Psykolog

Abracadabra skriver:

Det giver mening at få ham helhedsvurderet af PPR fremfor en privatpraktiserende psykolog med egen betaling. 
Går han på alm folkeskole? Og har han skolefravær?

Almindelig folkeskole og megeeet fravær. 

Abracadabra skriver:

Det giver mening at få ham helhedsvurderet af PPR fremfor en privatpraktiserende psykolog med egen betaling. 
Går han på alm folkeskole? Og har han skolefravær?

Ærligt jeg ligeglad med pengene. Vi har råd til det heldigvis. Vil bare støtte ham og hjælpe ham så jeg kan få min stille og glade dreng igen istedet for den stille og ked af det dreng han behøver ikke engang og være stille han skal bare være sig selv

Men hvordan trives han i skolen? Har han nogen gode venner? Bliver han drillet, måske vil han ikke fortælle jer om det?

Og selvom du siger han har alt og mere til, det er jo ikke sikkert at han føler det? Materielle ting kan ikke gøre op med tid, opmærksomhed og nærvær. Jeg siger ikke at i ikke giver ham det, men man må jo kigge hele vejen rundt. Det vil sikkert være godt med et  netværksmøde og få sat gang i noget hjælp! 

Man kan for øvrigt godt få gratis psykolog hjælp når man er under 18 år. Det kræver en henvisning fra lægen og det kan godt være at kommunen også skal ind over, det ved jeg ikke. 

Jeg gik selv til psykolog fra jeg var 10 år da min far kom i fængsel på forsøg på manddrab.. jeg fik ikke noget ud af det, tror jeg. Det var først som teenager, da min mor fandt en som jeg havde god kemi med at det rykkede noget for mig.

Abracadabra skriver:

Det er ikke meningsfuldt at give børn samtaleterapi, hvis problemstillingen er fx dårlig begavelse, autisme, mistrivsel i hjemmet eller opmærksomhedsforstyrrelse. De problemer kan barn og terapeut ikke løse sammen - der skal en overordnet indsats til. 

Derfor synes jeg faktisk, at børnene får en bedre hjælp end voksne (som kan gå til psykolog i årevis uden ordentlig udredning). 

Det er jeg helt enig i. Men TS giver ikke udtryk for, at der er obs på egentlige diagnoser  - "kun" at barnet har det vanskeligt. Og netop derfor, ar der desværre lang vej til hjælpen.

Vores datter var i dårlig trivsel pga angst igennem en del år. Og ved hver henvisning fra lægen til psyk blev vi afvist, med den begrundelse at psykiatrisk kun kan hjælpe når der er flere diagnoser eller behov for medicin. Ingen med deres fulde forstand vil medicinere uden ordenlig udredning....en udredning hun ikke kunne få! Derfor gik hun kun ved skolepsykolog og nu hvor folkeskolen er slut, er hun sygemeldt med angst, og går hjemme!! Uden hjælp! Udover at der er sendt 2 underretninger til kommunen.

Vi venter nu på at hun skal til nogle samtaler med en konsulent fra kommunen. Altså et menneske der overhovedet ikke har forstand på angst!

Derved er hun fanget herhjemme, hvor hun gradvis mister faglige og sociale færdigheder fordi hun ikke kan få specialiseret hjælp. Så jo, jeg føler hun bliver tabt! Hun har så mange gode kvalifikationer,  og hun kunne faktisk blive til noget, hvor hun kunne bidrage til samfundet !

Men istedet bliver vi sat i en form for vente position indtil hun bliver 18, og hvor hun faktisk kan gå til lægen og få noget specifikt hjælp!

Undskyld ts ,at jeg lige fylder din tråd,  og det er måske ikke relevant for dit barn. For dit vedkommende vil jeg også mene det er PPV der skal hjælpe jer, og helst jo før jo bedre.

Anonym skriver:

Men hvordan trives han i skolen? Har han nogen gode venner? Bliver han drillet, måske vil han ikke fortælle jer om det?

Og selvom du siger han har alt og mere til, det er jo ikke sikkert at han føler det? Materielle ting kan ikke gøre op med tid, opmærksomhed og nærvær. Jeg siger ikke at i ikke giver ham det, men man må jo kigge hele vejen rundt. Det vil sikkert være godt med et  netværksmøde og få sat gang i noget hjælp! 

 

Man kan for øvrigt godt få gratis psykolog hjælp når man er under 18 år. Det kræver en henvisning fra lægen og det kan godt være at kommunen også skal ind over, det ved jeg ikke. 

Jeg gik selv til psykolog fra jeg var 10 år da min far kom i fængsel på forsøg på manddrab.. jeg fik ikke noget ud af det, tror jeg. Det var først som teenager, da min mor fandt en som jeg havde god kemi med at det rykkede noget for mig.

Han trives i skolen bliver ikke drillet overhovedet. Han kan ikke li skolen fordi hans klasse er for larmende og at han ikke kan tænke når det laver så meget. Han har 2 faste venner og ønsker ikke flere da han ikke kan rumme andre. 
han får max opmærksomhed og tid herhjemme da han er vores “lille” men selvstændige dreng. Der er altid en forældre hos ham da vi arbejder modsat mig og min mand. Og jo han har alt fra MacBook til iPads simpelthen alt. Og jeg ved godt at ting ikke kan gøre det men det kun for at pointere at vi simpelthen ikke ved hvad vi kan gøre anderledes mere..

Tin skriver:

Det er jeg helt enig i. Men TS giver ikke udtryk for, at der er obs på egentlige diagnoser  - "kun" at barnet har det vanskeligt. Og netop derfor, ar der desværre lang vej til hjælpen.

 

Vores datter var i dårlig trivsel pga angst igennem en del år. Og ved hver henvisning fra lægen til psyk blev vi afvist, med den begrundelse at psykiatrisk kun kan hjælpe når der er flere diagnoser eller behov for medicin. Ingen med deres fulde forstand vil medicinere uden ordenlig udredning....en udredning hun ikke kunne få! Derfor gik hun kun ved skolepsykolog og nu hvor folkeskolen er slut, er hun sygemeldt med angst, og går hjemme!! Uden hjælp! Udover at der er sendt 2 underretninger til kommunen.

Vi venter nu på at hun skal til nogle samtaler med en konsulent fra kommunen. Altså et menneske der overhovedet ikke har forstand på angst!

Derved er hun fanget herhjemme, hvor hun gradvis mister faglige og sociale færdigheder fordi hun ikke kan få specialiseret hjælp. Så jo, jeg føler hun bliver tabt! Hun har så mange gode kvalifikationer,  og hun kunne faktisk blive til noget, hvor hun kunne bidrage til samfundet !

Men istedet bliver vi sat i en form for vente position indtil hun bliver 18, og hvor hun faktisk kan gå til lægen og få noget specifikt hjælp!

Undskyld ts ,at jeg lige fylder din tråd,  og det er måske ikke relevant for dit barn. For dit vedkommende vil jeg også mene det er PPV der skal hjælpe jer, og helst jo før jo bedre.

Ja jeg kan godt se at jeg skal have snakket med hans lærer igen hun siger bare vi skal være tålmodige på grund af Corona men det har taget så lang tid nu. Det var allerede et problem sidste år og nu det bare som om vi ikke hører ham herhjemme mere han lukker bare i... 

Anonym skriver:

Hej piger og få mænd, har lige nogen spørgsmål

1. hvad koster det og gå til psykolog når man kun er 10? 
2. skal det gå via skolen eller kan man selv kontakte en? 
3. hvor finder man den bedste ? Er der anbefalinger man kan læse ? 
4. nogen det har erfaring med det til deres børn?

grunden til jeg spørger er at min søn på 10 år går igennem en rigtig hård tid. 

Hej.

Jeg er selv lærer, og synes jeg kan genkende nogle træk fra elever jeg har haft med at gøre - selvom de er ældre. 

Jeg tænker helt sikkert, at du skal presse på for at få ham igennem PPR. Jeg har erfaring med lignende tilfælde, hvor der lå en uopdaget diagnose til grund for en depression og deraf kom der skolevægring. Det var et intelligent barn, som kunne kompensere for sine vanskeligheder, så det blev svært for os lærere at gennemskue, hvad der var på færde, men barnet blev mere og mere presset. Jeg siger ikke, at det er det, der er på færde med din dreng, men jeg tænker det er rigtig relevant at kigge på.

Jeg ved, at PPR i nogle kommuner er rigtig pressede pga efterslæb efter coronanedlukningen, men derfor kan I jo sagtens gå i gang med det indledende - det lyder til, at det også er lærerens tanke, når der er indkaldt til netværksmøde.

Anonym skriver:

Det er en ide fra skolens side. Han bliver ikke drillet men han har svært ved mange ting. Ikke kun fagligt men han lukker i og er meget følsom. I en alder af 10 kan han ikke rumme andet end sit hjem. Han magter simpelthen ikke noget. Han taler om at hans liv ikke er værd og leve og han stiller spørgsmål ved hvorfor han overhovedet lever. 

Har du overvejet en støttepædagog(eller hvad de hedder)? En der kan oberserve ham i skolen, give ham nogle midler eller måske til at tage ham ud og gå lidt, få lidt frisk luft.. Så har han også en at snakke med. 

Anonym skriver:

Han trives i skolen bliver ikke drillet overhovedet. Han kan ikke li skolen fordi hans klasse er for larmende og at han ikke kan tænke når det laver så meget. Han har 2 faste venner og ønsker ikke flere da han ikke kan rumme andre. 
han får max opmærksomhed og tid herhjemme da han er vores “lille” men selvstændige dreng. Der er altid en forældre hos ham da vi arbejder modsat mig og min mand. Og jo han har alt fra MacBook til iPads simpelthen alt. Og jeg ved godt at ting ikke kan gøre det men det kun for at pointere at vi simpelthen ikke ved hvad vi kan gøre anderledes mere..

har han hørebøffer, han kan tage på, hvis der bliver for meget larm?? Til at få noget fred til hovedet... Jeg kender godt det der med at der for meget larm. 

Det giver mening at få ham helhedsvurderet af PPR fremfor en privatpraktiserende psykolog med egen betaling. 
Går han på alm folkeskole? Og har han skolefravær?

Jeg er enig med abracadabras råd. 

Du skal tag fat i PPR. Og de kan hjælpe jer og ja der er sådan starte møde. Hvoor i møder dem og snakker /forklarer jeres udfordringer eller bekymringer.

Jeg kan se mange spørger ind til skole ovs. 

I kan vælge at sige til PPR i gerne vil have skolen deltager. 

Mvh pædagog