Hvor meget skal en teenager have lov til?

Mor11 skriver:

Ift at bryde regler når der er regler, tror jeg i høj grad det netop handler om at den unge ikke føler sig hørt eller passet på - men føler at det er kontrollerede regler, bare fordi forældrene lige synes og i øvrigt ikke stoler på dem. Og så kan man jo ligeså godt bryde de regler hvis tilliden alligevel ikke er der..så går der ligesom ikke rigtig noget tabt, set fra den unges side. 

Det du beskriver er jo på ingen måde sådan. Din datter sætter i høj grad selv sine regler og i taler om hvad der er rimeligt fra gang til gang, lytter på hendes argumenter osv. Det er i min verden noget HELT andet end at sige konsekvent og uanset arrangement - du skal være hjemme kl 00! Basta. Jeg tror heller ikke nogen unge vil finde det problematisk at skulle give lyd om man sover ude, kommer en time senere hjem eller rykker til en ny lokation. Det er følelsen af at man ikke selv har en stemme i sit eget liv, der får de unge til at stejle. Oftest  

Men jeg ville aldrig give frit slag da hun var 15 og hun har da nogen gange blevet pisse sur over at jeg sagde 1 og hun mente 2 især i starten af "jeg skal prøve at være ung" perioden. 

Men jeg har ladet hende lægge ud, fordi jeg spurgte: Hvad synes du selv er rimeligt? Det irriterede hende forrsten, fordi som hun sagde: kan være jeg så siger tidligere end du bille sige eller jeg siger færre genstande end du ville have sagt. Men det var så min taktik og den virkede 

Nu er hun som sagt 17 og har været væk i 10 måneder og klaret sig selv i en eller anden forstand, så det er svært at gå tilbage til regler. Men vi har familieregler og de skal respekteres, på samme måde kommer der også regler om hjem tidspunkt og stille, for jeg skal klare en hverdag hvor vækkeuret ringer 5.30. 

Udover det kan jeg huske, da jeg var ung. Jeg havde en veninde som ingen regler havde, hendes mor kunne selv godt lide  alkohol og også lidt for meget. Og jeg kan huske, jeg blev dybt forundret over, at hun en dag sagde, at hun var misundelig på at jeg havde regler (og jeg var endda meget fri), for der betød min mor passede på mig og ikke var ligeglad- det gjorde et kæmpe indtryk, der var jeg ung og sur over regler og pludselig var der en på min egen alder, der fortalte mig, at de regler jo var udtryk for at min mor bekymrede sig og passede på.mig. 

Jeg ved ikke om det har gjort, at jeg har været tydelig i begrundelsen for regler selv, men det har i hvert fald gjort et dybt dybt indtryk og ændret mit syn på regler og på hvordan jeg formidler mine regler. 

Anonym skriver:

Jeg er enig så langt, at jeg ikke synes man skal lyve overfor forælderen hvis vedkommende selv spørger om hvad der er sket, men jeg kan ikke se hvorfor jeg selv skulle tage fat i vedkommende. Og hvis jeg fik skæld ud af vedkommende for at hans/hendes barn havde drukket flere genstande end han/hun havde tilladt ville jeg godt nok blive rasende. Igen, det handler om at have respekt for andres hjem. Jeg synes sjovt nok det ofte er dem med de mest restriktive regler, der er mest respektløse og ubehagelige i deres måde at tale til dem de er uenige med. 

I min datters klasse (og jeg ved de skoler jeg kender lægger op til at tage snakken på et forældremøde omkring 7. Klasse), der talte vi om alkohol på et forældremøde. 

Vi lavede nogle aftaler som blev debatteret fx at der ikke blev serveret alkohol til klasse arrangementer (privat for selvsagt bliver der ikke i skoleregi). Vi talte om, at det var okay at henvende sig til hinanden, hvis man mødte en af de unge stangstiv nede i byen osv. 

Inden forbindelse kan man jo så melde ud: det ønsker jeg ikke at overholde, for jeg synes alkohol hører sig til når de unge gerne vil. Og så må forældrene til de andre børn jo så træffe et valg ud fra det. 

Har jeg ikke meldt det ud, så må de andre forældre forvente, st jeg selvsagt er med på den fælles beslutning.

Jeg er selv af den overbevisning, at man kan feste fint uden alkohol - gør der selv fordi jeg ikke gider dagen derpå mere, og jeg er den sidste der går hjem, den der griner mest og højest og kan sagtens være pinlig  og det har jeg prøvet st give videre til min egen teenager - hun er nu 17, kan selv købe i butikker, så jeg har ikke den store kontrol over det længere og kan jo bare glædes over, at hun synes at styre det fint, og endnu ikke er kommet hjem i en stor brandert. 

Og jeg vil egentlig gerne udfordre alle lidt på  hvorfor det er vigtigt at drikke sig i hegnet som 15 årig (og nej jeg var ikke hellig og drak mig hegnet som 15 årig, men det var jo i høj grad et udtryk for en det skal man, og også en usikkerhed- jeg tør mere når jeg har drukket)? Hvorfor er alkohol så vigtigt? Kunne man lære de unge mennesker at nyde en øl, et glas vin og nyde den lille påvirkning, hvorfor er det vigtigt for en på 15 år som kun lige skal op i klasse at drikke til de skal hentes hjem eller kaste op - de kan ofte slet ikke lide smagen og må dæmpe alkohol smagen i en breezer. 

Jeg siger ikke, at de ikke må, men jeg spørger hvorfor er det nødvendigt?