Soonmom skriver:
Jeg har da heller overhovedet ikke fortalt dig hvordan DU skal gøre dit arbejde
Jeg siger at JEG ikke kan se hvorfor dagplejere skal have reduceret åbningstider, når rengøringen ikke er meget mere man pleje, da JEG mener det er helt normalt at man gøre kamme og paneler rene ofte når man har en dagpleje.
Jeg siger ikke at DU skal gøre grundigere rent hver dag , da jeg intet ved om dit hjem.
Og jeg siger heller ikke at daglejere har let 8-16 job. Men jeg siger at man har valgt at være dagplejer ikke pga lønnen og arbejdstiderne, men fordi man brænder for det
Jeg mener at det at være dagplejer er en livsstil og ikke et alm job
Det synes jeg nu alligevel du gør. Jeg synes faktisk også, du skriver det ret tydeligt. Du skriver ligeud, at det er mine arbejdsvilkår. Du skriver, at det der foregår ift. rengøring i dagplejen lige nu er helt almindelig rengøring, som vi alligevel bruger vores fritid på.
Du har ret i, at når man bliver dagplejer, så er det for langt de fleste, fordi man brænder for det. Men det er ikke KUN en livsstil. Hele vores liv drejer sig ikke KUN om dagplejen. Det fylder rigtig meget af vores hverdag. Selvsagt med 48 timer om ugen. Man er også nødt til at ville det, for med en arbejdsuge på 48 timer, lavere løn end pædagogerne, stort ansvar for de mindste borgere, meget mere rengøring, specielle vilkår for de andre i familien. Ting man er nødt til at fravælge, fordi det er ens hjem, man åbner op for andre og deres små børn. Derfor tangerer det til en livsstil, men det er det ikke kun. Så sort og hvidt kan man ikke stille det op. Vi er omfattet af en overenskomst, der giver os nogle rettigheder. På den måde er vi også en arbejdsplads, som mange andre steder. Selvom vi gør det, fordi vi brænder for det og helst ikke vil bytte det ud, så vil vi da stadig gerne have vores løn ligesom alle andre. Jeg har selv 3 børn, jeg også gerne vil have tid til, jeg har også en mand, jeg har en familie. Vores liv handler meget om dagplejen, men det er ikke alt. Vi er ikke guddommelige, fordi vi er dagplejere. Vi er stadig mennesker, der kan blive almindeligt syge eller få stress, vi vil da gerne føle os værdsatte, fordi vi stiller os selv ene mand til rådighed i så mange timer hver dag for andres børn, som vi kan give professionel kærlighed og nærvær, imens deres forældre kan tage på arbejde uden at bekymre sig.
Selvom jeg har sagt ja til jobbet, for det er også et job, og godkendt arbejdsvilkårene, så er det ikke ensbetydende med, at jeg har lyst til at gøre det gratis eller lade være med at kæmpe for ordentlige løn-/arbejdsvilkår.