Dreng vil gerne gå i kjole

Efter snak med en veninde, har jeg brug for at høre fra det kloge panel, hvad I ville tænke/gøre

Hvis jeres 3-4 årige dreng gerne ville gå i kjole, gerne ville have håret sat op, ikke ville klippes og meget gerne ville lege med make-up (neglelak, øjenskygge, læbestift mm).

Hvad ville I så gøre?  

Bonusinfo: Han går i børnehave - de er aldersinddelt og i hans gruppe (yngstegruppen) er de omkring 20 børn hvoraf ca 14 er piger.

Hjemmegaaende skriver:

Efter snak med en veninde, har jeg brug for at høre fra det kloge panel, hvad I ville tænke/gøre

Hvis jeres 3-4 årige dreng gerne ville gå i kjole, gerne ville have håret sat op, ikke ville klippes og meget gerne ville lege med make-up (neglelak, øjenskygge, læbestift mm).

 

Hvad ville I så gøre?  

 

Bonusinfo: Han går i børnehave - de er aldersinddelt og i hans gruppe (yngstegruppen) er de omkring 20 børn hvoraf ca 14 er piger.

Ja ligesom han måtte få en dukke, pink cykel/løbehjul,.. Hvis det er han ønsker sig. Make up ville nok holde til neglelak, men det har intet at gøre med at han er dreng, men han er lille. 

Lad ham gøre det?  

1. Det kan være en fase

2. det kan være sådan han har det bedst? 

Uanset hvad så skal have da hav lov til det. 
Der er jo intet galt i at ville lige “pigerne” - de er da skønne? 

det kan sammenlignes med, at han vil ligne Batman i en periode. Eller en hund? Det er jo meget naturligt, at børn prøver sig frem :-)

Min datter er helt korthåret - som helt - fordi hun ville ligne sin fætter. Men hun går også i kjole og med øreringe. Hun er 4... 

Det handler vel om, at børnene finder ud af, hvad der er fedt for dem.

Og hvis nogen siger “ha - du ligner en pige...”

Så kan han jo sige “jeg ligner mig selv.”

For man ligner sig selv uanset hvad - om man så er skaldet eller har malet sig rød. Så er man jo sig selv. Det er bare resten af verden der ikke kan se igennem det. Men det helt lige meget. 
Og ved at lade ham gøre, som han har lyst, så viser man ham og andre:

1. Han har lært respekt for sig selv. 
2. Han er nysgerrig 

3. han synes piger er seje! (Hvilket både drenge og piger er. Og det er skønt at se, når de synes det. I stedet for, at pigerne ikke må vær med i legen, fordi superhelten hedder kattedreng)

Jeg håber at jeg ville omfavne mit barn som det var og give rum til at han var anderledes end drenge er flest. Jeg ville nok også forberede mig selv på de snakke der kunne blive brug for, hvis han på sigt skulle blive drillet.

Makeup til børn hører til i klæd-ud-kassen og er ikke noget jeg ville sende mit barn i børnehave med uanset køn.

Hjemmegaaende skriver:

Efter snak med en veninde, har jeg brug for at høre fra det kloge panel, hvad I ville tænke/gøre

Hvis jeres 3-4 årige dreng gerne ville gå i kjole, gerne ville have håret sat op, ikke ville klippes og meget gerne ville lege med make-up (neglelak, øjenskygge, læbestift mm).

 

Hvad ville I så gøre?  

 

Bonusinfo: Han går i børnehave - de er aldersinddelt og i hans gruppe (yngstegruppen) er de omkring 20 børn hvoraf ca 14 er piger.

Vores dreng ville gerne gå i kjole da han var mindre - i starten af børnehaven var det hans ynglingstøj. Så vi lod ham.
Moren var af en eller anden årsag bekymret, men hun kunne ikke fortælle hvorfor.

Han var formentlig påvirket af sine storesøstre, som jo gik i kjoler

Hvorom alting er, vi lod ham gøre det. Nu er han 5, og de andre drenge begyndte at snakke lidt om det - og som alle andre ville han gerne passe ind, så nu går han i bukser og har verdens sejeste Mario t-shirt.
Hvis det havde betydet mere for ham, så havde vi taget en snak med børnehaven om hvordan vi kunne lade ham gøre som han ville uden drilleri fra de andre børn, men her var det kun en fase.

Er glad for jeres svar...for det var egentlig også sådan jeg håbede og troede de fleste ville have det

Jeg kan virkelig virkelig heller ikke se problemet. Vi har i dag været ude og købe en kjole, for det var lige præcis hvad han ønskede sig. Hans sko er lilla og han vil kun gå i lyserøde strømper. Når han skal være fin skal håret sættes op. Make-up er kun herhjemme eller til fest, men det er bare fordi han er lille (og har selvfølgelig købt noget uden for meget kemi) neglelak går han med hver dag. Hans største ønske til jul var en dukke med lyserød dukkevogn. Som han selvfølgelig fik.

Men ekspedienten i dag spurgte undrende: hvad skal du dog med en kjole? - jeg fik svaret lidt studst, at det var fordi han bare gerne ville have en.  

Min mand er ikke vild med det - men fandt sig da pænt i at få øjenskygge på i dag (efter et par onde øjne fra hans kone).

Men møder bare meget enten: det er SÅ flot, at du lader ham gøre det, eller folk der er lidt skeptiske. Og jeg synes egentlig begge ting antyder, at det skulle være forkert, at han gør det. Tænker han er et helt normalt sundt barn, der egentlig bare agerer ud fra, at han omgåes mest med piger. Og hvis det fortsætter... så er jeg sgu også pænt ligeglad - bare han er glad

Hjemmegaaende skriver:

Er glad for jeres svar...for det var egentlig også sådan jeg håbede og troede de fleste ville have det

 

Jeg kan virkelig virkelig heller ikke se problemet. Vi har i dag været ude og købe en kjole, for det var lige præcis hvad han ønskede sig. Hans sko er lilla og han vil kun gå i lyserøde strømper. Når han skal være fin skal håret sættes op. Make-up er kun herhjemme eller til fest, men det er bare fordi han er lille (og har selvfølgelig købt noget uden for meget kemi) neglelak går han med hver dag. Hans største ønske til jul var en dukke med lyserød dukkevogn. Som han selvfølgelig fik.

 

Men ekspedienten i dag spurgte undrende: hvad skal du dog med en kjole? - jeg fik svaret lidt studst, at det var fordi han bare gerne ville have en.  

 

Min mand er ikke vild med det - men fandt sig da pænt i at få øjenskygge på i dag (efter et par onde øjne fra hans kone).

 

Men møder bare meget enten: det er SÅ flot, at du lader ham gøre det, eller folk der er lidt skeptiske. Og jeg synes egentlig begge ting antyder, at det skulle være forkert, at han gør det. Tænker han er et helt normalt sundt barn, der egentlig bare agerer ud fra, at han omgåes mest med piger. Og hvis det fortsætter... så er jeg sgu også pænt ligeglad - bare han er glad

Hvis man nu tager fat om det, der gør folk bekymrede eller skeptiske, tænker jeg det måske er to primære ting:

1) De er bekymrede på barnets vegne ift. mobning og sociale relationer.

2) De har en idé om at det risikerer at påvirke barnets kønsidentitet eller seksualitet.

Begge bekymringer er problematiske, omend sikkert velment. Ved den første antagelse siger man implicit at det er børns ansvar at undertrykke sig selv for at passe ind og man placerer således også skylden for eventuel mobning på offeret.

Ved bekymring nummer to gør mig sig dels skyldig i at tro at børn “bliver til” enten transkønnede eller homoseksuelle på baggrund af det tøj de har på og får samtidig også kategoriseret begge dele som noget uønsket man skal forsøge at undgå.

Jeg abonnerer ikke på nogen af ovenstående logikker og jeg synes din håndtering af situationen lyder helt fornuftig. 

Efter snak med en veninde, har jeg brug for at høre fra det kloge panel, hvad I ville tænke/gøre

Hvis jeres 3-4 årige dreng gerne ville gå i kjole, gerne ville have håret sat op, ikke ville klippes og meget gerne ville lege med make-up (neglelak, øjenskygge, læbestift mm).

 

Hvad ville I så gøre?  

 

Bonusinfo: Han går i børnehave - de er aldersinddelt og i hans gruppe (yngstegruppen) er de omkring 20 børn hvoraf ca 14 er piger.

Ville lade ham gøre det. Han skal ikk begrænses og hvis han har det bedst i kjole og langt opsat hår. Så er det det han får. 

tror nærmere det er farmand der ville have det svært ved det. Men han ville accepterer det efter lidt tilvænningstid

Jeg har 3 drenge, og alle 3 har haft perioder med dukker, kjoler og langt hår. Makeup er de stadig alle meget interesserede i og de har også alle 3 neglelak på. 

Min ældste var 4 da han ønskede sig en meget lilla barnevogn til hans store starwars dukker. Så det fik han i gave og han elskede den. Han fortalte ofte om ‘når han skulle have en baby i maven’ og ønskede sig mere end noget andet, at være gravid. Han ville også have langt hår som kunne sættes op og en kjole som hans kusiner har. Kjolerne har han lagt, men håret er der stadig. Langt og lyst og opsat.

Nr 2 var helt vild med strut-skørter, så han fik et par stykker som han tog på både i børnehave og ud og købe ind. Nu som 6 årig så synes at de kradser.

Nr 3 er helt tosset med sin gravide barbie dukker som han fik i gave og den er med over alt. I sengen og i bad, ud og købe ind og med på tur. Han elsker neglelak og at få spa-dag med fodbade og ansigtsmasker, og lige nu er alle negle malet fint med glimmer lak. Han leger tit og ofte at han er gravid og får sin egen baby.

De er små børn, og hos os må man meget gerne have både kjole og neglelak på (makeup er sjældent men det er pga kemi). Man må gerne lege at man er mor, eller far (eller hunden) i far-mor-barn legen og det eneste forkerte tøj, er tøj som klemmer eller er for koldt / varmt til årstiden.

Bliver så glad af denne her tråd altså! 

Jeg bliver altid lidt provokeret, når en ekspedient helt velmenende spørger “er det til en dreng eller pige?”

For et biologisk køn siger INTET om præferencer i forhold til leg, mad eller farver. 

Hvorfor ikke bare spørge “hvilken farve øsnker barnet?” 
Min datter elsker blå. Og forstå ikke, når nogen påstår, at der er pigefarver og drenge farver. 

Herhjemme er der bare farver. 

Hendes jævnaldrende fætter vil i øvrigt gerne have hestehale som hende. Han er ellers i “klassisk” forstand en dreng, som går meget op i at lave ting med sit værktøj. - så han kombinerer fint hestehale, mekanikker-outfit - og er stadig bare sig selv - en dreng på 4. 

Tråden gør mig glad, for for ikke så længe siden, havde vi en episode i børnehaven, hvor min datter ikke måtte være med, fordi hun var en pige... 

Det resulterede i, at min datter blev så ked af det, at hun ønskede hun kunne blive tryllet til en dreng. 
Og det er HER der er en problematik. For hun skal aldrig ønske sig at være en anden, end den hun er.

Hun skal opmuntres til at være “dreng” - for at få oplevelsen af, at det ikke er hendes opfattelse af eget køn, der stopper hende unødigt. 

SÅ tak til alle jer skønne forældre, da også møder deres børn og verden med et “mit barn er et barn og er sig selv. Uanset hvad tøj de vælger den dag - eller hvad legetøj der tiltrækker”