Svigermor køber mine børn

Anonym skriver:

Tak for jeres perspektiv. Nu giver jeg lige et samlet svar. 

Der er ikke fordi far slet ikke opdrager eller kan være alene med børnene. Det er han faktisk meget ofte. Han opdrager også på dem men mange gange føler jeg at han ikke er konsekvent og at børnene vikler ham om lillefingeren. Jeg føler også ofte at han gør nogen ting for at tilfredsstille mig og ikke fordi han selv inderst inde føler det er det rigtige. Eller det er min fornemmelse. Måske er jeg forkert på den. Men når han siger til mig at jeg skal skrue ned for grænsesætning så synes han nok at jeg er for meget. 

Han er dog blevet bedre mht. at sætte grænser i forhold til  slik.

Mht videoen, så har det på ingen måde været en hensigt at såre mig eller bevise at jeg er for streng. I hans hoved var det sjovt (don't ask me why). Jeg forsvarer ham ikke, men han er på ingen måde en ond person. 

Og ja, jeg er enig med jer i at bedsteforældre generelt forkæler børnebørnene lidt mere og det er også ok. Men det overskrider alle grænser og værdier som jeg tror på og vil opdrage mine børn efter. 

Jeg tænker at de måske ikke skal være hos farmor så ofte.. Hvis det bliver sådan noget hver gang, bliver det jo nok ikke bedre ved at de er der så ofte. Hvorfor er de der så mange dage om månenden? 

Og så synes jeg at du skal tage en snak med din mand, virkelig få ham til at lytte og finde ud af hvad han synes om den måde, som farmor er. I er nødt til at være enige, og du skal ikke gå og føle dig som den onde mor hele tiden. 

Hvor gammel er børnene? 

Selvfølgelig må farmor forkæle dem, men det virker også lidt som usikkerhed, når det handler om gaver/penge hver gang? Er De de eneste børnebørn? (jeg har også læst om farmødre der føler sig mindre set end mormor, fordi det jo er morens mor, og der kan forholdet være bedre, og derfor prøver at være den seje/gavegivende for at gøre sig bemærket, at være bedre end mormor) Har I snakket med Farmor om det? At hun ikke behøver at købe store gaver til dem hver gang...??

Og det med at han ikke vil hjem, har intet med dig at gøre.. Nogen gange vil børn bare ikke hjem, det kan også ske i børnehave, skole, hos venner.. De har det sjovt, og vil bare blive.. Selvfølgelig er det hårdt, og det gør ondt, men han elsker dig, men han er også et barn. 

Anonym skriver:

Tak for jeres perspektiv. Nu giver jeg lige et samlet svar. 

Der er ikke fordi far slet ikke opdrager eller kan være alene med børnene. Det er han faktisk meget ofte. Han opdrager også på dem men mange gange føler jeg at han ikke er konsekvent og at børnene vikler ham om lillefingeren. Jeg føler også ofte at han gør nogen ting for at tilfredsstille mig og ikke fordi han selv inderst inde føler det er det rigtige. Eller det er min fornemmelse. Måske er jeg forkert på den. Men når han siger til mig at jeg skal skrue ned for grænsesætning så synes han nok at jeg er for meget. 

Han er dog blevet bedre mht. at sætte grænser i forhold til  slik.

Mht videoen, så har det på ingen måde været en hensigt at såre mig eller bevise at jeg er for streng. I hans hoved var det sjovt (don't ask me why). Jeg forsvarer ham ikke, men han er på ingen måde en ond person. 

Og ja, jeg er enig med jer i at bedsteforældre generelt forkæler børnebørnene lidt mere og det er også ok. Men det overskrider alle grænser og værdier som jeg tror på og vil opdrage mine børn efter. 

Nu lyder det måske mere som at du og din mand skal komme til et kompromis omkring opdragelse -- hvis i reelt er uenige kan det jo være der den egentlig er begravet? Hvis han virkelig synes at du er for streng, kan det jo også være at du skal lytte til din mand?

Jeg tror han vil spille mere bold ifht farmor hvis i spiller som et team.

Anonym skriver:

Tak for jeres perspektiv. Nu giver jeg lige et samlet svar. 

Der er ikke fordi far slet ikke opdrager eller kan være alene med børnene. Det er han faktisk meget ofte. Han opdrager også på dem men mange gange føler jeg at han ikke er konsekvent og at børnene vikler ham om lillefingeren. Jeg føler også ofte at han gør nogen ting for at tilfredsstille mig og ikke fordi han selv inderst inde føler det er det rigtige. Eller det er min fornemmelse. Måske er jeg forkert på den. Men når han siger til mig at jeg skal skrue ned for grænsesætning så synes han nok at jeg er for meget. 

Han er dog blevet bedre mht. at sætte grænser i forhold til  slik.

Mht videoen, så har det på ingen måde været en hensigt at såre mig eller bevise at jeg er for streng. I hans hoved var det sjovt (don't ask me why). Jeg forsvarer ham ikke, men han er på ingen måde en ond person. 

Og ja, jeg er enig med jer i at bedsteforældre generelt forkæler børnebørnene lidt mere og det er også ok. Men det overskrider alle grænser og værdier som jeg tror på og vil opdrage mine børn efter. 

Tænker der er to perspektiver i din tråd: en handler om stor og en anden handler om dig og din mand.

Din mand skal ikke gøre noget for at tilfredsstille, I skal blive enige om de overordnede værdier og opdragelse, og så kan er være plads til forskellighederne, for det er jo der der gør vores børn helt fantastiske, st de har to voksne i deres liv som hver især bidrager og ikke er ens, det er det der gør vores børn bliver mere fantastiske end vi selv er - hvis in mand skal være en kop af dig og dine værdier, så bliver de jo "bare"" som dig.

I må sætte jer ned og have nogle snakke i fredstid, hvor I begge med streg under begge får filet nogle hjørner. I  skal også begge fortælle, hvad der er så vigtigt så der ikke findes et hjørne der kan føles fx ingen slik i hverdagen, nok søvn, hvad ved jeg.... Og så skal der være plads til forskelligheden. 

Når I har fået talt om et, og din mand og så har fået rum til at forklare hvad han mener med du skal løsne lidt op, så kan K tage hul på farmor. 

Først får skal stoppe farmor i en situation du beskriver og ikke optage. Jeres søn skal ikke blive livet penge og gaver næste gang, der skal to voksne sige: du skal hjem nu, jeg kan gøre du har haft det skønt og gerne vil blive, men du skal hjem nu, der skal ikke filmes og der skal ikke loves penge. Og her skal du ikke kun skyde skylden på svigermor, far skal sige fra, og han skal på ingen måde give udtryk for, at det er sjovt og hyggeligt.

Så skal I takke farmor for at være en skøn farmor, men også have en snak om, at er hun den primære 1/4 af barnets tid, for 2-3 gange om måneden 2-3 dage af gangen er meget, så kan hun ikke på samme måde være den forkælende bedste. Min mor passede vores yngste, da jeg startede på arbejde og der måtte vi have den man, for så gik hun fra at være mormor er forkæler til at mormor som er en der opdrager, og der tænker jeg egentlig også farmor er hos jer med så mange dage alene med børnene. Og så kan man ikke give slik, penge og gaver hver gang. Så enten drosle ned på gaver/penge eller drosle ned på tiden, hvor hun har børnene.

Og så en sidste ting, jeg synes du undskylder din mand - han var også til stede, han må også sige nej, han må også sige fra. Det her er ikke kun svigermor i min  optik, men også din mand og i sidste ende også dig, for I har ikke under jeres form.