Jeg orker det ikke.

Tjullehej skriver:

Det er ikke alle parforhold jeg forstår eller skal forstå. Men en mand der jævnligt truer sin gravide kæreste med at blive smidt ud..!??

Fy for satan

Jeg begriber simpelt hen ikke hvorfor I tænker et barn er en god plan når jeres forhold og forholdet til sønnen er så problematisk? Hvorfor er du gravid med ham..? Flyt og se ikke tilbage. Desværre kommer du jo til at dele jeres fælles barn med ham.

Det er virkelig ikke for at forsvare ham, men han kan ikke smide mig ud. Det er mit hus, så det har han ingen rettigheder til. Han skrider bare.

Resten har jeg svaret på efter bedste evne i ovenstående indlæg.

Anonym skriver:

Og nu har jeg i øvrigt sagt til ham, at jeg faktisk ikke orker at have barnet her i 3 uger i træk så længe tingene ikke fungerer mellem os. Og at vi har brug for hjælp hvis det nogensinde skal blive bedre.

Hva sagde han så til den udmelding?

Hva siger han til at ska dele sin store søn, med det nye barn, og samtidig ska være sammen med dig og dine børn? For så ka han jo ik bare lige bruge en hele dag alene, med den store.

Hva siger den store til at blive storebror?

Og hvordan ska det fungere, når baby er kommet, og han igen, igen bare smutter? Er døren så bare åben og alt ka fortsætte som nu med, at du bare tager ham tilbage?

Har du overvejet at når han igen smutter, at så ska du ha en ny dele ordning op at køre, med en som allerede nu viser, at hans egene følelser og tanker kommer før dig og dine?

Nu skriver du at du stadig er indenfor abortgrænsen, så det tænker jeg virklig du seriøst ska overveje, at høre brug af. Du og de børn du allerede har, må kommet først, når man ska se på det store billede. Vh Stine 

Anonym skriver:

Jeps, 3 gange. Hver gang jeg har sagt fra og sagt, at jeg synes det er svært når han "tjekker ud" fra os andre i flere dage i træk hver gang barnet er på besøg. 

Men jeg kan ikke hamle op med den dårlige samvittighed han har af en eller anden årsag. Jeg aner ikke hvorfor, udover at han synes at alle er "onde" overfor hans barn. Og det passer simpelthen ikke. Jeg har aldrig mødt et barn, der har haft bedre vilkår med mere opmærksomhed fra forældre pg bedsteforældre, der alle har viet deres liv til barnet. 

Men nej, jeg er sgu nok ved at nå grænsen. Jeg kan ikke følge med. Jeg er stadig under abortgrænsen, og overvejer at gøre en ende på det, selvom det bliver ufattelig smertefuldt. 

Det skal lige siges at (jeg troede) det var bedre i den periode baby blev lavet. Indtil det sprang i luften igen i sidste uge.

Du lever med en mand, der ingen respekt har for dig og dine holdninger?
Jeres sammenbragte familie fungerer på ingen måde, din kæreste har smidt dig ud tre gange, og så vælger du at få et barn med ham?
Jeg fatter INTET!?!

Anonym skriver:

Jeps, 3 gange. Hver gang jeg har sagt fra og sagt, at jeg synes det er svært når han "tjekker ud" fra os andre i flere dage i træk hver gang barnet er på besøg. 

Men jeg kan ikke hamle op med den dårlige samvittighed han har af en eller anden årsag. Jeg aner ikke hvorfor, udover at han synes at alle er "onde" overfor hans barn. Og det passer simpelthen ikke. Jeg har aldrig mødt et barn, der har haft bedre vilkår med mere opmærksomhed fra forældre pg bedsteforældre, der alle har viet deres liv til barnet. 

Men nej, jeg er sgu nok ved at nå grænsen. Jeg kan ikke følge med. Jeg er stadig under abortgrænsen, og overvejer at gøre en ende på det, selvom det bliver ufattelig smertefuldt. 

Det skal lige siges at (jeg troede) det var bedre i den periode baby blev lavet. Indtil det sprang i luften igen i sidste uge.

Jeg tror, at jeg ville få den abort og afslutte forholdet. 

StineW79 skriver:

Hva sagde han så til den udmelding?

Hva siger han til at ska dele sin store søn, med det nye barn, og samtidig ska være sammen med dig og dine børn? For så ka han jo ik bare lige bruge en hele dag alene, med den store.

Hva siger den store til at blive storebror?

Og hvordan ska det fungere, når baby er kommet, og han igen, igen bare smutter? Er døren så bare åben og alt ka fortsætte som nu med, at du bare tager ham tilbage?

Har du overvejet at når han igen smutter, at så ska du ha en ny dele ordning op at køre, med en som allerede nu viser, at hans egene følelser og tanker kommer før dig og dine?

Nu skriver du at du stadig er indenfor abortgrænsen, så det tænker jeg virklig du seriøst ska overveje, at høre brug af. Du og de børn du allerede har, må kommet først, når man ska se på det store billede. Vh Stine 

Han kunne godt forstå det og det bliver ikke aktuelt med de 3 ugers ferie her. Jeg sagde til ham, at jeg var træt og kørt fast og ikke orkede mere. Han blev meget ked af det og er på vej hjem. 

Jeg vil lige sige, at det kun er i forhold til bonusbarnet at der er problemer. Det er ikke fordi han går rundt og er et møgdyr på daglig basis. Han får nogle udbrud og undskylder helt vanvittigt bagefter. Det er ikke godt nok, det er jeg med på, men i forhold til når baby kommer og tid med den store har vi selvfølgelig talt igennem flere gange.

I vores samtale sagde han nu, at han gerne afleverede bonusbarnet hos sin mor igen hvis jeg havde brug for det, og at han gerne sprang noget samvær over for min skyld. Men det er selvfølgelig ikke det jeg ønsker, jeg ønsker at han får styr på sin paranoide forestillinger om sit barn. For det går ud over mig og mine børn og barnets mor når han bliver så fanget i sit eget ævl. Han sagde, at grunden til han skrider ved skænderier er, at han vil beskytte mig fordi han godt ved at han har problemer. Jeg har også sagt, at jeg ikke er sikker på baby mere.

Så... Nu snakker vi i aften. Som minimum skal han søge hjælp til sine ture, hvilket han har accepteret. Og jeg vil være med den første gang, så han ikke begynder at lukke op for sin paranoia og fremlægger tingene derefter.

Abracadabra skriver:

Jeg tror, at jeg ville få den abort og afslutte forholdet. 

Ja, det er desværre også den løsning jeg selv mener er bedst efterhånden. Nu får han chancen for at tale ud i aften (jf. mit seneste indlæg), men jeg er bange for jeg er færdig.

Anonym skriver:

Ja, det er desværre også den løsning jeg selv mener er bedst efterhånden. Nu får han chancen for at tale ud i aften (jf. mit seneste indlæg), men jeg er bange for jeg er færdig.

Husk at passe på dig selv. Han lyder som en mand i sine følelsers vold. 

Abracadabra skriver:

Husk at passe på dig selv. Han lyder som en mand i sine følelsers vold. 

Tak, det skal jeg nok. Og du har fuldstændig ret, han er i sine følelsers vold. Jeg har lidt tid at løbe på og tænker at jeg har brug for at vende situationen med en psykolog alene også. 

Hvis han sparker dig ud når i har fået et fælles barn, sparker han så også barnet ud? Eller skal du efterlade din baby? 

Faren lyder som en curlingfar, ja undskyld mig ... men lyder som om at ALT andet er sat på pause, når han har sit barn - og fair nok for det - men hvis han ligefrem skal være negative overfor alle andre og KUN give det ene barn opmærksomhed? Ja, så er der noget galt .. jeg havde ikke gidet det i længden.