Forbehold?

 En ting er om det er godt for dit psykiske helbred at hjemmepasse.

men jeg hæfter mig ved i dit opslag at i slet ikke har økonomien til det medmindre i sælger huset og flytter, samt og måske læser jeg mere end du skriver, men at du måske er i tvivl om om hjemmepasning overhovedet er dig, altså om du ville kede dig.

jeg tænker hjemmepasning kun virker, hvis mor eller far trives i hjemmepasningen ellers så er det nok bedre at lade være familiens skyld. Men nu skriver du ikke så meget omkring hvorfor i ønsker at hjemmepasse.

men en mulighed kunne jo være at du gik på deltid og dermed kunne børnene få nogle kortere dage Eller flere fridage og i ville være tilknyttet institutioner, hvis behovet for mere pasning meldte sig. 

CKJ skriver:

Okay. Uhyggeligt! 

Tror ikke de siger det så direkte måske. Men sådan noget med at man giver for hurtigt op mht at få barnet til at sove hvis man trøster det 

Anonym skriver:

Tror ikke de siger det så direkte måske. Men sådan noget med at man giver for hurtigt op mht at få barnet til at sove hvis man trøster det 

Vores søn har alle dage været "en dårlig sover" og kunne snildt være vågen i 8 timer ca en gang ugentligt. Han sov i kort tid og spiste hyppigt hos mig. Sp og familievejlederen rådede til, at når der var gået x antal tid så skulle vi tvinge en putning igennem. Jeg sagde at jeg ikke brød mig om gråden og den triggede mig når han græd så hjerteskærende, og de sagde at gråden var uundgåelig og at det var det mest nænsomme for ham at han fik den tiltrængte lur. 

Ligeledes, hvis hans lur falder sammen med at han sidst fik mad længe inden luren skal finde sted, så skal vi ignorere hans gråd og lade ham sove (skrige til han falder i søvn igen), for "han ved ikke bedre og I som forældre skal fortælle ham, hvad det er han føler i sin krop nu - og nu er det træthed"

Så jo, de har ordret sagt, at han skal græde sig i søvn.. 

Anonym skriver:

Jeg ved nøjagtigt hvad du taler om! Kender én som også havde kommunen inde over, og de sagde for eksempel til hende at det var forkert hun tog sit nyfødte barn op af barnevognen når barnet græd  Jeg synes du skal sige til dem, at du føler dig modarbejdet i dit forældreskab, og spørge hvad der sker hvis du afbryder forløbet med dem - altså hvad de i så fald tænker der skal ske. Det gjorde min veninde, og de lod hende være i fred med det samme fra den dag. 

Det er jeg ked af at høre, at din veninde har været "udsat for", hvor er det godt hun havde modet til at sige fra og komme ud af det. 

Jeg vil helt klart forsøge at stikke en finger i jorden og dermed få noget mere ro på herhjemme. For det er godt nok stressende med 2-3 aftaler ugentligt med kommunen og 1 aftale med psykiatrien.

Et barn under et år bør sove i løbet af 8 timer. Det er da helt korrekt og varetagelse af barnets tarv at forsøge at få barnet til at sove. Så synger man en sang og kører med barnevognen, nusset kinden osv. .. selv med et grædende barn. Altså hvis det er et helt hysterisk barn, tager man det selvfølgelig op. Og man skal ikke forlade et grædende barn. Men der er intet galt i at hjælp et lille barn ind i søvn. Det er ikke godt for et barn at få så lidt og dårlig søvn.
At græde dig selv i søvn er jo ikke at lade et barn være i barnevognen, vuggen mens man trøster og beroliger til det falder i søvn. Det kan godt være det er en tricker for dig (gråden). Men det er da helt normalt at små børn græder en gang imellem når man forsøger at  lægge dem. Hvis jeg hver gang havde sagt - ok så behøver du ikke sove- så ville de stort set aldrig have fået sovet eller lært at falde i søvn. Jeg mener ikke man skal gå.. men man skal blive og insistere på at det skal soves.

Det lyder til, at du vil få en hård tid, hvis du skal være hjemmegående. Og du ville nok ikke få færre besøg fra kommunen. - eller mere overskud. 

Anonym skriver:

Vores søn har alle dage været "en dårlig sover" og kunne snildt være vågen i 8 timer ca en gang ugentligt. Han sov i kort tid og spiste hyppigt hos mig. Sp og familievejlederen rådede til, at når der var gået x antal tid så skulle vi tvinge en putning igennem. Jeg sagde at jeg ikke brød mig om gråden og den triggede mig når han græd så hjerteskærende, og de sagde at gråden var uundgåelig og at det var det mest nænsomme for ham at han fik den tiltrængte lur. 

Ligeledes, hvis hans lur falder sammen med at han sidst fik mad længe inden luren skal finde sted, så skal vi ignorere hans gråd og lade ham sove (skrige til han falder i søvn igen), for "han ved ikke bedre og I som forældre skal fortælle ham, hvad det er han føler i sin krop nu - og nu er det træthed"

Så jo, de har ordret sagt, at han skal græde sig i søvn.. 

Nej, det er vist ikke helt det de har sagt så 

8 timer er al for længe af at være vågen, så jo det har de helt ret i at der bør ligge lur i de timer og ja gråden kan godt være svær at undgå, hvis han ikke er vant til at blive lagt, så han kun får sovet når han dejser om af umattethed hos dig (det er efter min mening, mere synd).

Så nej de ud fra det du skriver har de ikke sagt at han skal græde sig i søvn, men at det kan være svært at undgå pga at I har givet ham en dum struktur (eller mangel på samme), de fleste børn vil græde, hvis man ændre i måden man gør tingene på, men det er man jo nødt til, hvis de ikke fungere 

Soonmom skriver:

Nej, det er vist ikke helt det de har sagt så 

8 timer er al for længe af at være vågen, så jo det har de helt ret i at der bør ligge lur i de timer og ja gråden kan godt være svær at undgå, hvis han ikke er vant til at blive lagt, så han kun får sovet når han dejser om af umattethed hos dig (det er efter min mening, mere synd).

Så nej de ud fra det du skriver har de ikke sagt at han skal græde sig i søvn, men at det kan være svært at undgå pga at I har givet ham en dum struktur (eller mangel på samme), de fleste børn vil græde, hvis man ændre i måden man gør tingene på, men det er man jo nødt til, hvis de ikke fungere 

Woooow hvor skal du da godt nok lige styre din måde at tale til andre mennesker på! Her hentyder jeg til din sætning om at de "har givet ham en dum struktur, eller mangel på samme". Du  aner ikke hvad grunden er til at han ikke sover!!! Der kan være så mange grunde til det, så det er da så uforskammet at du bare antager det er deres egen skyld 

Anonym skriver:

Vores søn har alle dage været "en dårlig sover" og kunne snildt være vågen i 8 timer ca en gang ugentligt. Han sov i kort tid og spiste hyppigt hos mig. Sp og familievejlederen rådede til, at når der var gået x antal tid så skulle vi tvinge en putning igennem. Jeg sagde at jeg ikke brød mig om gråden og den triggede mig når han græd så hjerteskærende, og de sagde at gråden var uundgåelig og at det var det mest nænsomme for ham at han fik den tiltrængte lur. 

Ligeledes, hvis hans lur falder sammen med at han sidst fik mad længe inden luren skal finde sted, så skal vi ignorere hans gråd og lade ham sove (skrige til han falder i søvn igen), for "han ved ikke bedre og I som forældre skal fortælle ham, hvad det er han føler i sin krop nu - og nu er det træthed"

Så jo, de har ordret sagt, at han skal græde sig i søvn.. 

Men problemet er vel så først og fremmest, at de står i vejen for at du kan finde en anden måde at få ham til at falde i søvn på. For hvis du for eksempel lod ham sove lur i vikle, eller i din egen seng med dig ved siden af indtil han er faldet i søvn, så kunne det jo være det ville gå meget hurtigere. Men det ville de jo sikkert ikke støtte op om. Jeg synes som sagt virkelig bare du skal se om du kan få dem ud af vagten. Dog vil jeg sige, at det nok bliver lidt svært hvis ikke sundhedsplejersken støtter op om at forløbet med familievejlederen stoppes. Du er nok nødt til at finde nogen der kan bakke dig op i at du er klar til at klare opgaven selv. Hvad siger din egen læge til det her? Det er jo ene og alene ham/hende der skal vurdere din psykiske tilstand! Det kan aldrig nogensinde blive kommunens bord. Så jeg synes faktisk du skal starte med at snakke med ham/hende for at høre hvor han/hun står inden du kontakter din sagsbehandler. 

Soonmom skriver:

Nej, det er vist ikke helt det de har sagt så 

8 timer er al for længe af at være vågen, så jo det har de helt ret i at der bør ligge lur i de timer og ja gråden kan godt være svær at undgå, hvis han ikke er vant til at blive lagt, så han kun får sovet når han dejser om af umattethed hos dig (det er efter min mening, mere synd).

Så nej de ud fra det du skriver har de ikke sagt at han skal græde sig i søvn, men at det kan være svært at undgå pga at I har givet ham en dum struktur (eller mangel på samme), de fleste børn vil græde, hvis man ændre i måden man gør tingene på, men det er man jo nødt til, hvis de ikke fungere 

Han blev påvirket af min medicin, som han fik gennem min amning. Dette blev opdaget alt for sent, da medicinen er gennemtestet og der aldrig har været nogen før mig, der har haft et barn der blev påvirket af det. Jeg skiftede medicin da han var 2 måneder gammel. 

Derudover har han fra dag 1 skullet puttes aktivt og har haft svært ved at give slip - dvs. at da han var under ét døgn gammelt for jeg rundt med ham på hospitalsstuen og vuggede, kyssede, sang, nussede, ammede. Vi har ALLE dage prøvet at putte ham "hurtigt" når han har fået mad, ny ble osv - men han er bare en vågen dreng og det er han stadig! Så vi har ikke ændret i rutiner, vi har virkelig forsøgt ALT. Vi kunne styrte rundt med barnevognen i 6 timer i streg og han lå med det ene øje på klem - i det sekund vognen stoppede, så vågnede han. Han er ALDRIG faldet i søvn under en amning - heller ikke om natten, hvor han også havde brug for hjælp til indsovningen.

Nok har jeg en depression, nok kan det være svært at indse hvor man fejler som forælder - men i det her tilfælde har vi ikke gjort noget forkert, andet end at nægte at han skal skrige sig selv i søvn. For jeg måtte ikke tage ham op og kald det hvad du vil, når et barn ligger alene i en vogn og skriger uden at være i favn, så græder det alene - i min optik. Han er 4 måneder nu er blevet bedre til at sove. 

Anonym skriver:

Men problemet er vel så først og fremmest, at de står i vejen for at du kan finde en anden måde at få ham til at falde i søvn på. For hvis du for eksempel lod ham sove lur i vikle, eller i din egen seng med dig ved siden af indtil han er faldet i søvn, så kunne det jo være det ville gå meget hurtigere. Men det ville de jo sikkert ikke støtte op om. Jeg synes som sagt virkelig bare du skal se om du kan få dem ud af vagten. Dog vil jeg sige, at det nok bliver lidt svært hvis ikke sundhedsplejersken støtter op om at forløbet med familievejlederen stoppes. Du er nok nødt til at finde nogen der kan bakke dig op i at du er klar til at klare opgaven selv. Hvad siger din egen læge til det her? Det er jo ene og alene ham/hende der skal vurdere din psykiske tilstand! Det kan aldrig nogensinde blive kommunens bord. Så jeg synes faktisk du skal starte med at snakke med ham/hende for at høre hvor han/hun står inden du kontakter din sagsbehandler. 

Hun skriver jo, at hun har en svær depression, og det må vel nødvendigvis være lægens vurdering og diagnose - ikke “kommunens”. Med udgangspunkt i så alvorlig en diagnose må og skal kommunen da vurdere, om det er barnets tarv at blive passet af sin mor.