Forbehold?

Jer, der har taget springet og nu er hjemmegående med sit barn/sine børn, hvilke forbehold havde I og hvordan "overkom" I dem? 

Min mand og jeg vil gerne at jeg går hjemme med vores mus til han er mindst 3. Men hvad hvis der opstår behov for pasning i længere tid ad gangen (institution)? Så er der jo venteliste? Hvad med økonomi? Faste regninger, pension, opsparing? Bliver man sindssyg af at gå hjemme uden særligt meget voksenkontakt? 

Vi har desværre sat os i hus med et lån, som trækker en stor del af vores faste overførsler, men kunne vi blive den del kvit, ville det ikke være noget problem at gå hjemme på mandens indtægt. 

Vi har også en pige på 2,5 som på nuværende tidspunkt går i vuggestue, for det er sådan hun trives bedst. Hun får dog korte dage og mange fridage - hun startede i sin tid pga. omverdenens pres/forventninger, at vi ikke turde "skille os ud", "økonomi" og mit psykiske velbefindende.. Vi har desuden kommunen inde over og vi er møg bange for deres reaktion på, at vi ikke vil sende den mindste i pasning. 

Den sidste sætning gør at jeg helt sikkert ville sende i institution, hvis der er tvilv omkring jeres forældre evne (det er mit gæt når de nu er inde over), er jeg ret sikker på at de vil stille sig imod hvis du skal hjemmepasse og jeg tænker de vil stille spørgsmål til overskud, strukturering, socialisering osv. 

Soonmom skriver:

Den sidste sætning gør at jeg helt sikkert ville sende i institution, hvis der er tvilv omkring jeres forældre evne (det er mit gæt når de nu er inde over), er jeg ret sikker på at de vil stille sig imod hvis du skal hjemmepasse og jeg tænker de vil stille spørgsmål til overskud, strukturering, socialisering osv. 

Enig

Ts: Hvis I har kommunen indenover vil de nok ikke se det som en fordel, at du hjemmepasser. Men det kommer selvfølgelig an på, hvad de er inde over jer for. Hvorfor er de inde over jer? 

Jeg lavede i samråd med lægen en underretning på min lille familie, da jeg ikke havde det godt. Jeg blev tabt på gulvet af psykiatrien, havde det MEGET skidt hen mod slutningen af min graviditet, hvorfor jeg blev sat i gang og blev sygemeldt fra barsel. Jeg har en svær depression, men føler at kommunen på nuværende tidspunkt forværrer min tilstand ved at “rådgive” mig mod mine værdier, som at lade mit barn græde sig i søvn alene, give mere/mindre mad (de var med til at ødelægge ammeforløbet) og lytter generelt ikke til mine perspektiver for “de er prægede af barndommens traumer” ��

Anonym skriver:

Jeg lavede i samråd med lægen en underretning på min lille familie, da jeg ikke havde det godt. Jeg blev tabt på gulvet af psykiatrien, havde det MEGET skidt hen mod slutningen af min graviditet, hvorfor jeg blev sat i gang og blev sygemeldt fra barsel. Jeg har en svær depression, men føler at kommunen på nuværende tidspunkt forværrer min tilstand ved at “rådgive” mig mod mine værdier, som at lade mit barn græde sig i søvn alene, give mere/mindre mad (de var med til at ødelægge ammeforløbet) og lytter generelt ikke til mine perspektiver for “de er prægede af barndommens traumer” ��

Hvis du har haft en fødselsdepression/depressionen ville jeg helt sikkert sende i institution, også for min egen skyld. 

Man kalder dig "sårbar" (også selvom din depression er "over") derfor tror jeg kommunen og fagpersoner om dig, ville blive ret så bekymret hvis du vælger at hjemmepasse 

Jeg ved nøjagtigt hvad du taler om! Kender én som også havde kommunen inde over, og de sagde for eksempel til hende at det var forkert hun tog sit nyfødte barn op af barnevognen når barnet græd  Jeg synes du skal sige til dem, at du føler dig modarbejdet i dit forældreskab, og spørge hvad der sker hvis du afbryder forløbet med dem - altså hvad de i så fald tænker der skal ske. Det gjorde min veninde, og de lod hende være i fred med det samme fra den dag. 

Anonym skriver:

Jeg lavede i samråd med lægen en underretning på min lille familie, da jeg ikke havde det godt. Jeg blev tabt på gulvet af psykiatrien, havde det MEGET skidt hen mod slutningen af min graviditet, hvorfor jeg blev sat i gang og blev sygemeldt fra barsel. Jeg har en svær depression, men føler at kommunen på nuværende tidspunkt forværrer min tilstand ved at “rådgive” mig mod mine værdier, som at lade mit barn græde sig i søvn alene, give mere/mindre mad (de var med til at ødelægge ammeforløbet) og lytter generelt ikke til mine perspektiver for “de er prægede af barndommens traumer” ��

Råder de til, at du skal lade dine børn græde sig selv i søvn? 

CKJ skriver:

Råder de til, at du skal lade dine børn græde sig selv i søvn? 

Det er meget normalt 

Anonym skriver:

Jeg lavede i samråd med lægen en underretning på min lille familie, da jeg ikke havde det godt. Jeg blev tabt på gulvet af psykiatrien, havde det MEGET skidt hen mod slutningen af min graviditet, hvorfor jeg blev sat i gang og blev sygemeldt fra barsel. Jeg har en svær depression, men føler at kommunen på nuværende tidspunkt forværrer min tilstand ved at “rådgive” mig mod mine værdier, som at lade mit barn græde sig i søvn alene, give mere/mindre mad (de var med til at ødelægge ammeforløbet) og lytter generelt ikke til mine perspektiver for “de er prægede af barndommens traumer” ��

Når du har en depression, tilmed af svær grad, ville jeg på ingen måde finde det betryggende hverken for dig eller dit barn, at du hjemmepassede ham. Det er imponerende, at du overhovedet kan finde overskuddet og lysten til det, når du er så syg. 
Jeg kan ikke forestille mig, at hverken læger eller sociale myndigheder vil slutte op om dit ønske. Ikke kun for barnets, men også for din egen skyld. 

Anonym skriver:

Det er meget normalt 

Okay. Uhyggeligt!