Opmærksom til en anden kvinde

Anonym skriver:

Jeg er slet ikke bange for han går fra mig .. mener mere bange for hvis han er utro uden jeg ved det . Det vil gør mere ondt på mig. Har flere gange sagt til ham hvis der er en anden der interessere dig og du forelsker dig så er det okay at gå din vej... så heller det end at være sammen med mig og have et forhold med en anden 

Men det er jo irrationelt at koble din frygt for utroskab sammen med hans adfærd når han ser andre kvinder. Medmindre I er sammen 24/7 så har han rigeligt med muligheder for at være utro når du ikke er i nærheden hvis det var det han ville.

Når det så er sagt så er det ikke særlig hensynsfuldt at flirte åbenlyst når ens partner er lige ved siden af medmindre den slags er ok i forholdet. Du må lige bede ham styre hormonerne lidt.

Jeg ved ikk hvordan jeg skal lære at slappe mere af og lære at stole på ham .. 

Men det er du nødt til. Du skubber jeres forhold unødigt. Det er en stor belastning at blive overvåget i sin færden hele tiden. Som sagt har jeg stået på begge sider.
Det er præcis lige så slemt at være det overvågede som den der overvåger. 

Begge er på barrikaderne hele tiden. 

Har du grund til ikke at stole på ham? Andet end han flirter? 

Min nuværende mand er en rigtig peoplepleaser - han flirter med alle (set ude fra) og så mænd. Det er simpelthen hans måde at være glad på. Men er ikke et sekund i tvivl om, at jeg til enhver tid ville kunne tale med ham om det. Og det har jeg gjort i et par enkelte tilfælde. Men jeg stoler helt grundlæggende på ham - så der er mange episoder, der kunne tolkes som flirt, hvor jeg vælger at “tænke” NÅ. 

Han sidder som sagt på kontor med nogle meget kønne, unge, kvikke kvinder. Men jeg er på ingen måde nervøs.  

CBbaby skriver:

Men det er du nødt til. Du skubber jeres forhold unødigt. Det er en stor belastning at blive overvåget i sin færden hele tiden. Som sagt har jeg stået på begge sider.
Det er præcis lige så slemt at være det overvågede som den der overvåger. 

Begge er på barrikaderne hele tiden. 

Har du grund til ikke at stole på ham? Andet end han flirter? 

Min nuværende mand er en rigtig peoplepleaser - han flirter med alle (set ude fra) og så mænd. Det er simpelthen hans måde at være glad på. Men er ikke et sekund i tvivl om, at jeg til enhver tid ville kunne tale med ham om det. Og det har jeg gjort i et par enkelte tilfælde. Men jeg stoler helt grundlæggende på ham - så der er mange episoder, der kunne tolkes som flirt, hvor jeg vælger at “tænke” NÅ. 

Han sidder som sagt på kontor med nogle meget kønne, unge, kvikke kvinder. Men jeg er på ingen måde nervøs.  

Problemet med min mand er at han går til forsvarsposition når jeg vil tale med ham om det ... og bliver sur fordi jeg fandt ud af det agtet. 

ja han har løjet før hvor jeg fandt ud af det. Han kan lide at lyve når han ved jeg vil blive sur så skjuler han det .

IenFart skriver:

Men det er jo irrationelt at koble din frygt for utroskab sammen med hans adfærd når han ser andre kvinder. Medmindre I er sammen 24/7 så har han rigeligt med muligheder for at være utro når du ikke er i nærheden hvis det var det han ville.

Når det så er sagt så er det ikke særlig hensynsfuldt at flirte åbenlyst når ens partner er lige ved siden af medmindre den slags er ok i forholdet. Du må lige bede ham styre hormonerne lidt.

Han har levet dobbeltliv engang hvor vi blev separeret og så tiggede han sig tilbage igen fordi han var en ændret mand... men stille og roligt kom de her problemer ... og når det piner mig så meget så er jeg i tvivl om jeg gider forholdet længere 

Anonym skriver:

Problemet med min mand er at han går til forsvarsposition når jeg vil tale med ham om det ... og bliver sur fordi jeg fandt ud af det agtet. 

ja han har løjet før hvor jeg fandt ud af det. Han kan lide at lyve når han ved jeg vil blive sur så skjuler han det .

 

 

Men så er det her, hunden ligger begravet! 
Du er bange for, at han lyver - ikke for at han er utro. 

At lyve er en forsvarsmekanisme. Han har højst sandsynligt haft brug for det som lille. Hvis hans forældre har være hurtige til at fare op, skælde ud eller strikse. Så har muligheden for frihed været at lyve. Det har han så taget med i sit voksne liv. 

Så du skal jo tale med ham om, at han ikke skal lyve. For det gør jeres relation skrøbelig - og du reagerer ved at ville kontrollere. 

Min nuværende mand løj også i starten. Netop fordi han troede jeg ville blive sur og han ikke kan lide konfrontationer. Men efter samtaler med psykologer og mange lange samtaler sammen, er han stoppet.

Det var så “små” ting han løj om. Som om han tog cyklen eller gik. Meget underlige ting... men det skabte jo en utryghed i mig. Man skal jo stole på, at det man siger passer. Man kan ikke hjælpe andre eller være der for dem, hvis man lyver eller føler sig løjet for. Troværdighed er essentielt. 

Anonym skriver:

Han har levet dobbeltliv engang hvor vi blev separeret og så tiggede han sig tilbage igen fordi han var en ændret mand... men stille og roligt kom de her problemer ... og når det piner mig så meget så er jeg i tvivl om jeg gider forholdet længere 

Okay - med dette in mente, så vil jeg sige: du skal virkelig finde ud af, om du vil bruge energi på at stole på ham. 

Det kræver meget energi at genoprette tillid! Meget. Gider du? Orker? For det er, hvad der skal til, hvis I skal være sammen. At han flirter skal være en biting.

CBbaby skriver:

Men så er det her, hunden ligger begravet! 
Du er bange for, at han lyver - ikke for at han er utro. 

At lyve er en forsvarsmekanisme. Han har højst sandsynligt haft brug for det som lille. Hvis hans forældre har være hurtige til at fare op, skælde ud eller strikse. Så har muligheden for frihed været at lyve. Det har han så taget med i sit voksne liv. 

Så du skal jo tale med ham om, at han ikke skal lyve. For det gør jeres relation skrøbelig - og du reagerer ved at ville kontrollere. 

Min nuværende mand løj også i starten. Netop fordi han troede jeg ville blive sur og han ikke kan lide konfrontationer. Men efter samtaler med psykologer og mange lange samtaler sammen, er han stoppet.

Det var så “små” ting han løj om. Som om han tog cyklen eller gik. Meget underlige ting... men det skabte jo en utryghed i mig. Man skal jo stole på, at det man siger passer. Man kan ikke hjælpe andre eller være der for dem, hvis man lyver eller føler sig løjet for. Troværdighed er essentielt. 

Ja han har det fra familien ... både hans mor og far lyver når de vil sige noget folk vil hører eller ikke vil konfronteres . Og den er svær at få ham til at stoppe for det sker aldrig 

CBbaby skriver:

Okay - med dette in mente, så vil jeg sige: du skal virkelig finde ud af, om du vil bruge energi på at stole på ham. 

Det kræver meget energi at genoprette tillid! Meget. Gider du? Orker? For det er, hvad der skal til, hvis I skal være sammen. At han flirter skal være en biting.

Nej jeg orker det ikke 

Anonym skriver:

Nej jeg orker det ikke 

Så skal du tage dine gode ting og komme væk. Du bliver gladere i sidste ende. 

Anonym skriver:

Jeg ved ikk hvordan jeg skal lære at slappe mere af og lære at stole på ham .. 

Tænker måske at snakke med en prof. Kunne hjælpe? Har han nogensinde gjort noget, så du har grund til ikke at stole på ham?