Hej. Jeg har en datter på 15 år der skal op i niende efter sommerferien. I julen begyndte hun at interessere sig for fester og alkohol osv. Vi har hjemme introduceret hende en lille smule til et glas vin når vi også har drukket, eller en drink. Hun får lov til at gå til fester, hvor jeg kender adressen, og hun skal ikke være hjemme på noget bestemt tidspunkt, men hun må ikke tage alene hjem, og hun skal skrive når hun tager afsted, og når hun er hjemme eller hvis hun sover ude. Hun har heller ikke begrænsninger ift hvor meget hun må drikke, men jeg har talt med hende om at passe på sig selv ved ikke at drikke sig så fuld at man ikke kender tid og sted. De andre af hendes venner og veninder må være ude til kl 1 og må drikke 4 genstande, men de sover fx altid hos os hvis de er længere ude og de har sagt at de drikker mere end 4 genstande - både til mig og til min datter. Min kæreste (der ikke er far til min datter) og hans side af familien synes, at hun får lov til for meget ift hendes alder og at hun har for lang line. Min familie synes ikke at hun får lov til for meget, men jeg blev også selv opdraget på den måde og fik selv lov til det samme. Da min kæreste gjorde rent, fandt han et kondom på min datters værelse, og sagde det til mig. Jeg kan ikke på den måde se noget problem i det, da hun er 15 år og jeg ser det som en god ting at hun bruger kondom, det gjorde jeg ikke i hvert fald. Hun har så en "kæreste" (hendes ord er at de har noget/er en ting). Jeg fortalte hende at jeg glæder mig til at møde ham når hun er klar til at præsentere ham for os. Min kærestes familie synes hun er alt for lille til det også. Nu er jeg blevet i tvivl om hun har for lang snor? nogle der har børn på samme alder og hvad får de lov til?
Min datters far er desuden enig, men min datter har et skænderi med ham for tiden, så han er ikke så stor en del af hendes liv lige nu.
Anmeld
Citér