Diagnose

Tjullehej skriver:

Det lyder som om det bedste ville være at starte med at behandle din angst. Du dør ikke af angstdæmpende medicin (det er din angst der snakker) og som jeg skrev, er det jo ikke nødvendigvis noget du skal tage resten af livet overhoved. 

Nej, men der er alt muligt mærkeligt i det medicin 

Nej, men der er alt muligt mærkeligt i det medicin 

Ja som gør at du FÅR DET BEDRE 

Det er vitterlig din angst der taler.

Hvad er alternativet ..? At have det det elendigt, som du har det nu.

Hvis du nærlæser alle indlægssedler står der altid foruroligende ting- selv på Panodil, treo, astmamedicin.

Anonym skriver:

Det var nemlig også præcis hvad jeg fik at vide! Hvordan kan det være du er bange for bosteder, har du da dårlige erfaringer med det fra tidligere? Jeg kender flere som har haft rigtig god gavn af det 

Fordi jeg får angst af og være ude af huset 

Tjullehej skriver:

Men som jeg skriver er det lige så tåbeligt som en med diabetes det ikke tager medicin. Så må man tage sig sammen og  få hjælp til at kunne blive behandlet. For hun får det ikke bedre inden.

Der er f.eks. bivirkninger ved antipsykotisk medicin... men hvis man forsøger at undgå det kan man ende i en psykose. 

 

Wow jeg er virkelig i chok over at du skriver til én, der har det så svært psykisk, at vedkommende bare skal tage sig sammen! Det er virkelig over grænsen og ikke særlig empatisk. Tænk da lige over hvordan du formulerer dig 

Anonym skriver:

Fordi jeg får angst af og være ude af huset 

Hvis du lige nu er et sted hvor du slet ikke kan overkomme at starte op i medicin, ville det så kunne være en idé med noget naturmedicin til en start? Jeg tager selv et naturlægemiddel mod angst af og til, og jeg kender én som har været MEGET svært psykisk syg og taget stærk psykofarmaka, som også tager det mod sin angst og uro, og for at kunne falde i søvn. Jeg er ikke læge, og jeg siger ikke det er det rigtige for dig, tænker bare hvis det alligevel ikke er realistisk for dig at komme i gang med behandlingen lige nu, så er naturmedicin måske bedre end slet ingen medicin indtil du forhåbentligt har fået det tilstrækkeligt bedre til at kunne starte op i den rigtige medicin? 

Anonym skriver:

Wow jeg er virkelig i chok over at du skriver til én, der har det så svært psykisk, at vedkommende bare skal tage sig sammen! Det er virkelig over grænsen og ikke særlig empatisk. Tænk da lige over hvordan du formulerer dig 

Men når hun har det som hun har er svaret ikke at lade være med at få behandling. Det er hårdt at høre og sige, men hun får det ikke bedre uden medicin der kan dæmpe hendes angst. Lige nu kommer hun ikke uden for en dør.

Ts: Måske kan en længere snak med lægerne hjælpe.? Måske kan en veninde tage med og styrke dig til at komme igang med behandling?

Anonym skriver:

Hvis du lige nu er et sted hvor du slet ikke kan overkomme at starte op i medicin, ville det så kunne være en idé med noget naturmedicin til en start? Jeg tager selv et naturlægemiddel mod angst af og til, og jeg kender én som har været MEGET svært psykisk syg og taget stærk psykofarmaka, som også tager det mod sin angst og uro, og for at kunne falde i søvn. Jeg er ikke læge, og jeg siger ikke det er det rigtige for dig, tænker bare hvis det alligevel ikke er realistisk for dig at komme i gang med behandlingen lige nu, så er naturmedicin måske bedre end slet ingen medicin indtil du forhåbentligt har fået det tilstrækkeligt bedre til at kunne starte op i den rigtige medicin? 

Ja måske. Hvad hedder det?

Anonym skriver:

Ja måske. Hvad hedder det?

Det er baldrianrod. Jeg bruger Naturdrogeriets stress a complex. Det virker simpelthen så godt på de dumme dage, hvor min angst bare tager overhånd og ikke kan distraheres væk. 

Anonym skriver:

Det er baldrianrod. Jeg bruger Naturdrogeriets stress a complex. Det virker simpelthen så godt på de dumme dage, hvor min angst bare tager overhånd og ikke kan distraheres væk. 

Det vil jeg prøve 

Anonym skriver:

Hvordan forstår du da sætningen "jeg tror den væsenligste erkendelse du skal må til er st su har brug for hjælp - andet en samtaler."?

Grunden til jeg svarede på det er, at jeg selv har været i en lignende situation. Og jeg manglede slet ikke erkendelse, men jeg turde heller ikke tage medicin, fordi der er så mange skrækhistorier om det. 

Jeg forstår den nøjagtigt, som den er skrevet - at TS må erkende, at samtaler ikke er hjælp nok. Præcis, som en diabetiker må erkende, at kostændring ikke er hjælp nok. Og da problemet er frygten for medicin, er det vel indlysende, at den nødvendige hjælp udover samtaler er medicin. Hvad mener du, hun ellers skulle sigte til?