-søndag? Så kan det vel ikke gå med store mængder slik og konstante pengegaver: Jeres børn bliver for tykke og forkælede. 

Men det er svært, hvis hverken far eller farmor ønsker at ændre noget - og du ikke er med, fordi du er på arbejde. Jeg undrer mig dog lidt over din mand: Gider han hverken opdrage børnene eller være alene sammen med den, når du arbejder? Det er da lidt trist...

Jeg ville starte med at tale med faren. 

Det lyder helt galt, men problemet er primært at din mand ikke er med på opdragelses- projektet. Hvis han var, ville farmor ikke slippe til på samme måde.

Anonym skriver:

Er jeg forkert på den? 

Mine børn er 3 og 6.

Herhjemme er det mig der sætter grænser og far der spiller klovn. DVS. Jeg er som regel booh man fordi jeg laver regler (omkr. skærmtid, spisetid, hvor meget slik de må spise, oprydning på deres værelse osv.). Far er meget løs i det og er mere en legeonkel.

Nu er min store dreng kommet i den alder hvor han elsker at få pengegaver og det har min svigermor luret. Hver gang de besøger hende, så siger hun "Når du kommer næste gang, så hæver jeg alle mine penge, så der bliver noget til din sparegris og så går vi også ud og køber legetøj til dig". Det har hun gjort det sidste halvårs tid. (Hun ser dem 2-3 gange om måneden i et par dage ad gangen). Desuden propper hun dem med chokolade og slik, selvom jeg har bedt hende om at lade være mange gange. 

Nu var de på besøg hos hende i tre dage sammen med far (jeg skulle arbejde) og kom hjem idag. Far fortæller mig at vores store ikke ville hjem og ville blive hos farmor og at han havde fået et meltdown, som min mand optog. Han viste mig videoen, og der så jeg en grædende dreng siddende på farmors skød som siger at han ikke vil hjem. Så siger min mand til ham "vi skal hjem til mor, mor savner jer. Savner du ikke mor?" Så råber han "NEJ, JEG SAVNER HENDE IKKE, JEG VIL BLIVE HER!" Så siger svigermor: Næste gang du kommer, køber farmor en stor gave til dig og giver dig penge!" 

Jeg blev SÅ ked af det. Den ramte mig lige i hjertet... Jeg er den onde mor, som mit barn ikke ønsker at komme hjem til, fordi jeg ikke smider med gaver, penge og chokolade om mig og fordi jeg altid skal sætte grænser...

Min mand mener at jeg generelt skal skrue ned for min grænsesætning og at jeg er for streng. Jeg har fortalt ham at jeg føler jeg skal være ekstra streng (mere end jeg ønsker at være) fordi han ikke kommer på banen. Føler at opdragelsesdelen hænger på mig, mens han vælger den nemme udvej

Jeg har bedt ham fortælle hende at hun skal stoppe med at sige disse ting til vores dreng, da jeg synes det er helt forkert. Hver gang han ser hende så spørger han hende om hun har penge til ham. Sådan vil jeg ikke opdrage mine børn. Jeg siger ikke at hun ikke må købe gaver til ham en gang imellem, men måden hun gør det på er efter min mening forkert.

Min mand mener jeg overdriver. Hvad siger I?

Først: Du tager fejl - din søn ser dig ikke som den onde mor, og det er ikke dig, han ikke vil hjem til og fravælger. Han er ked af, at “festen” er forbi, ligesom et barn, der hellere vil blive og lege færdig i børnehaven end hjem. Det må du ikke tage personligt, selv om det gør ondt at se. 
MEN - hvad i alverden foregår der i hovedet på din mand, når han filmer sit grædende barn for efterfølgende at vise dig det? Hvad ville han opnå med det? Det er da dybt ufølsomt og en absurd ide at få, når barnet akut mangler sin fars indgriben og fulde opmærksomhed. Er I ude i noget med, at far skal dokumentere for mor, at hun er upopulær hos sønnen på grund af sin konsekvens i opdragelsen? 

Din svigermor lyder ikke som et særligt reflekteret menneske. Hendes opførsel er umoden. Hun er som barnet, der køber sig venner ved at dele slik ud. Du kan næppe gøre hende klogere, men du OG DIN MAND kan give hende fuldstændigt klare retningslinjer: Slut med penge og løfter om penge. Gaver og penge er til fødselsdag og jul. Osv. 

Det kræver selvsagt, at din mand bliver din medspiller! Han skal være loyal, I skal være på samme side. Og det bliver en hård nød at knække. Måske skal I have en professionel til at deltage - familierådgiver, parterapeut? 

Tak for jeres perspektiv. Nu giver jeg lige et samlet svar. 

Der er ikke fordi far slet ikke opdrager eller kan være alene med børnene. Det er han faktisk meget ofte. Han opdrager også på dem men mange gange føler jeg at han ikke er konsekvent og at børnene vikler ham om lillefingeren. Jeg føler også ofte at han gør nogen ting for at tilfredsstille mig og ikke fordi han selv inderst inde føler det er det rigtige. Eller det er min fornemmelse. Måske er jeg forkert på den. Men når han siger til mig at jeg skal skrue ned for grænsesætning så synes han nok at jeg er for meget. 

Han er dog blevet bedre mht. at sætte grænser i forhold til  slik.

Mht videoen, så har det på ingen måde været en hensigt at såre mig eller bevise at jeg er for streng. I hans hoved var det sjovt (don't ask me why). Jeg forsvarer ham ikke, men han er på ingen måde en ond person. 

Og ja, jeg er enig med jer i at bedsteforældre generelt forkæler børnebørnene lidt mere og det er også ok. Men det overskrider alle grænser og værdier som jeg tror på og vil opdrage mine børn efter. 

Anonym skriver:

Tak for jeres perspektiv. Nu giver jeg lige et samlet svar. 

Der er ikke fordi far slet ikke opdrager eller kan være alene med børnene. Det er han faktisk meget ofte. Han opdrager også på dem men mange gange føler jeg at han ikke er konsekvent og at børnene vikler ham om lillefingeren. Jeg føler også ofte at han gør nogen ting for at tilfredsstille mig og ikke fordi han selv inderst inde føler det er det rigtige. Eller det er min fornemmelse. Måske er jeg forkert på den. Men når han siger til mig at jeg skal skrue ned for grænsesætning så synes han nok at jeg er for meget. 

Han er dog blevet bedre mht. at sætte grænser i forhold til  slik.

Mht videoen, så har det på ingen måde været en hensigt at såre mig eller bevise at jeg er for streng. I hans hoved var det sjovt (don't ask me why). Jeg forsvarer ham ikke, men han er på ingen måde en ond person. 

Og ja, jeg er enig med jer i at bedsteforældre generelt forkæler børnebørnene lidt mere og det er også ok. Men det overskrider alle grænser og værdier som jeg tror på og vil opdrage mine børn efter. 

Bare et kort indspark herfra. Hvis din svigermor er for "meget", så kunne en idé være at børnene ikke er hos hende 2- 3 gange pr. måneds i et par dage ad gangen, det kan som jeg læser det løbe op i 6-9 dage pr måned?

Måske skal hun ikke have dem alene i et stykke tid, så du eller du  mand (hvis han er bare lidt enig) jo grænse sætte fordi I er sammen med dem?