Skal børn have søskende?

Vi har et barn, og skal aldrig have flere. Selvfølgelig er jeg ked af, at vores datter ikke får søskende, men jeg ved, at jeg 100% ikke gider flere børn.

Mit liv ville ikke blive bedre af et barn mere, tværtimod, så jeg har det ganske fint med vores beslutning. 

Nej. Min mand er enebarn og savner ikke søskende. Han havde en fantastisk barndom. Vi har et barn på 2.5 år og på grund af mange forskellige omstændigheder er jeg ikke sikker på at vi skal have flere. 

Jeg er selv enebarn og har aldrig savnet søskende. Til gengæld har jeg et rigtig godt forhold til kusiner og fætre samt en rigtig tæt barndomsveninde. 

Mine forældre sendte mig på ferie hos min tante og onkel hver sommer da jeg var yngre, og vi har flere gange haft min fætter med på ferie, så jeg havde en at lege med. Min barndomsveninde har også været med på ferie hos min farmor, lige som jeg har været på ferie hos hendes bedsteforældre. Så man kan sagtens skabe nogle andre forhold for ens barn. 

Vi har også talt om om vores skal være enebarn og det er faktisk mig der er modstander af det. Ikke fordi det ikke kan være skønt, som sagt savner jeg ikke søskende - udover det med at hun jo så ingen fætre og kusiner har på min side. Dvs den måde mine forældre kompenserende på, kan jeg ikke give min pige. Og min mand søskende har ikke fået børn endnu... 

Men jeg er af den holdning at man skal få de børn man ønsker, ikke dem omverdenen mener er det rigtige antal. 

Jeg er enebarn og jeg synes helt bund ærligt at det er virkelig synd for barnet.

Nok også derfor vi fik de to første med 12 måneder mellem, så har de altid hinanden og har et fantastisk forhold (JoJo de slås også, men sådan er det jo).

Så ja, efter min mening er det synd ikke at få flere børn . Jeg har min mor og det er det, når hun dør står jeg alene (nu har jeg så heldigvis min mand og børn, men alligevel, ingen at dele barndomsminder med, ingen der kender mig fra dengang jeg var barn)

Jeg er enebarn og har aldrig rigtig savnet søskende. Som enebarn lærer man jo at kompensere for de manglende søskende. Det står ikke skrevet i runer, at man får et godt og tæt forhold til sine søskende, så problematikken med ensomhed tror jeg kan være lige relevant for de fleste.

Det er klart at man som enebarn i visse situationer kan føle sig alene. Det gælder nok oftest ting, som har med ens forældre at gøre, men det er vel ikke det som en skal afgøre hvorvidt man skal have ét eller flere børn.

Jeg er enebarn og endda i en lille familie i forhold til fætre og kusiner.

Jeg kan da godt nogen gange misunde, når jeg hører om det tætte bånd mellem voksne søskende. Men jeg misunder ikke min tre fætre, der ikke ses. Ar have søskende er jo ikke garanti for et godt forhold.

Som barn manglede jeg ikke søskende. Og jeg vil langt hellere være enebarn end at have forældre der ikke havde overskuddet til os, eller følte sig begrænset af en børneflok. 

Jeg har selv fået 4 børn, og det var ikke fordi jeg var enebarn, men fordi jeg mistede min anden datter og så blev børn pludselig noget mere mirakuløst eller hvad man kan sige. 

Jeg kunne godt have endt med et enebarn, for synes også det har en bagside med flere børn. Lidt a la det du beskriver.

Jeg har tre søskende. Jeg er ældst. De to af dem snakker jeg slet ikke med. Den sidste har jeg minimal kontakt med. At have søskende betyder ikke nødvendigvis man har/får et godt forhold til dem. 
jeg har selv fire børn og jeg håber de får gode forhold til hinanden i deres liv. Lige nu er de stadigvæk så små at de skændes det meste af tiden 

Anonym skriver:

Jeg har et barn på 2 år, og nu begynder omgangskredsen så småt at spørge ind til om vi ikke snart skal have den næste, så de kan “nå” at få glæde af hinanden. Ærligt, så har jeg ikke noget behov for at få flere. Jeg elsker selvfølgelig mit barn over alt på jorden, men jeg har faktisk intet ønske om at få flere... Jeg føler at jeg kan være der 100%, med overskud og leg, og at jeg ikke har lyst til at dele min opmærksomhed mellem to børn. Jeg føler at jeg kan være en bedre mor overfor en i forhold til to, da jeg så hele tiden ville skulle dele sol og vind lige imellem dem... og så igen, føler jeg at burde for at give mit barn en søskende. Selv er jeg ud af en søskendeflok på 3 og jeg ville ikke være nogen af dem foruden. Mine bedste barndomsminder er jo sammen med dem, og det vil jeg jo rent teoretisk gerne give videre, og det under jeg også mit barn at opleve. Så er der hele den der debat om at enebørn bliver forkælede, ikke kan dele og bla bla bla. Men det er jeg nu ikke så bekymret for. 
jeg er virkelig splittet, for jeg “orker” nærmest ikke at starte forfra nu hvor det hele begynder at blive lidt lettere, samtidig med at jeg føler jeg frarøver mit barn noget ved ikke at give det en bror eller søster. Måske også med tanke på senere i livet når faren og jeg ikke er her længere, så bliver det måske ensomt? Hvad havde i af overvejelse, og har i nogensinde fortrudt kun at få et barn? 

Håber mit indlæg giver mening, og at i vil dele ud af jeres erfaring så jeg forhåbentlig kan blive lidt klogere på hvad jeg hælder mest til. 

Jeg synes du skal lade beslutningen hvile lidt endnu. Om et par år, når du har mærket “friheden lidt”, kan du tage det op til overvejelser igen. Hvis der ikke er et ønske overhovedet. Så skal du selvfølgelig ikke gøre det.

søskene behøver jo ikke at være tæt i alder for at få et tæt forhold

Selvfølgelig “skal” børn ikke noget som helst, andet end at have forældre som elsker dem. Det ville være et helt vildt skørt i mine øjne, udelukkende at få flere børn for den førstes skyld. Tænk et argument at vokse op på baggrund af, samtidig med at ens forældre hverken har overskud eller lyst til at have et barn mere. Det er helt bagvendt.

Man skal få børn fordi man har lyst. Og overskud. Og synes at det vil give mening for hele familien. Vi er heldigvis mange enebørn, som har nydt glimrende barndomme helt og aldeles uden søskende og til gengæld med forældre med masser af overskud og nærvær

Jeg er enebarn og har i min barndom aldrig savnet søskende . Jeg mistede mon far som teenager og nu hvor jeg er voksen ville jeg da ønske jeg havde søskende så jeg ikke er alene når min mor engang er væk. Af de. Grund har jeg selv fået to børn