Jeg orker det ikke.

Anonym skriver:

Og god idé med ikke at bo sammen.

Jeg er i øvrigt ikke den første kæreste, der har nævnt det her for ham. 

Held og lykke med jeres snak ❤

Jeg bliver altså nødt til at spørger. 
lyder som om det har været en kamp med sammenbragt familie fra dag et, han smider dig ud flere gange, taler utrolig grimt til dig, mener dine børn er forkerte og hans er perfekt osv. 

undskyld mit franske her, men hvorfor f**den vælger du st blive gravid med sådan en mand? 
Hvad tror du der sker med dine børn når den nye kommer og han samtidig mener at hans eget barn er det bedste ? 

Jeg synes så ikke det er dig der er et røvhul, men der imod din mand. 

Hånden på hjertet, så ville jeg ikke blive i dette forhold. 

Når alle andre kærester lige frem, har sagt det samme, så er der altså noget om snakken, og han vil aldrig ændre sig, og du fortjener simpelthen mere og bedre, og det samme gør de andre børn i husstanden incl jeres ufødte barn. 

AnoMor skriver:

Jeg bliver altså nødt til at spørger. 
lyder som om det har været en kamp med sammenbragt familie fra dag et, han smider dig ud flere gange, taler utrolig grimt til dig, mener dine børn er forkerte og hans er perfekt osv. 

undskyld mit franske her, men hvorfor f**den vælger du st blive gravid med sådan en mand? 
Hvad tror du der sker med dine børn når den nye kommer og han samtidig mener at hans eget barn er det bedste ? 

Et helt fair spørgsmål. Og jeg ved det ikke. 

Eller jo. Det er vitterligt det eneste vi skændes om. Udover følelserne for hans barn, er han en virkelig fantastisk mand og han er meget engageret i den kommende baby. Han græder af glæde dagligt og varder mig op på hænder og fødder og på alle tider af døgnet. Han er opmærksom på alt, hvad der sker med mine børn også, og han elsker dem.

Det er bare denne her, vi ikke kan komme igennem. Jeg føler mig dum og til grin og kan sagtens se hvorfor det ser helt vanvittigt ud. 

Jeg havde nok bare en tro på, at en så isoleret problemstilling kunne fixes. 

Anonym skriver:

Smidt ud. 3 gange!!!!

Det er ikke okay og normal adfærd! Kan du ikke selv se det? Alligevel vælger I at forøge familien. Jeg var smuttet i en fart og så havde jeg nok taget smerten og sorgen ved en abort, men ikke om jeg vil bruge mit krudt på en jeg skal være bange for. 

Dine børn må da også lide under det og kan mærke at de bliver tilsidesat når deres bonussøskende har samvær hos jer. Det skal fungere for alle parter og hvis ikke han vil deltage aktivt i at få en sammenbragt familie til at køre, så er der jo ikke noget at bygge på. Jeg tænker at alle skilsmisseforældre(måske lidt en generalisering) i en eller anden grad lider af dårlig samvittighed over for sine børn, men at samvittigheden skal optrappes på et “barnets-præmisser-niveau” er i min optik helt forkert. Selvfølgelig skal barnet ses og lyttes til og der skal indsættes de behov barnet har, men barnet må også til tider affinde sig med at det kan være kedeligt hos den ene forælder. 

 

Mine egne børn er her ikke særlig meget når barnet er her af samme årsag. Jeg sender dem til deres far, og han ved hvorfor. Jeg har et fantastisk forhold til min eksmand, som i øvrigt kommer med jordbærtærte om lidt  vi kan snakke sammen om alting, og han ved hvad der rører sig. 

Jeg prøver at give min mand og hans barn så meget alenetid som muligt for at tilgodese dem. 

Lige nu er de fx i Jylland. Så tager mine børn afsted inden de kommer hjem. Jeg er for træt i øjeblikket til at slås med det og min eksmand nyder bare den ekstra tid med børnene  

Det lyder til at bonusbarnet er den mindste udfordring i alt det her.. langt mere alvorligt lyder det, at du finder dig i en mand der generelt behandler dig og dine egne børn så respektløst.

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Det lyder til at bonusbarnet er den mindste udfordring i alt det her.. langt mere alvorligt lyder det, at du finder dig i en mand der generelt behandler dig og dine egne børn så respektløst.

Jeg er vel bare gået ud fra at det er mig, der har været galt på den. Som sagt så er det kun i forbindelse med hans barn at han bliver en strid børste. Og det kan jo være et ømt punkt for os alle, og derfor har jeg nok taget lidt let på det. Der er jo altid en masse løftede pegefingre, når det handler om bonusbarn, så jeg tænkte nærmest automatisk at jeg bare skulle blande mig langt udenom. Men det det fungerer ikke sådan, jeg kan ikke bare lade som ingenting længere.

Anonym skriver:

Jeg er vel bare gået ud fra at det er mig, der har været galt på den. Som sagt så er det kun i forbindelse med hans barn at han bliver en strid børste. Og det kan jo være et ømt punkt for os alle, og derfor har jeg nok taget lidt let på det. Der er jo altid en masse løftede pegefingre, når det handler om bonusbarn, så jeg tænkte nærmest automatisk at jeg bare skulle blande mig langt udenom. Men det det fungerer ikke sådan, jeg kan ikke bare lade som ingenting længere.

Og nu har jeg i øvrigt sagt til ham, at jeg faktisk ikke orker at have barnet her i 3 uger i træk så længe tingene ikke fungerer mellem os. Og at vi har brug for hjælp hvis det nogensinde skal blive bedre.

Udover han lyder usympatisk, hvad så når lillebror kommer, så har han jo ikke længere kun et barn men to. Har i snakket om hvordan han skal tackle at han nu ikke kan vie sin tid 100% til den store medmindre han altså også vil svigte den lille.

Men helt grundlæggende så er det ikke ok at smide sin kæreste ud hellerikke i vrede. Og han gør ikke sit barn nogen tjeneste ved at lade  ham bestemme alting.

Det er ikke alle parforhold jeg forstår eller skal forstå. Men en mand der jævnligt truer sin gravide kæreste med at blive smidt ud..!??

Fy for satan

Jeg begriber simpelt hen ikke hvorfor I tænker et barn er en god plan når jeres forhold og forholdet til sønnen er så problematisk? Hvorfor er du gravid med ham..? Flyt og se ikke tilbage. Desværre kommer du jo til at dele jeres fælles barn med ham.