Corona-frygt og manden på arbejde

Jeg går i disse dage med en kæmpe klump i maven og en frygt for, hvad der mon skal ske i al dette Corona-halløj.

Jeg er selv så heldig at være blevet sendt hjem i 14 dage, da jeg er offentligt ansat (som én af de 2 offentligt ansatte i mit fag i hele regionen), men min mand er privat ansat samt har et job som er nødvendigt for at landet kan fungere (fødevareproduktion). På hans arbejde står de tæt, i et koldt indeklima og er mere end 100 mennesker på hver afdeling. De skal sådan set melde sig syge hvis de har bare den mindste smule symptomer, men min mand fortæller at flere går og hoster og/eller snotter.

Vi har en lille søn i børnehavealderen som er særligt udsat og jeg selv har nedsat immunforsvar på grund af noget medicin jeg bruger (og bliver nødt til at fortsætte med). Så jeg er pisse bange for at der skal komme smitte med hjem til vores lille søn. Jeg har allerede været ved at miste ham så mange gange og de første 2 måneder af hans liv var det dagligt at vi troede at nu var det slut og én gang da han var få måneder gammel hvor jeg selv måtte foretage livsreddende førstehjælp på ham indtil ambulancen kom, så frygten har ligesom siddet i mig lige siden og udviklet sig til en angst (som jeg er medicineret for og går til samtaler om). Jeg kan ikke finde ud af hvor mange af mine tanker der "bare" er almindelig fornuftig frygt og hvilke der er angsten der tager over, men jeg ved at jeg har lyst til at flygte hen i et familiemedlems tomme hus og bo der med mine børn, indtil alt dette her er overstået, vel og mærket uden deres far.

Jeg ved godt at i ikke kan hjælpe, men jeg har bare brug for at komme ud med noget af alt det her, da jeg ikke føler at jeg kan "tillade" mig at sige det til min mand, da han jo bare gør hvad han skal/bliver nødt til og min angstvejleder, ligesom så mange andre, holder lukket og slukket på grund af corona.

Jeg går i disse dage med en kæmpe klump i maven og en frygt for, hvad der mon skal ske i al dette Corona-halløj.

Jeg er selv så heldig at være blevet sendt hjem i 14 dage, da jeg er offentligt ansat (som én af de 2 offentligt ansatte i mit fag i hele regionen), men min mand er privat ansat samt har et job som er nødvendigt for at landet kan fungere (fødevareproduktion). På hans arbejde står de tæt, i et koldt indeklima og er mere end 100 mennesker på hver afdeling. De skal sådan set melde sig syge hvis de har bare den mindste smule symptomer, men min mand fortæller at flere går og hoster og/eller snotter.

Vi har en lille søn i børnehavealderen som er særligt udsat og jeg selv har nedsat immunforsvar på grund af noget medicin jeg bruger (og bliver nødt til at fortsætte med). Så jeg er pisse bange for at der skal komme smitte med hjem til vores lille søn. Jeg har allerede været ved at miste ham så mange gange og de første 2 måneder af hans liv var det dagligt at vi troede at nu var det slut og én gang da han var få måneder gammel hvor jeg selv måtte foretage livsreddende førstehjælp på ham indtil ambulancen kom, så frygten har ligesom siddet i mig lige siden og udviklet sig til en angst (som jeg er medicineret for og går til samtaler om). Jeg kan ikke finde ud af hvor mange af mine tanker der "bare" er almindelig fornuftig frygt og hvilke der er angsten der tager over, men jeg ved at jeg har lyst til at flygte hen i et familiemedlems tomme hus og bo der med mine børn, indtil alt dette her er overstået, vel og mærket uden deres far.

Jeg ved godt at i ikke kan hjælpe, men jeg har bare brug for at komme ud med noget af alt det her, da jeg ikke føler at jeg kan "tillade" mig at sige det til min mand, da han jo bare gør hvad han skal/bliver nødt til og min angstvejleder, ligesom så mange andre, holder lukket og slukket på grund af corona.

Hvis jeg havde det som dig, og havde et så sygt barn, og var bange for dets sikkerhed, havde jeg reageret.

så må faren blive hjemme for egen regning. Eller I flytte ud eller ham, for en tid.

kan ikke se problemet? 

vi alle skal havde den virus, siger de, på et eller andet tidspunkt, vi må bare ikke få det samtidigt, og det udelukkende derfor de har lukket ned indtil videre i 14 dage. 

jeg synes det træls folk panikker, men de samtidig ikke gør noget. 

jeg har selv en datter på 2,5 og er også gravid, og min mand arbejder stadig, fordi ellers går Danmark helt i stå. Og jeg synes det fint, jeg er på ingen måder bange eller nervøs. 

vi tager vores forholds regler. Vasker hænder ofte, taget os ikke til hovedet, og går kun ud i offentlighed når vi skal handle hver 3-4 dag 

Anonym skriver:

Jeg går i disse dage med en kæmpe klump i maven og en frygt for, hvad der mon skal ske i al dette Corona-halløj.

Jeg er selv så heldig at være blevet sendt hjem i 14 dage, da jeg er offentligt ansat (som én af de 2 offentligt ansatte i mit fag i hele regionen), men min mand er privat ansat samt har et job som er nødvendigt for at landet kan fungere (fødevareproduktion). På hans arbejde står de tæt, i et koldt indeklima og er mere end 100 mennesker på hver afdeling. De skal sådan set melde sig syge hvis de har bare den mindste smule symptomer, men min mand fortæller at flere går og hoster og/eller snotter.

Vi har en lille søn i børnehavealderen som er særligt udsat og jeg selv har nedsat immunforsvar på grund af noget medicin jeg bruger (og bliver nødt til at fortsætte med). Så jeg er pisse bange for at der skal komme smitte med hjem til vores lille søn. Jeg har allerede været ved at miste ham så mange gange og de første 2 måneder af hans liv var det dagligt at vi troede at nu var det slut og én gang da han var få måneder gammel hvor jeg selv måtte foretage livsreddende førstehjælp på ham indtil ambulancen kom, så frygten har ligesom siddet i mig lige siden og udviklet sig til en angst (som jeg er medicineret for og går til samtaler om). Jeg kan ikke finde ud af hvor mange af mine tanker der "bare" er almindelig fornuftig frygt og hvilke der er angsten der tager over, men jeg ved at jeg har lyst til at flygte hen i et familiemedlems tomme hus og bo der med mine børn, indtil alt dette her er overstået, vel og mærket uden deres far.

Jeg ved godt at i ikke kan hjælpe, men jeg har bare brug for at komme ud med noget af alt det her, da jeg ikke føler at jeg kan "tillade" mig at sige det til min mand, da han jo bare gør hvad han skal/bliver nødt til og min angstvejleder, ligesom så mange andre, holder lukket og slukket på grund af corona.

Jeg kan sagtens sætte mig ind i at du er oprigtigt bekymret, og jeg kan også godt forstå at du er bange for din søns helbred.

Din mand er nødt til at arbejde for at få løn, går jeg udfra - så enten skal han jobbe og få sin løn eller også skal han måske gå hjem uden løn eller afholde ferie. Det syntes jeg I skal tale om. Jeg syntes også at du skal tale med din mand om din frygt, måske han i virkeligheden har det på samme måde som dig?

Så JA jeg kan sagtens se problemet - det er jo i jeres situation nogen særlige hensyn - både til dig og jeres søn.

Hvis din mand er nødt til at gå på job - og det har jeg fuld forståelse for - så tal med ham, måske vil han også have det bedre hvis I så ikke bor hjemme i en periode, for på den måde skal han ikke bekymre sig om dit eller jeres søns helbred?

M O R til J Vega skriver:

Hvis jeg havde det som dig, og havde et så sygt barn, og var bange for dets sikkerhed, havde jeg reageret.

så må faren blive hjemme for egen regning. Eller I flytte ud eller ham, for en tid.

kan ikke se problemet? 

vi alle skal havde den virus, siger de, på et eller andet tidspunkt, vi må bare ikke få det samtidigt, og det udelukkende derfor de har lukket ned indtil videre i 14 dage. 

jeg synes det træls folk panikker, men de samtidig ikke gør noget. 

jeg har selv en datter på 2,5 og er også gravid, og min mand arbejder stadig, fordi ellers går Danmark helt i stå. Og jeg synes det fint, jeg er på ingen måder bange eller nervøs. 

vi tager vores forholds regler. Vasker hænder ofte, taget os ikke til hovedet, og går kun ud i offentlighed når vi skal handle hver 3-4 dag 

Det er desværre ikke en økonomisk mulighed at far bliver hjemme for egen regning og desuden heller ikke "tilladt". Der er mange på hans arbejdsplads der har valgt den løsning og de "må" ikke sende flere hjem uden løn, da de så ikke har folk nok til produktionen.

Jeg har endnu ikke spurgt det familiemedlem hvis hus står tomt, om det kunne være en mulighed at jeg eller min mand flytter derover i denne tid, så jeg ved ikke om det overhovedet kunne være en reel løsning. Det er jo alt sammen stadig ret surrealistisk og jeg har som skrevet svært ved at finde rundt i hvilke af mine tanker der er reel, fornuftig frygt og hvilke der er min angst der slår alting ud af proportion.

Jeg har svært ved at læse mig til om det er mig du mener, når du skriver at folk panikker, men ikke gør noget...

Vi tager også vores forholdsregler (bortset fra at ungerne konstant rører deres ansigter) og manden går i bad som det første når han kommer hjem fra arbejde

Anonym skriver:

Det er desværre ikke en økonomisk mulighed at far bliver hjemme for egen regning og desuden heller ikke "tilladt". Der er mange på hans arbejdsplads der har valgt den løsning og de "må" ikke sende flere hjem uden løn, da de så ikke har folk nok til produktionen.

Jeg har endnu ikke spurgt det familiemedlem hvis hus står tomt, om det kunne være en mulighed at jeg eller min mand flytter derover i denne tid, så jeg ved ikke om det overhovedet kunne være en reel løsning. Det er jo alt sammen stadig ret surrealistisk og jeg har som skrevet svært ved at finde rundt i hvilke af mine tanker der er reel, fornuftig frygt og hvilke der er min angst der slår alting ud af proportion.

Jeg har svært ved at læse mig til om det er mig du mener, når du skriver at folk panikker, men ikke gør noget...

Vi tager også vores forholdsregler (bortset fra at ungerne konstant rører deres ansigter) og manden går i bad som det første når han kommer hjem fra arbejde

Din mand kunne måske bo hos noget familie, nu det er ham der er i “offentligheden” måske han har en ven, der også stadig arbejder, han kan være hos? 

forstå ikke du ikke gør noget så? Ring til din læge og hør om dit barn er særlig udsat, om det vil være livstruede for ham. Også hør om det hus. 
jeg ville som minium reager på min mavefornemmelse. 

mht. panikken, det generelt jeg tænker. Folk er så gode til at skrive om deres nervøse tænker, istedet for at reagere, og det gør hundredvis af andre mennesker nervøs, uden eventuel grund.

har en veninde der, har det delvis som dig. Hun har hamstret baby mad til sin søn, til minium 14 dage, og holder sig indendørs i 14 dage, men hendes mand tager stadig på job - og hun forstår ikke at hendes metode er helt ude i vejret, når han går på job.
ligeledes ringer hun til mig, og har ondt i røven over jeg ikke er bange, at vi stadig ser mine forældre to gange om ugen (de er raske og unge)

det åbenbart uforsvarligt, fordi vi er med til at sprede smitten, mener hun. På trods af vi ikke ses hvis vi er syge og vasker hænder konstant.  

M O R til J Vega skriver:

Din mand kunne måske bo hos noget familie, nu det er ham der er i “offentligheden” måske han har en ven, der også stadig arbejder, han kan være hos? 

forstå ikke du ikke gør noget så? Ring til din læge og hør om dit barn er særlig udsat, om det vil være livstruede for ham. Også hør om det hus. 
jeg ville som minium reager på min mavefornemmelse. 

mht. panikken, det generelt jeg tænker. Folk er så gode til at skrive om deres nervøse tænker, istedet for at reagere, og det gør hundredvis af andre mennesker nervøs, uden eventuel grund.

har en veninde der, har det delvis som dig. Hun har hamstret baby mad til sin søn, til minium 14 dage, og holder sig indendørs i 14 dage, men hendes mand tager stadig på job - og hun forstår ikke at hendes metode er helt ude i vejret, når han går på job.
ligeledes ringer hun til mig, og har ondt i røven over jeg ikke er bange, at vi stadig ser mine forældre to gange om ugen (de er raske og unge)

det åbenbart uforsvarligt, fordi vi er med til at sprede smitten, mener hun. På trods af vi ikke ses hvis vi er syge og vasker hænder konstant.  

 

Din veninde har da helt ret. Når hun holder sig hjemme reducerer hun risikoen for at de bliver udsat for smitte og evt. tager smitten med videre. Du derimod er potentielt med til at starte nye smittekæder hvis du agerer fuldstændig som du plejer og i øvrigt ser ældre familiemedlemmer. Du er klar over at man kan være smittebærer uden symptomer?

Nej, man behøver ikke isolere sig fuldstændig da der trods alt skal handles med mere, men hvis store dele af befolkningen bare kører derudaf som de plejer så bliver de her 14 dage hurtigt til en måned...eller to.

Din veninde har da helt ret. Når hun holder sig hjemme reducerer hun risikoen for at de bliver udsat for smitte og evt. tager smitten med videre. Du derimod er potentielt med til at starte nye smittekæder hvis du agerer fuldstændig som du plejer og i øvrigt ser ældre familiemedlemmer. Du er klar over at man kan være smittebærer uden symptomer?

Nej, man behøver ikke isolere sig fuldstændig da der trods alt skal handles med mere, men hvis store dele af befolkningen bare kører derudaf som de plejer så bliver de her 14 dage hurtigt til en måned...eller to.

Okay, så hun har ret?  Hendes mand arbejder stadig, og kan tage smitten hjem til hende, men det kan hun ikke se. 

vi har ændret meget i vores liv, hvis du læser alt hvad jeg har skrevet. Vi handler hver 3-4 dag (da vi ikke må hamstre) jeg gør det alene, dermed uden min datter. Vi er ikke i offentligheden ellers overhovedet! Før var vi ude hverdag. 

men ja, vi ser stadig mine forældre  de er 50, så de er sgu ikke ældre, og sunde og raske 

men NEJ, vi er sgu ikke bange, og om 3 uger flytter vi ind hos dem, fordi vores hus er solgt, så nej, jeg kan ikke se problemet og det kan mine forældre heller ikke. 

M O R til J Vega skriver:

Okay, så hun har ret?  Hendes mand arbejder stadig, og kan tage smitten hjem til hende, men det kan hun ikke se. 

vi har ændret meget i vores liv, hvis du læser alt hvad jeg har skrevet. Vi handler hver 3-4 dag (da vi ikke må hamstre) jeg gør det alene, dermed uden min datter. Vi er ikke i offentligheden ellers overhovedet! Før var vi ude hverdag. 

men ja, vi ser stadig mine forældre  de er 50, så de er sgu ikke ældre, og sunde og raske 

men NEJ, vi er sgu ikke bange, og om 3 uger flytter vi ind hos dem, fordi vores hus er solgt, så nej, jeg kan ikke se problemet og det kan mine forældre heller ikke. 

Ja manden kan potentielt tage smitte med hjem til hende, men hvis hun holder sig væk fra andre mennesker (som det anbefales), så tager hun ikke smitten med ud i samfundet. Ved at have handle til 14 dage, undgår hun yderligere smitte disponering, så ja din veninde har efter min mening fat i den lange ende. Og det er IKKE at hamstre at handle ind til 14 dage, når man hamstre køber man fx. 10 pk. toiletpapir eller 30 pk. gær, at handle stort ind, af varer man kan forbruge indenfor de 14 dage er ikke at hamstre.

Og hvor er det fedt at du og dine forældre ikke går i panik, det skal man nemlig ikke - men man skal heller ikke klandre andre for at gøre lige præcis det som myndighederne anbefaler (som jeg læser din veninde gør). 

Mom skriver:

Ja manden kan potentielt tage smitte med hjem til hende, men hvis hun holder sig væk fra andre mennesker (som det anbefales), så tager hun ikke smitten med ud i samfundet. Ved at have handle til 14 dage, undgår hun yderligere smitte disponering, så ja din veninde har efter min mening fat i den lange ende. Og det er IKKE at hamstre at handle ind til 14 dage, når man hamstre køber man fx. 10 pk. toiletpapir eller 30 pk. gær, at handle stort ind, af varer man kan forbruge indenfor de 14 dage er ikke at hamstre.

Og hvor er det fedt at du og dine forældre ikke går i panik, det skal man nemlig ikke - men man skal heller ikke klandre andre for at gøre lige præcis det som myndighederne anbefaler (som jeg læser din veninde gør). 

Hmm, vi har hele tiden fået afvide, (bl.a Statministeren) at vi skal handle som VI PLEJER, for så er der nok til alle, og ikke til 14 dage, for så kan butikkerne ikke føle med. 

hun kørte ud onsdag aften kl 22 for at købe ind, sammen med 17000 andre mennesker, og købt bl.a 2 spande erstatning, hun havde en hel spand hjemme også, og det resulteret i at onsdag morgen var der udsolgt i hele Danmark af erstatning. Så mange babyer ikke kunne få mad. 
hendes baby er et år, så han kan godt spise alm. mad, hun mener dog han bedst kan lide flasken, og får derfor det. 
Hun siger at, alle vil tænke på sine egen børn først. 

hun gå stadig i fakta hver 2 dag for at købe cigaretter, så ja, at blive hjemme i 14 dage lyder godt, men hun går stadig ud for at købe cigaretter 

OG udover det, er chancen for hun har Corona, 10 gange større end jeg har det, ved at se mine forældre, da hun har været sammen med 17000 andre hamstre i Bilka i tætte tætte køer  

M O R til J Vega skriver:

Hmm, vi har hele tiden fået afvide, (bl.a Statministeren) at vi skal handle som VI PLEJER, for så er der nok til alle, og ikke til 14 dage, for så kan butikkerne ikke føle med. 

hun kørte ud onsdag aften kl 22 for at købe ind, sammen med 17000 andre mennesker, og købt bl.a 2 spande erstatning, hun havde en hel spand hjemme også, og det resulteret i at onsdag morgen var der udsolgt i hele Danmark af erstatning. Så mange babyer ikke kunne få mad. 
hendes baby er et år, så han kan godt spise alm. mad, hun mener dog han bedst kan lide flasken, og får derfor det. 
Hun siger at, alle vil tænke på sine egen børn først. 

hun gå stadig i fakta hver 2 dag for at købe cigaretter, så ja, at blive hjemme i 14 dage lyder godt, men hun går stadig ud for at købe cigaretter 

OG udover det, er chancen for hun har Corona, 10 gange større end jeg har det, ved at se mine forældre, da hun har været sammen med 17000 andre hamstre i Bilka i tætte tætte køer  

For det første er det normalt for flere børne familier at handle ind til en uge eller 2 af gangen - herhjemme har vi lige siden vi fik børn handlet til en uge af gangen. Så det kan sagtens være som man PLEJER

Og det du nu vælger at oplyse om din veninde, nævnte du intet om i dit startindlæg, men det ændre ikke på, at DU ikke gør som regeringen anbefaler, og det at andre ikke gør det heller, får ikke dig at fremstå bedre.