Min oplevelse er at så længe mine unger er små, så vil de helst bare hygge stille og roligt med deres forældre. Og da min søn blev 1 år i december forstod han virkelig lidt.
Gennem årene har jeg gang på gang sagt til mig selv - HVORFOR brugte du alt din energi og opmærksomhed på at gøre rent og holde fest, i stedet for bare give dit barn alle dine ressourcer. Jeg synes lynhurtigt man går mere op i gæsternes velbehag fremfor fødselsdagsbarnet. Og det bliver dyrt oveni.
Jeg har bestemt at på mine små ungers fødselsdag der vælger vi / de hvad de vil. Om det er svømmehal, legeland, læse bøger whatever.
Og hvis der er bedsteforældre der er interesseret så laver vi lidt boller og kage på en søndag, hvor man er velkommen hvis man kan komme. Vi sætter datoen og kan de ikke, så er det bare sådan. Og så inviterer vi faktisk ikke andre, men det kan man selvfølgelig godt. Jeg har dog 15 niecer og nevøer og ejer selv 5 styk unger, så det er mest større fester, vi lejer et rum. Men igen på vores vilkår.
At i er irriteret over at være blevet negligeret forstår jeg godt. Det ville jeg melde ud. At i gerne vil med på råd næste gang og desværre ikke kan komme (medmindre i gerne vil - det lyder hyggeligt), pga. jeres datters fødselsdag. Hvis i gør dem det klart, at jeres mening er ligeså vigtig, ændrer de måske strategi næste gang.
Jeg husker godt hvor vigtigt min første søns første fødselsdag, var for mig - men “heldigvis” er det “bare” vores følelser, og ikke barnets. Og det er m garanti ikke fordi de har tænkt så nøje over det. Eller ikke gerne vil fejre jeres første barn. De har nok bare glemt hvor vigtig den dag er for en mor og måske tænkt - fedt så kan vi også hygge om det.
Anmeld
Citér