Anonym skriver:
Kære TS
Jeg står i en lignende situation som din . Min dreng er lige fyldt 11 år . Min erfaring er desværre , at det er meget svært at få hjælp til børn . Her kan egen læge ikke henvise til psykolog , da opgaven ligger hos PPR . Desværre er ventetiden hos PPR ofte meget langt og hjælpen er der ikke . I vores kommune tilbydes der f.eks ikke samtaler til børn .
Men dette kan svinge meget fra kommune til kommune .
Så hvis I har de økonomiske midler ville jeg overveje , at søge hjælpen privat eller via sundhedsforsikring .
Men samtaler til børn virker heller ikke - så I går ikke glip af noget.
En god beskrivelse af barnets styrker og svagheder kan bruges til at støtte barnet i hverdagen - og er jo netop dét PPR skal starte på...
Barnet selv har ikke glæde af ‘redskaber’ til at tackle sin mistrivsel - det er de voksne omkring barnet, der skal tackle den mistrivsel. Hvis man sender barnet til psykolog, sender man både barn og omgivelser det signal, at problemet er BARNETS og ikke omgivelsernes.
Skolemistrivsel SKAL varetages i PPR. Hvis de ser større og mere grundlæggende vanskeligheder, må vanskelighederne beskrives endnu mere udførligt via børnepsykiatrien. Men resultatet er det samme: Et barn i mistrivsel har brug for ændrede livsomstændigheder og hjælp til dette.
Anmeld
Citér