Fortvivlet skriver:
Men han er bare ikke udadreagerende på nogen måde, som er et ret godt kendetegn for autister. Han trives også fint, hvis man bryder strukturen, har fin øjn kontakt og har synes altid haft, så synes slet ikke han virker autistisk
Det er ikke korrekt. Det er meget forskelligt fra person til person med autisme.
Jeg er i familie med del.
Min fætter havde dårlig øjenkontakt, og var det “nemmeste” barn til han var ca 4 år. Så blev han meget voldsom.
Min anden fætter ekstrem intens øjenkontakt. Han er meget stille. Er meget rolig, men meget optaget af sin egen verden. Hans mor har beskrevet ham som barnet der aldrig græd. Han har faktisk ikke rigtig nogen rutiner. Han kommer altid for sent og stresses af deadlines...
Men bedste veninde har en datter med “infantil autisme” hun er også meget insisterende i sin øjenkontakt. Hun stirrer i din sjæl. (Hun er knap 8 år)
En af min andre tætte veninder har en søster, som nu er voksen. Hun var meget vred som barn. Men har heller ikke problemer med øjenkontakten.
Det med øjenkontakt er meget forsimplet. Autister kan godt holde øjenkontakt. Men de har svært ved at afkode verden. Ofte forstår de ikke alle de implicitte hentydninger.
Hvis du spørger mine fætre om de kan rydde af bordet, så siger de ja... men gør det ikke. For det var ikke, hvad du spurgte dem om. Du spurgte om de var i stand til det.
(Bare et eksempel).
Jeg siger IKKE at din søn er autist. Jeg siger bare, at man sagtens kan have gid øje kontakt og bryde rutiner med autister. Det er nemlig SÅ individuelt, hvordan autisme kommer til udtryk :-)
Anmeld
Citér