Soonmom skriver:
Det har jeg da heller ikke sagt
Jeg vil selv gerne være dagplejer i fremtiden 
Jo, det har du faktisk. Du skriver, at det er almindelig rengøring, som dagplejeren alligevel bruger sin fritid på. Og du skriver, at det er en del af dagplejerens arbejdsvilkår. Og sådan er det at være dagplejer.
For det første, så er denne form for rengøring ikke almindelig rengøring. Det er nærmere hovedrengøring, som så lige skal klares MEGET ofte. Jeg vasker f.eks. ikke paneler og bogreoler af hver dag i mit dagplejehjem. Eller sådan noget som dørkarme. Det er et vilkår nu. Alle kontaktflader skal gøres rene. Og små børn kan alligevel nå at røre ved mange ting på kort tid.
For det andet går vi desuden ikke hjem fra en institution, hvor der sikkert er rengøringspersonale på efterfølgende og hvor vi måske bare lige skal hjem og skifte tøj eller gå i bad. Alt skal gøres rent, så vores egen familie også kan færdes der. Det er bare noget andet i et dagplejehjem end i en vuggestue ift. rigtig mange ting og der er ikke noget "jamen så må dagplejeren da bare... hun kan da godt lige...." Desuden er der også dagplejere, der er bange for at blive smittet eller at børnene bringer smitten hjem til deres familie. Så prøv lige og tænk på, at de er tvunget til at bringe en mulig smitte hjem i deres eget hjem. Hvis der er personer i husstanden, som er i risikogruppen, så er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man som dagplejer så er fritaget fra arbejde. Så skal personen opholde sig i andre rum, end hvor dagplejebørnene færdes, ellers minimum med 2 meters afstand.
Anmeld
Citér