Bange..

vlillemor skriver:

Det er din fjerde barn, du har været igennem smerterne før. Graviditet er jo en stor belastning for kroppen, det ved vi alle, så det gør ikke noget at du har brug for smertelindring. Det gør dig ikke svagere, bare lyt til din krop og gør hvad den beder dig om. Hvis det er uudholdeligt for kroppen med så mange smerter, så ikke tøv med at gøre det der er bedst for den. Men kæft du er en sej kvinde

1000 tak for dit svar og for gode ord,som har gjordt et ellet andet specielt ved mit tro,atdet kan jeg sagtens, fa det har jeg jo prøvet før. Det letter mit hjerte

Barn3 skriver:

1000 tak for dit svar og for gode ord,som har gjordt et ellet andet specielt ved mit tro,atdet kan jeg sagtens, fa det har jeg jo prøvet før. Det letter mit hjerte

Det er jeg glad for, det var så lidt! Det skal nok gå 

Jeg fik smertelindring første gang, ikke anden. Og ved du hvad? Den første fødsel var også langt sværere, og jeg kæmpede en hårdere kamp dengang, med smertelindring, end da jeg smuttede mandlen med nummer to.

Det er ikke nogen svaghed at få smertelindring, og det er en syg kultur der fortæller os det andet. Du føler dig vel heller ikke svag når du tager Panodil for hovedpine eller næsespray for stoppet næse?

God fødsel!

kamikaze skriver:

Jeg fik smertelindring første gang, ikke anden. Og ved du hvad? Den første fødsel var også langt sværere, og jeg kæmpede en hårdere kamp dengang, med smertelindring, end da jeg smuttede mandlen med nummer to.

Det er ikke nogen svaghed at få smertelindring, og det er en syg kultur der fortæller os det andet. Du føler dig vel heller ikke svag når du tager Panodil for hovedpine eller næsespray for stoppet næse?

God fødsel!

Tak fir dit indslag!

Jeg er desværre en af dem som ikke indtager Panodil. Dergor det svært for mig st erkende,at jeg ikke kunne klare.  

Og sidste gang fik jeg heller ikke oxytocyn sprøjten for livmoderen kunne trække sig hurtiger sammen.  Og ja,dette valgte jeg fordi jeg tænkte,ok, hormonen bliver jo dannet af sig selv i kropoen og det skal nok gå. Og det gik.

Jeg vil ikke være den seje,bare det er så svært for mig at indse,at jeg ikke kunne klare.

Tak igen 

CBbaby skriver:

Taler du altid sådan til dig selv? At hvis du har brud for noget hjælp, så er du svag? 

I mine øjne er man stærk og modig, når man vælger at få hjælp! 

Jeg fik smertelindring i første fødsel. Svag er bestemt det sidste ord, jeg ville bruge om den fødsel. 

Smertelindring er er meget lille plaster på et stort blødende sår. Du skal tage imod det, hvis det giver mening - og mening giver det, hvis du har lyst. 

Held og lykke med at føde og tale pænt til dig selv :-) 

Ja-er et svar til dine to første setninger. Desværre 

Tak for dit svar

Barn3 skriver:

Hej

I morgen er vores terminsdato, men forventer ikke at føde, sa jeg har gået over de andre gange.

Det er baby nr 4

MEN, hvor frygtelig det kan lyde-jeg er bange denne gang.

Jeg var så klar 1. 2. og 3.gang. 3.gang var en meget hurtig/kaotisk omgang med uholdige smertet,som dog varede ikke længe,men de var dere.....og det var for 1,5 år siden......

Jeg er bange at ikke kinne holde ud og bede om smertelindring. 

Hjælp mig med god råd,med god ord.

Merkeligt,men er slet ikke klar denne gang.  Tænket,at det er min på 1 5 år,der hjælp mig med at skubbe tanker om fødslen væk,men når det er så tæt på,så kan jag jo ikke fornægte........

.....og vi vil då gerne møde vores lille❤

Knus til dig. 
jeg kan huske at jeg havde det sådan ved nr 3. Nr 2 fødsel var kort men ekstrem smertefuldt med vestorm, næsten ingen pause imellem. Det var vildsomt for mig følte jeg. Så da jeg skulle have nr 3 var jeg så ræd for en gentagelse. Det at jeg var så bange gjorde at jeg ved 3 fødsel nok kom til at modarbejde for meget Og det trak ud og blev en meget lang fødsel. Jordmoderen spurgte mig at det havde været godt at få den vendt med jordmoderen. Men det gjorde jeg jo ikke. Jeg vil anbefale dig at tage en snak om din bekymring så du kan få hjælp til fin frygt under fødslen. Pøj pøj 

moar34 skriver:

Knus til dig. 
jeg kan huske at jeg havde det sådan ved nr 3. Nr 2 fødsel var kort men ekstrem smertefuldt med vestorm, næsten ingen pause imellem. Det var vildsomt for mig følte jeg. Så da jeg skulle have nr 3 var jeg så ræd for en gentagelse. Det at jeg var så bange gjorde at jeg ved 3 fødsel nok kom til at modarbejde for meget Og det trak ud og blev en meget lang fødsel. Jordmoderen spurgte mig at det havde været godt at få den vendt med jordmoderen. Men det gjorde jeg jo ikke. Jeg vil anbefale dig at tage en snak om din bekymring så du kan få hjælp til fin frygt under fødslen. Pøj pøj 

Tak

Det er nemlig det der igså giver frygt for mig-gentagelse ad 3. fødsel,hvir jeg fødte uden at jeg anede,at heg var i gang med ceer,dog udholdelige smerter,som stoppede ikke.

Tak for dine gode ord og ja,jeg vil tale med jordemoderen

Som en anden skriver, så var min fødsel med smertelindring meget hårdere! Som i markant! 

6.sugekopper og klip. En pressefase på 2 1/2 time.

Jeg fik epidural. Den tog slet ikke smerten i pressefasen. Men den gav mig mulighed for at have kræfterne til at klare 6.sugekopper! Jeg var udmattet efter 26 timer. Der stod 11 læger klar til at køre mig babu til akut kejsersnit. Indlæggelse 4 dage

nr 2 fødsel. Ingen smertelindring. Fra 1 ve til baby var ude = 3 timer.... ja, der var vestorm - men den var ikke kunstig pga epiduralen. 1 jordemoder og udskrivelse med det samme. 

Hvem er det, der siger, at kvinder er svage bed at få epidural eller smertelindring? 

ved de mennesker godt, at en fødsel svarer (smertemæssigt) til at brække 40(!) knogler på samme tid? 

Jeg er heldigvis aldrig stødt på den fordom. Eller været underlagt den. Jeg ville bare ikke have smertelindring, fordi der kan komme bivirkninger ved alle indgreb. 

Men det lyder godt nok nedbrydende at tale sådan pm andre og til andre. Puha. Jeg føler med dig TS! :-) 

Tak fir dit indslag!

Jeg er desværre en af dem som ikke indtager Panodil. Dergor det svært for mig st erkende,at jeg ikke kunne klare.  

Og sidste gang fik jeg heller ikke oxytocyn sprøjten for livmoderen kunne trække sig hurtiger sammen.  Og ja,dette valgte jeg fordi jeg tænkte,ok, hormonen bliver jo dannet af sig selv i kropoen og det skal nok gå. Og det gik.

Jeg vil ikke være den seje,bare det er så svært for mig at indse,at jeg ikke kunne klare.

Tak igen 

Bare husk at fra naturens side skal rigtig mange af os dø under fødslen, mange børn skal dø inden de kan nå at vokse op, vi skal bo i huler og blive ca 40 år gamle. Moderne medicin er sgu ikke så slem.

Laver du også rodbehandlinger uden smertestillende? :-)

Det lyder som om din 3. Gang har været en truamatisk oplevelse og at det minde stadig sidder i den krop Det er ikke smertelindringen der afgør om man er "stærk" (og man kan overhovedet ikke snakle om at være stærk/svag ifm fødsel) 

Jeg kan fortælle at jeg selv Hvde en traumatisk hurtig fødsel, og den sad i mig længe. Jeg forberedte mig så godt jeg kunne på den næste, men jeg turde ikke helt tro på at det ville gå. Da veerne kom gik jeg total i panik, hyper ventilerede og græd som pisket. Jeg var rædselsslagen. Jeg ringede til jordemoderen og snakkede i 10 minutter og hun fortalte at det var helt okay, og en naturlig reaktion på et tidligere voldsomt forløb. Da jeg ligesom var færdig med at græde, havde jeg "sagt farvel" til den dårlige fødsel og mit sind og min krop var klar til den nye. Jeg vidste det ville gå hurtigt, og det udelukkede nogle muligheder. Jeg ville have elsket en epi, men det ville være fysisk umuligt for mig at nå. Lattergas var ikke en mulighed pga den bivirkningsprofil jeg oplevede første gang. Så jeg var forberedt på at det ville blive et hurtigt og mega intens forløb,og det var min mand også og mine jordemødre. Jeg havde fået en fødeplan med at der altid skulle være et menneske der rørte ved mig, så jeg kunne navigere gennem smerten.

Derudover fik jeg alt hvad den kunne trække af varmepude, varme klude, steriltvandpapler, akuounktur, vand og rebozo. Men når man føder som lyn og torden gør det ikke den store forskel (andet end omsorgsværdien, hvilket var vigtigt for mig)

Det var i øvrigt endnu værre smertemæssigt end første gang, men det tog også kun 1,5 time fra veerne kom. Men det der gjorde forskellen var den sstøtte og kærlighed jeg blev mødt med.

Det var for at give et andet perspektiv på hvad manglende klarhed kan skyldes  Tænk ikke på at du er "svag" for at tage smertestillende. du er STÆRK fordi du anerkender og opfylder dine behov. Der ligger en kæmpe styrke i at kunne bede om hjælp 

For øvrigt, så var den anden fødsel amazing, og det healede den 1. Oplevelse