Anonym skriver:
Tak for alle jeres svar.
Her hvor jeg bor i den ene del af min udlejers hus deler vi osse have så vis jeg valgte de ikke måtte lege sammen ville jeg ikke kunne lade min børn komme ud i haven. Hvilket da bare ville være dumt.
Snakker med min svigerinde om fødselsdagen men tvivler på de vil forstå det da ingen i min familie tager det her særiøst desværre!
Jeg ville ikke være bekymret for to børn der leger sammen i haven, og slet ikke hvis det er det samme barn hver dag.
Udfordringen er når vi samles med nye hele tiden.
Bare et eksempel, vi skal have nødpasning i skoler og SFO. Jeg tænkte: det deler vi ligeligt. Men udmeldingen var: det skal være de samme voksne med den samme gruppe børn hver dag. For ellers er der for mange der potentielt kan blive smittet.
Og det er der filmen knækker lidt for mig - vi er i en situation, som hverken er sjovt for skolebørnene, deres forældre eller deres lærere. Men alligevel møder jeg mange, der siger: jo jo men det er jo ikke os der er i risikogruppen. Nej men hvis vi var ligeglade med smitte af os (og meldinger fra Italien siger desværre at der er flere og flere under 50 der har behov for intensiv pleje, men dog ikke dør), der ikke er risikogruppen, hvorfor pokker har vi så lukket skoler, daginstitutioner osv.? Det er jo ikke for sjov, men fordi det vigtigste for Danmark (og andre lande) er sprede smitten ud, så vi ikke står med for mange intensive patienter i forhold til pladser på vores sygehuse.
Mine børn er jo også sammen, og deres far kommer hjem fra arbejde hver dag - det er jo lidt det samme som at nabos barn leger med dit. Men vi holder os væk fra sociale arrangementer, vi holder os væk fra storcentre osv. ikke for vores egen skyld (også sygdom er jo aldrig sjov), men for at støtte op om at inddæmme smitten og ikke mindst sørge for der ikke bliver et boom af mennesker, der har behov for at blive indlagt.
I Italien gik de netop fortsat til fødselsdage, på restauranter osv. Og tro mig det fortryder de nu.
Så leg endelig i haven, men hav respekt for, at man har taget nogle vidtgående tiltag netop for at vi ikke ender som Italien, og mød med så få som muligt. Synes selv 14 dage uden sociale arrangementer og en masse lege aftaler er en lille pris for, at vores sundhedsvæsen kan følge med og ikke skal stå med de umenneskelige valg som de står i i Italien: hvem skal vi ikke forsøge at redde?