Da vi fik vores første fælles barn ønskede jeg egentlig ikke noget andet end et barn. Hun var en pige, og jeg var forelsket. Var så overvældet af følelsen af at være mor oh så til det mest fantastiske mirakel i verden.
Jeg blev gravid kort før hun blev 3 år, og kunne egentlig kun forstille mig at få en klon af hende, det var ikke kønnet som var vigtigt, men egentlig bare at jeg fik præcis det samme for når jeg nu havde det perfekte.
Hun fik en lillesøster (vi kendte ikke kønnet) og mine drømme om mine to piger startede, men livet ville, at hun døde 4 dage gammel.
Jeg har siden fået to børn og begge gange ønsker mig en pige, ikke fordi piger er bedre, men fordi jeg så på en eller anden måde kunne fylde drømmene ud med to piger.
Livet ville der anderledes, og jeg fik to fantastiske drenge. Jeg er taknemmelig for de er raske og friske, jeg er taknemmelig for at jeg netop fik dem i mit liv, men sagde en: duner garanteret en pige, så ville jeg nok presse på for endnu et barn.
Men ærligt det er helt igennem fantastisk at have lært, at det handler ikke om piger og drenge, for hvert lille menneske er unikt. Mine drenge er så forskellige, faktisk minder lillebror mest om storesøster, og den ældste dreng minder mest om mig. Men gad godt også har to piger....
Anmeld
Citér