Intet værelse til 3½ årig

Hej.

Vores dreng på 3½ har ikke sit eget værelse og der er ikke udsigt til, at han kan få det foreløbig (omend vi søger efter større sted) Både ham og hans lillebror sover i vores soveværelse og så har vi to store stuer en suite, hvor de har en legekrog i hjørnet med legetøj og derudover har vi et pulterkammer, hvor der også er noget legetøj, som de kan få lov til at tage frem.

Det fungerer ok, men jeg kan mærke (også pga. mængden af legetøj, de får i gaver...!), at pladsen er presset og at den store nogle gange gerne vil have sit legetøj lidt mere i fred. Fordi han leger i stuerne, må det jo ryddes op om aftenen, og jeg tror gerne, han ville lade det stå. Altså vi lader de ting, han har bygget af Lego stå fremme, men det meste ryddes op. Besværligt for os og for ham. Og noget af det legetøj, den store vil lege med, er farligt for den lille - f.eks. Lego, som er yndlingslegetøjet nu. Det kan den lille jo sluge.
Ville være rart, at han kunne rode i fred... omvendt tror jeg bare, at hvis han fik sit eget værelse, ville han bare slæbe hele molevitten ud i stuen!

Hvornår oplevede i, at der var et reelt behov for at barnet fik sit eget værelse?
Jeg har selvfølgelig ønsket et flot værelse til dem begge lige fra de lå inde i min mave, et fint babyværelse, jeg kunne sætte i stand. Men sådan et reelt behov for at have sit eget sted? Hvornår de brugte det?

Min ældste fik først eget værelse da han var 3 år, da vi før det boede i en lille lejlighed. Men jeg vil sige, det er først nu ( han er lige blevet 5) han rigtig har glæde af det. Fra 4-4,5år begyndte han at elske sit værelse, og begyndte også derfra at have venner med hjem hvor det var rart at kunne lege i fred uden en irriterende lillebror. 

Pt elsker han at bygge store baner/Lego etc der fylder hele gulvet - og så er det er han virkelig glad for. Han er stor nu, har brug for mere privatliv og sådan. Så jeg vil sige, 1 års tid endnu kan I måske strække den - men fra 4-4,5 år får de et stort behov for privatliv og for at kunne have venner med hjem osv. 

Anonym skriver:

Hej.

Vores dreng på 3½ har ikke sit eget værelse og der er ikke udsigt til, at han kan få det foreløbig (omend vi søger efter større sted) Både ham og hans lillebror sover i vores soveværelse og så har vi to store stuer en suite, hvor de har en legekrog i hjørnet med legetøj og derudover har vi et pulterkammer, hvor der også er noget legetøj, som de kan få lov til at tage frem.

Det fungerer ok, men jeg kan mærke (også pga. mængden af legetøj, de får i gaver...!), at pladsen er presset og at den store nogle gange gerne vil have sit legetøj lidt mere i fred. Fordi han leger i stuerne, må det jo ryddes op om aftenen, og jeg tror gerne, han ville lade det stå. Altså vi lader de ting, han har bygget af Lego stå fremme, men det meste ryddes op. Besværligt for os og for ham. Og noget af det legetøj, den store vil lege med, er farligt for den lille - f.eks. Lego, som er yndlingslegetøjet nu. Det kan den lille jo sluge.
Ville være rart, at han kunne rode i fred... omvendt tror jeg bare, at hvis han fik sit eget værelse, ville han bare slæbe hele molevitten ud i stuen!

Hvornår oplevede i, at der var et reelt behov for at barnet fik sit eget værelse?
Jeg har selvfølgelig ønsket et flot værelse til dem begge lige fra de lå inde i min mave, et fint babyværelse, jeg kunne sætte i stand. Men sådan et reelt behov for at have sit eget sted? Hvornår de brugte det?

Vi skal flytte i større for første gang. 

Ellers har vi boet på 80 kvm. 2 værelser og 1 stue. Mine børn er dreng og pige 10 år og 7 år og skal for første gang have deres egne værelser. Vi flytter i 126kvm

Men jeg synes bestemt ikke det har været et problem for os. Bøenene har haft legetøj på værelse, men hiver det altid ind i spise/stur rummet. Og de har lært tidligt at være gode til at rydde op. 

Jeg og børnene har ikke følt det store behov før nu, og det er trods min store dreng på 10 har infantil autisme. Jeg tror der handler mere om forældrenes behov. Jeg har haft mit eget værelse, da jeg har haft brug for det. 

Min ældste pige på 6 år har først sådan rigtig fået brug for eget værelse efter hun er startet i skole og er blevet storesøster. Indtil skolestart har der ikke været problemer med at bo i en 2v, mig og 2 børn. Hun har været fint tilfreds med lege i stuen. Nu har hun dog større behov for at kunne trække sig, også når lillesøster sover lur, og for at have legekammerater på besøg og kunne lege uforstyrret med dem.

Heldigvis flytter vi snart til en større lejlighed 

Min børn leger stort set aldrig på deres eget værelse. Det gjorde jeg heller ikke selv. Men det afhænger meget af pladsen generelt.

Jeg er vokset op i et hus på 250 kvm og har selv nu et hus på 150 kvm. Så her er børnene over det hele. Jeg tror behovet for eget space/ værelse måske er større hvis det er en mindre lejlighed. 

Mine har ikke haft et reelt behov for eget værelse før skole alderen. Ham på 7 år fik sit eget værelse i Marts i år for da ville han gerne have lidt for sig selv og kunne lukke døren for de to andre.

Ham på 6 år ønskede sit eget værelse da han startede i skole i September i år, så hans legekammerater og ham kunne være lidt alene.

Det gjorde så at ham på 3.5 år også endte på eget værelse, men han vil allerhelst bare være hvor vi eller brødrene er, og flytter så sit legetøj rundt efter det.

Anonym skriver:

Hej.

Vores dreng på 3½ har ikke sit eget værelse og der er ikke udsigt til, at han kan få det foreløbig (omend vi søger efter større sted) Både ham og hans lillebror sover i vores soveværelse og så har vi to store stuer en suite, hvor de har en legekrog i hjørnet med legetøj og derudover har vi et pulterkammer, hvor der også er noget legetøj, som de kan få lov til at tage frem.

Det fungerer ok, men jeg kan mærke (også pga. mængden af legetøj, de får i gaver...!), at pladsen er presset og at den store nogle gange gerne vil have sit legetøj lidt mere i fred. Fordi han leger i stuerne, må det jo ryddes op om aftenen, og jeg tror gerne, han ville lade det stå. Altså vi lader de ting, han har bygget af Lego stå fremme, men det meste ryddes op. Besværligt for os og for ham. Og noget af det legetøj, den store vil lege med, er farligt for den lille - f.eks. Lego, som er yndlingslegetøjet nu. Det kan den lille jo sluge.
Ville være rart, at han kunne rode i fred... omvendt tror jeg bare, at hvis han fik sit eget værelse, ville han bare slæbe hele molevitten ud i stuen!

Hvornår oplevede i, at der var et reelt behov for at barnet fik sit eget værelse?
Jeg har selvfølgelig ønsket et flot værelse til dem begge lige fra de lå inde i min mave, et fint babyværelse, jeg kunne sætte i stand. Men sådan et reelt behov for at have sit eget sted? Hvornår de brugte det?

Vores på knap 3, 6 og 8 slæber legetøjet med i stuen. Synes dog det er rart at de to ældste har hver deres værelse til når de har legeaftaler. Her bruges værelserne. Så fra de var 5/6 år synes jeg

Her har der været stor forskel på begge børn. Den store på 5 har først haft behov for det nu. Hun ville bare være hvor vi var

men den mindste på 2 har allerede behovet for det. Hun elsker, at hun kan trække sig og bare sidde og lege (bare rolig vi holder selvf. Øje med hende )

men hun har simpelthen bare behov for værelset pg hun elsker det. 

mine på 6 og 9 leger primært i stuen selvom de har et kæmpe værelse med masser af plads.  De vil bare helst være hvor vi er.. det er stort set kun når der er venner med hjemme, så går de på værelset i fred for søskende og kedelige forældre  

Mine børn er 10, 13 og 17. Og de to drenge på 10 og 13 er stadig mest i stuen   de har forrsten et dele værelse, ikke fordi vi mangler kvadratmeter, men vi mangler rum (190 kvm fordelt på 4 store rum og to små).

Da lille bror var kravlende og startende baby var der ogqåæego alle vegneog en gang imellem tømte jeg hans mund  vi forsøgte selvsagt at de små ting var væk fra jam, men det var umuligt med to store søskende, så han havde ofte noget sjovt i munden.