Intet værelse til 3½ årig

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

17. november 2020

Roselil

Profilbillede for Roselil
Anonym skriver:

Hej.

Vores dreng på 3½ har ikke sit eget værelse og der er ikke udsigt til, at han kan få det foreløbig (omend vi søger efter større sted) Både ham og hans lillebror sover i vores soveværelse og så har vi to store stuer en suite, hvor de har en legekrog i hjørnet med legetøj og derudover har vi et pulterkammer, hvor der også er noget legetøj, som de kan få lov til at tage frem.

Det fungerer ok, men jeg kan mærke (også pga. mængden af legetøj, de får i gaver...!), at pladsen er presset og at den store nogle gange gerne vil have sit legetøj lidt mere i fred. Fordi han leger i stuerne, må det jo ryddes op om aftenen, og jeg tror gerne, han ville lade det stå. Altså vi lader de ting, han har bygget af Lego stå fremme, men det meste ryddes op. Besværligt for os og for ham. Og noget af det legetøj, den store vil lege med, er farligt for den lille - f.eks. Lego, som er yndlingslegetøjet nu. Det kan den lille jo sluge.
Ville være rart, at han kunne rode i fred... omvendt tror jeg bare, at hvis han fik sit eget værelse, ville han bare slæbe hele molevitten ud i stuen!

Hvornår oplevede i, at der var et reelt behov for at barnet fik sit eget værelse?
Jeg har selvfølgelig ønsket et flot værelse til dem begge lige fra de lå inde i min mave, et fint babyværelse, jeg kunne sætte i stand. Men sådan et reelt behov for at have sit eget sted? Hvornår de brugte det?



Vi løste det ved, at storebror fik en plads i stuen på skænken hvor lillebror ikke kunne nå. Her byggede han LEGO osv. Og kunne lade det stå. Så måske i har en skænk, konsolbord eller lign. Og så evt. En taburet til.

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

20. november 2020

Anonym trådstarter


Som det er nu har vi også bare Lego liggende i den ene af stuerne og faktisk har den lille mistet interessen for det. Han kan alligevel ikke finde ud af det og han putter ikke klodserne i munden - og så holder vi selvfølgelig øje med dem.

Og det er godt at høre fra andre, som har haft børn, der ikke har fået eget værelse og har klaret sig fint uden. Han kan heller ikke lide at være alene, så det er tvivlsomt om han overhovedet ville bruge det - jeg ville nu bare gerne have et sted, hvor legetøjet kunne deponeres og hvor man ligesom kunne sige, at han skulle gå ind, hvis han ville være i fred for den lille (som dog bare ville følge efter!)

Vi har prøvet at have det stående udenfor rækkevidde, men den lille kan klatre op alle steder.

Men tak for jeres svar.

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.