Bange..

Maricella skriver:

Det lyder som om din 3. Gang har været en truamatisk oplevelse og at det minde stadig sidder i den krop Det er ikke smertelindringen der afgør om man er "stærk" (og man kan overhovedet ikke snakle om at være stærk/svag ifm fødsel) 

Jeg kan fortælle at jeg selv Hvde en traumatisk hurtig fødsel, og den sad i mig længe. Jeg forberedte mig så godt jeg kunne på den næste, men jeg turde ikke helt tro på at det ville gå. Da veerne kom gik jeg total i panik, hyper ventilerede og græd som pisket. Jeg var rædselsslagen. Jeg ringede til jordemoderen og snakkede i 10 minutter og hun fortalte at det var helt okay, og en naturlig reaktion på et tidligere voldsomt forløb. Da jeg ligesom var færdig med at græde, havde jeg "sagt farvel" til den dårlige fødsel og mit sind og min krop var klar til den nye. Jeg vidste det ville gå hurtigt, og det udelukkede nogle muligheder. Jeg ville have elsket en epi, men det ville være fysisk umuligt for mig at nå. Lattergas var ikke en mulighed pga den bivirkningsprofil jeg oplevede første gang. Så jeg var forberedt på at det ville blive et hurtigt og mega intens forløb,og det var min mand også og mine jordemødre. Jeg havde fået en fødeplan med at der altid skulle være et menneske der rørte ved mig, så jeg kunne navigere gennem smerten.

Derudover fik jeg alt hvad den kunne trække af varmepude, varme klude, steriltvandpapler, akuounktur, vand og rebozo. Men når man føder som lyn og torden gør det ikke den store forskel (andet end omsorgsværdien, hvilket var vigtigt for mig)

Det var i øvrigt endnu værre smertemæssigt end første gang, men det tog også kun 1,5 time fra veerne kom. Men det der gjorde forskellen var den sstøtte og kærlighed jeg blev mødt med.

Det var for at give et andet perspektiv på hvad manglende klarhed kan skyldes  Tænk ikke på at du er "svag" for at tage smertestillende. du er STÆRK fordi du anerkender og opfylder dine behov. Der ligger en kæmpe styrke i at kunne bede om hjælp 

 

For øvrigt, så var den anden fødsel amazing, og det healede den 1. Oplevelse 

Tak for din anerkendende måde at være på. Og det du skrev-det ramter 100% rigtigt hvirdan jeg gar det og hvorfor har jeg det som jeg har.

Jeg vil tage alle dine fine overvejelser til mig og vil tænke under fødslen på de gode råd! 

Og ved du hvad-indforståelse giver faktisk en god ro på min sind.

Barn3 skriver:

Tak for din anerkendende måde at være på. Og det du skrev-det ramter 100% rigtigt hvirdan jeg gar det og hvorfor har jeg det som jeg har.

Jeg vil tage alle dine fine overvejelser til mig og vil tænke under fødslen på de gode råd! 

Og ved du hvad-indforståelse giver faktisk en god ro på min sind.

Det hjalp i hvert fald for mig at være indforstået med at det ville gå den vej igen. Jeg tror ikke det havde været traumatisk 1. Gang hvis ueg havde vidst det. Jeg havde jo forberedt mig på en almindelig fødsel på måske 12 timer, men når det så kun tager 3 er det jo rædsomt, og man tror der er laaaang tid igen i de smerter. Anyways, har du snakket med din jdm om det? For det kan måske være rart at få italesat at du er bange, så de ved at de skal være lidt mere obs på dig undervejs  Du kan formodentlig også ringe ind på sygehusey bare og bede dem notere det som et obs punkt i journalen, så kan alle jordemødre se det, og så er det nemmere for dem at støtte og ikke bare tænke "nånå jamen 4. Barn, så har hun jo styr på dét" 

Og hvis du rammer den mur der og får flashback, angst og begynder at græde, så husk at prøv at omfavne det (hvor crazy det end kan lyde), giv plads til at græde ud. Det er din krops måde at huske og at give slip, det er ligesom sidste "skridt" i bearbejdelsen af et traumatisk forløb. Jeg håber virkelig det bliver anderledes for dig denne gang 

Har det på samme måde. Jeg har 3 børn og alle er født meget hurtigt uden lindring, virkelig smertefuldt, men det betyder bare noget for mig at gøre det naturligt. Nu er mit fokus ikke direkte på smerterne/ikke smerter og lindring VS naturel. Men jeg er faktisk her 4. gang lidt "bange". Min sidste fødsel ligger 8 år tilbage, så jeg er helt ude af "rutinen", og tænker at det da ikke kan gå godt 4 gange i træk.. Har aldrig været sådan halv nervøs for at føde før, så jeg finder det fremmet og underligt. 

Jeg syntes det er en skam at man kun er en power woman og skide sej hvis man føder uden smertestillende. Der er jo ingen der mærker smerter ens og hvorfor ikke tage imod smertestillende og få en god fødsel, end allerede nu at frygte smerten. 

Jeg håber du kommer godt igennem fødslen 

Baby.mamma skriver:

Har det på samme måde. Jeg har 3 børn og alle er født meget hurtigt uden lindring, virkelig smertefuldt, men det betyder bare noget for mig at gøre det naturligt. Nu er mit fokus ikke direkte på smerterne/ikke smerter og lindring VS naturel. Men jeg er faktisk her 4. gang lidt "bange". Min sidste fødsel ligger 8 år tilbage, så jeg er helt ude af "rutinen", og tænker at det da ikke kan gå godt 4 gange i træk.. Har aldrig været sådan halv nervøs for at føde før, så jeg finder det fremmet og underligt. 

Hej

Præcis som mig, dog min sidste fødsel lå for knap 1,5 år siden.

Det hjælp mig i hverfald at få masser af gode ord på min vej her i gruppen

MT_2011 skriver:

Jeg syntes det er en skam at man kun er en power woman og skide sej hvis man føder uden smertestillende. Der er jo ingen der mærker smerter ens og hvorfor ikke tage imod smertestillende og få en god fødsel, end allerede nu at frygte smerten. 

Jeg håber du kommer godt igennem fødslen 

Tak for dine gode tanker 

Jeg har på intet tidspunkt sagt,at man er sej osv, hbus man føder uden smertelindring.

Min personlighed gør det,at jeg følet mig svag hvis jeg ikke klare forløbet uden medicin. 

Det er noget med personlighed, med min måde at være hård ved mig selv at gøre. 

Men nu fik jeg opklaret hvordan jeg sørger selv,mentalt,at forløbet bliver til et godt et.

Tak igen for de gode ord på mim vej.

Det sker vis ikke i dag,da der er ikke så stor udvikling med veer.

CBbaby skriver:

Taler du altid sådan til dig selv? At hvis du har brud for noget hjælp, så er du svag? 

I mine øjne er man stærk og modig, når man vælger at få hjælp! 

Jeg fik smertelindring i første fødsel. Svag er bestemt det sidste ord, jeg ville bruge om den fødsel. 

Smertelindring er er meget lille plaster på et stort blødende sår. Du skal tage imod det, hvis det giver mening - og mening giver det, hvis du har lyst. 

Held og lykke med at føde og tale pænt til dig selv :-) 

Jeg tænker også, at det netop er stærke mennesker, der tør bede om hjælp. 

1000TAK til de vidunderlige støtte ord jeg fik på vin vej.

Tak til dem der forstod, at der er plads til frygt trods det skal foregå for 4.gang.

31.oktobet blev til vores stor dag!

Nåede slet ikke at frygte,da alt foregik lynhurtigt og på mildeste måde på samme tid. 

Det der gjorde denne fødsel til at jeg syntes,at den var drømmefødsel, at da jeg ringefe til fødegangen så var der den samme jm som havde mig til 3. Fødsel og hin vidste hvor stærkt det kan gå på trods der er ikke de tydelige tegn at baby skulle ankome her og nu.

Når at ankomme til fødegangen, blive tjekket, sendt til fødestuen,dog nå ikke helt derover og vores lille mand vil ud i det virkelig liv-i vores hænder!❤❤❤

Lige nu nyder vi ham og lærer hvordan et detat være forældre til en på 19 mdr og et nyfødt����

Barn3 skriver:

1000TAK til de vidunderlige støtte ord jeg fik på vin vej.

Tak til dem der forstod, at der er plads til frygt trods det skal foregå for 4.gang.

31.oktobet blev til vores stor dag!

Nåede slet ikke at frygte,da alt foregik lynhurtigt og på mildeste måde på samme tid. 

Det der gjorde denne fødsel til at jeg syntes,at den var drømmefødsel, at da jeg ringefe til fødegangen så var der den samme jm som havde mig til 3. Fødsel og hin vidste hvor stærkt det kan gå på trods der er ikke de tydelige tegn at baby skulle ankome her og nu.

Når at ankomme til fødegangen, blive tjekket, sendt til fødestuen,dog nå ikke helt derover og vores lille mand vil ud i det virkelig liv-i vores hænder!❤❤❤

Lige nu nyder vi ham og lærer hvordan et detat være forældre til en på 19 mdr og et nyfødt����

Kæmpe tillykke!!